Rejste danskere på pilgrimsvandring i middelalderen?

Der var mange motiver bag middelalderens pilgrimsfærd. Man kunne få pålagt en pilgrimsrejse som bod eller man kunne tage af sted for fornøjelsens skyld

Spørgsmål:
Hvad var tanken bag pilgrimsvandring i middelalderen? Rejste mange danskere af sted på pilgrimsfærd i middelalderen?

Adskiller moderne pilgrimsvandring sig fra middelalderens bodsvandringer? Kan man sige, at den nye pilgrimstradition har rødder i middelalderens pilgrimstankegang?

Svar:

Tanken bag middelalderens pilgrimsvandring
Vores første beretning om pilgrimsfærd er fra senantikken: En rig kvinde fra Vesteuropa tager til Palæstina og Sinai for at opleve de steder, hvor Jesus levede, men også hvor det israelske folk vandrede i ørkenen og hvor Moses fik overrakt De Ti Bud. Med andre ord: pilgrimsfærd kan være fokuseret på Jesus liv og død, men ligeledes på andre mennesker og begivenheder i Frelsens historie.

Fra omtrent 700-tallet begynder vi at finde vidnesbyrd om pilgrimsfærd til helgengrave, som Rom, hvor apostlene Peter og Paulus menes at være begravet, og Santiago de Compostela, hvortil apostlen Jakobs lig skulle være bragt.

Tanken er, at nærhed til en helgens ben betyder muligheden for en specielt fremvisning af Guds magt, der formidles gennem helgenen. Der er enighed om, at helgenen kan bistå mennesker når og hvor som helst, men helgenens gravsted besidder en særlig åndelig magt.

Rejste mange danskere afsted?
Ja, formodentlig flere og flere i løbet af middelalderen. Antallet af Ib-skaller der er blevet fundet ved Sankt Laurentii Kirke (Stændertorvet, Roskilde) bevidner, at mange danskere tog til Santiago de Compostela og fik overrakt denne bekræftelse på deres rejse og havde den med sig i deres grav.

I perioden ca. 1400-1550 var rejsevirksomheden intens, selv om de fleste pilgrimsfærd foregik inden for landet grænser, til lokale hellige kilder eller kirker, som Sankt Bendts i Ringsted og Sankt Knuds i Odense.

Den moderne pilgrimsvandring
Der var mange motiver bag middelalderens pilgrimsfærd. Man kunne få pålagt en pilgrimsrejse som bod eller man kunne tage af sted for fornøjelsens skyld (i hvert fald ifølge Chaucer). Men hovedmotivet må have været ønsket om at få andel i et helligt steds åndelige magt og dermed at få Guds velsignelse.

I dag er det måske mindre kompliceret: det handler om at finde sig selv, at relatere sig til en større helhed og at finde et nyt rytme i livet. Det er nok de færreste danskere, der mener, at de ved endemålet vil finde "det hellige", men mange kommer hjem med en fornemmelse af, at de har mødt "det hellige" undervejs.

Ja, den nye pilgrimsvandring har rod i middelalderen. Denne tanke indgår i min næste bog om den nye kristne spiritualitet. Mennesker søger helhed og mening, og pilgrimsrejsen fører dem ud af deres hverdag og dens begrænsninger. Moderne pilgrimme handler ikke ud fra pligt, men i håbet om, at rejsen giver mulighed for ny erkendelse og muligvis for et møde med andre mennesker og derigennem med Gud.

Med venlig hilsen
Brian Patrick McGuire,
Professor i middelalderhistorie ved Roskilde Universitet