Flere og flere vil til Santiago

Vejen til Santiago de Compostela.

Den spanske by Santiago de Compostela er i de senere år blevet et af de mest besøgte pilgrimsmål i Europa. Også i Danmark er interessen for vandringen til Santiago voksende

Vejen til Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien er både lang, udmattende og undertiden farlig. Ikke desto mindre begiver tusindvis af pilgrimme fra hele verden sig hvert år af sted til fods, på cykel eller endda til hest mod apostlen Jakobs grav i Santiago. I 2003 alene registreredes 69.000 pilgrimsrejsende - og antallet stiger for hvert år.

Også i Danmark tager flere og flere pilgrimsvandringen til Santiago til sig. Sidste år åbnede et såkaldt pilgrimscenter i Viborg med henblik på at koordinere de danske pilgrimsrejser, og i 1999 stiftedes "Foreningen af Danske Santiagopilgrimme", der bl.a. har til formål yderligere at udbrede kendskabet til byen og at hjælpe nye pilgrimsrejsende.

Santiagopilgrimmene går i bogstaveligste forstand i fodsporene på millioner af mennesker, der i over tusind år har valfartet til den spanske by. Helt fra 900-tallet har folk rejst til Santiago for at røre ved skrinet med de jordiske rester af Jesu apostel Jakob, som ifølge en middelalderlig legende blev fundet i 834 af den spanske biskop Theodomir. Han blev på mirakuløs vis af en stjerne på himlen ledt til de jordiske rester af Skt. Jakob og placerede dem i byen Santiago, der derved kom til at bære apostlens navn.

For de fleste moderne pilgrimme er formålet imidlertid ikke så meget Jakobs relikvier, som det er selve rejsen dertil. Anette Foged Schultz, der er præst i Kværndrup på Fyn, og som også har arrangeret lokale fynske pilgrimsvandringer, beskriver på Foreningen af Danske Santiagopilgrimmes hjemmeside sine erfaringer:

- Den ydre fysiske bevægelse fremkalder en bevægelse i sindet. På pilgrimsrejsen sættes livet ind i et særligt perspektiv. Gud tænkes med. Vandringen på pilgrimsvejen er en vandring med Gud.

Sognepræst Elisabeth Lidell, der sidste år udgav "Den lille pilgrimsbog" - en håndbog for danske pilgrimme - omtalte til Kristeligt Dagblad sin pilgrimsvandring til Santiago på lignende vis:

- Pilgrimsvandringen vidner om en indre vandring i den ydre vandrings form, og den får os til at opdage, at der bag det ydre landskab kan anes et indre. Under vandringen udviskes grænserne mellem jordisk og himmelsk.

Både den katolske kirke og regionsregeringen i Galicien, hvor Santiago er hovedstad, forsøger aktivt at fremme interessen for pilgrimsruten. Langs vejen er der i de sidste tyve år blevet bygget en kæde af herberger til pilgrimmene, ruten er blevet synligt afmærket med vejskilte - og i 1993 lykkedes det oven i købet at få optaget Santiago de Compostela på FN's verdensarvsliste som en anerkendelse af byens unikke kulturelle og religiøse betydning.

Derudover har den spanske regering også sørget for, at store dele af Europa i tilgift har fået et helt konkret og jordnært forhold til Santiago. Det er nemlig Santiagos katedral, der præger de spanske 1-, 2- og 5-cents-euromønter.