Kan man overnatte på ruten mellem Viborg og Skagen?

Hvis man ønsker at gå fra Viborg til Skagen, må man selv tilrettelægge sin rute, men fra Frederikshavn til Skagen er det oplagt at følge Nordsøruten, skriver Peter Grarup, der er teolog og pilgrimsvandrer. På billedet ses Skagen Kirke Foto: Leif Tuxen

Der er ikke etableret pilgrimsherberger fra Viborg mod nord. Det er kun på Hærvejen syd for Viborg, der er herberger, svarer pilgrimsvandrer Peter Grarup

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg vil gerne gå pilgrimsruten fra Viborg mod Skagen, men mangler oplysninger.

Har forsøgt at få oplysning hos Viborg turistinformation. Vil gå cirka 25 kilometer om dagen, hvordan passer det med overnatningsmuligheder? Er der etableret herberger?

Venlig hilsen
Marion

Svar:

Kære Marion

For at begynde med det sidste: Nej, der er ikke etableret pilgrimsherberger fra Viborg mod nord. Det er kun på Hærvejen syd for Viborg, der er herberger. Du må gøre arbejdet selv og finde Bed & Breakfast eller lignende.

LÆS OGSÅ:
Kan I anbefale pilgrimsruter i Nordjylland?

Hvad rute angår:

Kort og rutebeskrivelser, som følger her, finde du her.

1. Der arbejdes med at markere en hærvejsrute Viborg-Aalborg-Frederikshavn, men den er endnu på tegnebrættet. Under overskriften "Hærvejen Viborg-Frederikshavn" finder du kort Viborg-Aalborg og en beskrivelse af denne strækning samt kort Aalborg-Frederikshavn.

2. Under overskrifterne "Pilgrimsvandring Frederikshavn-Aalborg" og "Pilgrimsvandring Aalborg-Viborg" kan du finde kort og/eller beskrivelser af ruter, som vi faktisk har gået ad. Men de starter jo altså i henholdsvis Frederikshavn og Aalborg, så hvis du vil bruge dem, skal du læse dem bagfra.

LÆS OGSÅ: Nordjyder vil forlænge Hærvejen

Beskrivelsen af "pilgrimsvandring Aalborg-Viborg" er den såkaldte Sct. Kelds-vandring arrangeret af Viborg Pilgrimscentrum. Se mere her.

3. Fra Frederikshavn til Skagen er det oplagt at følge Nordsøruten. Gå ind på denne hjemmeside og klik dig frem til området.

God tur!

Venlig hilsen
Peter Grarup
Teolog og pilgrimsvandrer

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Pilgrimsvandring.dk har inviteret pilgrimspræster og -vandrere, teologer og historikere fra forskellige foreninger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om pilgrimsvandring". Alle svar i "Spørg om pilgrimsvandring" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad pilgrimsvandring.dk mener.