Hvad arbejdede Birgitta af Vadstena med?

Hun brugte sit liv på at lytte til Gud, svarer pilgrims- og retræteleder Karen-Marie Holst Jannerup

Spørgsmål:

Kære pilgrimsvandring.dk

Hvad arbejdede Birgitta af Vadstena som?

Med venlig hilsen
Laura

Svar:

Kære Laura

Hun lyttede til Guds stemme! Hun blev mor til otte børn, var profet og stifter af Den Allerhelligste Frelsers Orden: Ordo Sanctissimi Salvatoris, O.Ss.S.

LÆS OGSÅ: "Den hellige Birgitta sætter sit præg på Vadstena"
.

Den hellige Birgitta blev født i 1303 ind i en svensk lagmandsfamilie. Tidligt, allerede som barn, havde hun sine første syner.

Birgitta blev gift som 13-årig med Ulf Gudmarsson. Selv ville Birgitta gerne have levet sit liv som nonne i et kloster. Det var hendes livs længsel. Birgitta og Ulf fik otte børn og levede et fromt og udadvendt liv på Ulvåsa, en lagmandsgård i den nordvestlige del af Östergötland.

Birgitta var en indflydelsesrig kvinde, blandt andet blev hun tilkaldt kong Magnus' hof for at hjælpe ham og dronning Blanka.

Birgitta var en ivrig pilgrim. Hun og ægtefællen Ulf valfartede i 1339 til Skt. Olavs grav i Nidaros i Norge. Og senere, i 1341, da Birgitta og Ulf havde været gift i 25 år, var de med deres følge på en lang pilgrimsrejse gennem hele Europa til Santiago de Compostela. På vejen hjem bliver Ulf syg, og de kommer til at bo i cistercienserklosteret Alvastra, øst for Vättern.

Da Ulf dør, kan Birgitta som enke endelig følge sit kald fuldstændig og vie sit liv til Gud. Hendes børn er godt i vej og bor rundt omkring i Sverige.

Birgittas åbenbaringer - de himmelske åbenbaringer - tager til og kommer til at sætte præg på hele hendes liv og får stor betydning. Gennem sin tætte kontakt med kongen får hun skænket kongepaladset i Vadstena til den klosterorden, hun ønsker af stifte.

LÆS OGSÅ: Vadstena - et pilgrimscentrum

Det er her, man mener, at hun får de første åbenbaringer om sin klosterregel, der får navnet: Den Allerhelligste Frelsers Orden. Det er kun paven i Rom, som kan godkende en ny klosterorden og Birgitta rejser med sine skriftefædre, åndelige vejledere og latinkyndige magistre til Rom.

Birgitta levede her med daglige tidebønner, åbenbaringer og venten i 20 år på at få sin orden godkendt. Hun havde detaljerede visioner om klostrets opbygning, kirkens bygning og hvordan livet skulle forme sig for nonnerne og de munke, som skulle betjene dem i dobbeltklosteret.

Efter pavens godkendelse af klosterreglen rejste Birgitta med følge på sin sidste pilgrimsrejse til Jerusalem i 1371. Her havde hun store syner i gravkirken om Jesu korsfæstelse og en enestående vision i fødselskirken i Betlehem af Jesu fødsel.

Birgitta dør i Rom i 1373, og det bliver hendes datter Katarina, som viderefører arbejdet med at opbygge det første Birgitta-kloster i Vadstena.

18 år efter sin død i 1391 bliver Birgitta helgenkåret. Årsdagen for helgenkåringen, den 7. oktober, fejres hvert år i de nuværende Birgitta-klostre. Pave Johannes Paulus II udnævner i 1999 Birgitta til europæisk skytshelgen.

I den moderne pilgrimsbevægelse har den hellige Birgitta stor betydning. Hun kan være et forbillede ved sit liv med daglige bønner og en tæt kontakt med Gud. Hun levede sin længsel ud og forfulgte sine visioner og mål. Hun var udadvendt og havde altid sans for de fattige og trængende omkring sig. Mange pilgrimsvandringer begynder med Birgittas bøn:

"Herre, vis mig din vej og gør mig villig til at vandre den".

LÆS OGSÅ: 5 markante kristne kvinder

Med venlig hilsen
Karen-Marie Holst Jannerup
Pilgrims- og retrætevejleder