Hvordan er ruten fra Porto til Santiago?

På mundicamino.com er der en glimrende gennemgang af den portugisiske Camino, skriver pilgrimsleder Torsten Junge. Foto: stock.xchng

Den skulle være naturmæssigt smuk og inspirerende, men præget af trængsel og tung trafik op mod grænsen til Spanien, skriver pilgrimsleder Torsten Junge

Spørgsmål:Kære brevkasse,

Findes der et kort over ruten fra Porto i Portugal til Santiago de Compostela i Spanien?

Venlig hilsen
Anders LÆS OGSÅ: Stine Bosse: Jeg lærte meget om mig selv på Caminoen

Svar:Kære Anders

Jeg vil anbefale dig at gå ind på mundicamino.com, som har en glimrende gennemgang af den Portugisiske Camino, praktisk såvel som kulturelt. Hvis du vil have noget med i lommen derned, kunne det være "A Pilgrims Guide to the Camino Portugues" af John Brierley. Den kan købes over nettet på amazon.com

Jeg har ikke selv vandret den portugisiske Camino men har hørt en del om den fra medvandrere. Den skulle være naturmæssigt smuk og inspirerende, men præget af trængsel og tung trafik op mod grænsen til Spanien.

Fred og alt godt!

Torsten Junge
Pilgrimsleder og pensioneret lærer