Find det rette fodtøj til vandringen

Kun få steder i Europa finder man så dyb en ubebygget grøn kile så tæt ved havet, som den der går fra ...

At fodtøjet skal afspejle vandringen er der ingen tvivl om. Generelt kan man tale om tre typer vandrefodtøj. Vandresandaler, vandresko, og vandrestøvler. Scanpix

De vigtigste ting at have for øje er behovet for at få støttet ankelen, sålens affjedring og muligheden for at skulle passere våde områder, skriver vandringsekspert Carsten Skovgaard Bernt

Spørgsmål
Hvad for noget fodtøj skal man have på, når man vandrer? Hvad er vigtigt at tage højde for?

Venlig hilsen
Anna

Svar
Kære Anna

At fodtøjet skal afspejle vandringen er der ingen tvivl om. Generelt kan man tale om tre typer vandrefodtøj. Vandresandaler, vandresko, og vandrestøvler.

Vandresandalen er kun til korte ture i let terræn eller fast sti. Den kan være fin, når man blot skal lidt rundt i et varmt område, og giver kun beskyttelse af fodbalden mod eksempelvis skarpe sten. En god vandresandal har som oftest en støddæmpende sål.

Vandreskoen er til vandring på sti eller i normalt terræn. Den kan ikke forcere mudder eller vand, men giver en let støtte til foden, og beskytter den mod terrænet. Dertil er den ikke så varm som vandrestøvlen, hvilket giver en fordel i varme områder.

Vandrestøvlen er som udgangspunkt bygget til at give en god støtte til ankelen, samtidig med at den i kraft af støvleskaftet også er mere velegnet i våde områder. Afhængig af områdets beskaffenhed og temperatur findes vandrestøvlen i et utal af variationer med bløde eller stive såler, forberedt til steigeisen (bræ-vandring) og med åndbare zoner til varme områder.

De vigtigste ting at have for øje er behovet for at få støttet ankelen, sålens affjedring og muligheden for at skulle passere våde områder. Dermed kan eksempelvis et par almindelige kondisko fint gøre det på veje og grusstier, hvor der som oftest er broer over vandløb.

Med løftet vandrerstav
Carsten Skovgaard Bernt,
KFUM-spejder og vandrer gennem 30 år