Assisi - legendernes by

Den italienske by Assisi er et sammenspil af historie, legende og kunstnerisk skønhed, og både turister og pilgrimme strømmer dertil

Assisi ligger på en solrig bjergskråning 170 km nordøst for Rom. Pilgrimme, der rejser til byen for at betræde jorden i den by, hvor den hellige Frans blev født i 1181, må kæmpe sig op ad de skrånende gader. Alligevel har den lille by hvert år over 100.000 besøgende.

Assisis historie går tilbage til Romerriget. Byen er omkranset af en romersk mur, hvoraf store dele er meget velbevaret, og også inden i byen finder man rester af det store rige.

Særligt interessant er det tempel, som man først troede var indviet til gudinden Minerva, som står midt i byen. Templet er et smukt eksempel på historiens genbrug, idet det nu er bygget om til kirke, men med samme klassiske facade.

Men det er som franciskanerordenens vugge, at byen i særlig grad er blevet berømt. Her i Assisi blev den hellige Frans født i 1181/82, og herfra udgik franciskanermunkene på deres missionsrejser.

Hvad enten man er katolik eller protestant kan man ikke nægte franciskanerordenen den enorme betydning, den har haft som reformbevægelse. I mange menneskers øjne vendte kristendommen med Frans af Assisi tilbage til det, den egentlig var tænkt som: Et liv i fattigdom i Kristi efterfølgelse, med hjælpen til de fattige, de syge og svage som noget helt afgørende.

Som Italiens skytshelgen har Frans af Assisi en helt særlig betydning for italienerne, og mange pilgrimme kommer til byen alene for at gå i de gader og bede i de kirker, hvor Frans selv engang gik rundt.

I den store San Francesco kirke ligger Frans begravet. Den skråning, som kirken ligger på, blev i middelalderen brugt til at henrette de dødsdømte, og Frans, der opfattede sig selv som den største synder af alle, insisterede på at blive begravet netop der. Seks måneder efter hans død forærede en rigmand franciskanerne hele området, og de byggede en kæmpestor kirke i to etager op over Frans' grav.

I Assisi er det tydeligt, at Frans og franciskanerne ikke blot har haft en konkret historisk betydning, men at Frans af Assisi var og er en person omgærdet af en særlig hellighed.

I San Francesco kirken i det øverste kirkeskib finder man 28 fresker fra Frans af Assisis liv tilskrevet maleren Giotto. Men selvom freskerne udgør en kronologisk række, fortæller de snarere om et menneskes betydning end om et menneskes liv.

På billede nummer fire beder Frans foran krucifikset i klostret San Daminiano i Assisi, og miraklet sker, at krucifikset svarer ham, idet der lyder en røst, som siger: "Byg mit hus op!" Frans, der ikke i første omgang forstod, at der var tale om en åndelig genopbygning, gav sig straks til at skaffe byggematerialer.

Krucifikset, som ifølge legenden har talt til Frans, kan endnu ses i en anden af Assisis store kirker: Santa Chiara. En kirke viet til Clara, der var stifter af franciskanernes søsterorden: Clarisserne.

Billede nummer 15 viser den berømte historie om Frans af Assisi, der prædiker for fuglene. På hans armbevægelser kan man se, at han lægger hele sin overbevisningskraft i denne prædiken, og fuglene lytter opmærksomt. I enhver souvenirbutik i Assisi kan man købe billeder af Frans og fuglene, og i Santa Chiara er der endda en statue af Frans, hvor to levende duer spiser korn fra hans hånd.

På billede nummer 19 modtager Frans, som i ensomhed er gået op på bjerget Monte Verna, tegnene på hans særlige slægtskab med den lidende Kristus: sårene i hænder, fødder og i siden, de såkaldte stigmata. Og skulle man tvivle på rigtigheden af dette, så kan man på billede 22 se, at Frans efter sin død blev undersøgt af den berømte læge Doktor Geronimo, som kunne konstatere, at sårene var ægte nok. Pave Gregor IX kom kort efter til Assisi (billede 24), for at helgenkåre Frans af Assisi.

De, der ikke kommer til Assisi af religiøse grunde, kommer fordi navnlig San Francesco kirken er en kunstnerisk perle. Kirken i to etager er bemalet med helt imponerende fresker fra gulv til loft af malere fra den tidligste renæssance: Cimabue, Pietro Lorenzetti, Simone Martini og Giotto, og også en del andre ukendte kunstnere, som kunsthistorikere siden har forbundet med særlige skoler.

I kirkens nederste etage bør man særligt lægge mærke til fresken af maleren Cimabue, som var Gittos lærer. Fresken et stort billede af Maria på sin himmeltrone med Jesusbarnet på armen. Omkring hende står fire engle med lange farverige vinger og yderst til højre står Frans i fattigmandsklæder og med hans særlige kendetegn: sårene på hænder, fødder og i siden.

Arkitektonisk er Assisi et imponerende samspil mellem oldtidsarkitektur, middelalder og renæssance, og bygningerne falder naturligt sammen med de solrige skråninger og den frugtbare dal. Så smukt er det, at Frans af Assisi, der havde rejst langt omkring på sine missionsrejser skulle have sagt: "Jeg har aldrig set et smukkere sted end denne min fødebys dal".