Kristne er taget på pilgrimsvandring siden oldtiden, og i dag er rejseformen blevet populær igen. Tusindvis af mennesker valfarter til Via Dolorosa i Jerusalem eller tager den lange caminovandring til Santiago de Compostela i Spanien. Her kan du blive inspireret og finde ruter, kort og guides til nogle af de mest kendte pilgrimsdestinationer.
Muslingeskallen er et udbredt pilgrimssymbol, som især bruges af dem, der vandrer på Caminoen. Iris/Ritzau Scanpix
Allerede i oldtiden drog kristne på pilgrimsfærd til Palæstina for at opsøge de steder, hvor Jesus færdedes. Senere er det også blevet populært at opsøge steder, hvor personer, som havde en tilknytning til Jesus, eller helgener havde været eller ligger begravet.
Et eksempel er caminoen, en af verdens mest populære pilgrimsruter. Det er et netværk af ruter, som alle fører til apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela. Til påske myldrer kristne frem ad Via Dolorosa, Smertens Vej, som Jesus i sin tid gik ad på vej ud til henrettelsesstedet Golgata.
Også Rom er et yndet pilgrimsmål for kristne, og blandt de steder, hvor en berømt helgen har haft en åbenbaringsoplevelse, har Lourdes i Sydfrankrig siden midten af 1800-tallet nydt stor popularitet som mål for pilgrimsrejser.
Vejen til Santiago de Compostela lagde grunden til en fælles europæisk bevidsthed
2. Danske ruter
Du danske sommer, jeg elsker dig, synger man i Thøger Larsens midsommersang. Der er gode muligheder for at gå pilgrimsvandring i Danmark. De fleste foretrækker at vandre om sommeren, men har man udstyret i orden, kan sæsonen strækkes i begge retninger.
Her får du guides til de store danske ruter som Hærvejen og Klosterruten, og bliv inspireret af nyere skud på stammen så som "Camønoen."
Pilgrimspræst Elisabeth Lidell guider til fem ruter, man kan nyde i den danske sommer
2.1 Hærvejen
Hærvejen er en gammel pilgrimsrute, som går langs den jyske højderyg fra Viborg til Dannevirke ved den tyske grænse. Der findes adskillige steder - kirker og helligkilder, - der i middelalderen blev besøgt af pilgrimme, som søgte bod for synder eller lindring for sygdomme.
Inden for den seneste årrække er Hærvejen igen blevet taget i brug som pilgrimsrute.
Hærvejen fra Viborg i nord til Dannevirke i syd har været benyttet af pilgrimme fra hele Norden på rejsen til de hellige steder i Santiago, Rom og Jerusalem. I dag er ruten populær igen
Skal du vandre til sommer? Så er Den danske Klosterrute et godt bud på en rute. Få her en række tips fra Karen-Marie Holst Jannerup, der er bestyrelsesmedlem i foreningen for ruten
Med "Den Danske Klosterrute" har Jens Kristian Krarup, tidligere rektor for Folkekirkens Pædagogiske Institut, skabt helt nye muligheder for pilgrimsvandringen i Danmark
2.3 Camønoen
De fleste kender Caminoen - men hvad med Camønoen?
Det er en dansk pilgrimsrute på Møn, Nyord og Bogø på 175 kilometer. Man kan vandre Camønoen året rundt, og der er vandposter, overnatningsmuligheder og provianteringssteder undervejs.
Af Kristine Lykke Roed, sociolog og pilgrimsvandrer
Hvert år pakker sociolog Kristine Lykke Roed og hendes mor en rygsæk med det mest nødvendige, snører vandreskoene og går pilgrimsvandring i Danmark. Det er en god måde at være sammen på, og man flytter sig mentalt, når man går, skriver hun i sit essay fra årets bededagsvandring
2.4 Tisvildevejen
En af de nyere danske ruter hedder Tisvildevejen på Nordsjælland. Den strækker sig fra Esrum Kloster til Tisvildeleje.
Kunne du tænke dig at blive klogere på Nordsjællands små landsbyer og møde de lokale? Så skal du vandre med på pilgrimsruten Tisvildevejen, der kombinerer natur, kultur og møder med mennesker
3. Caminoen
Siden middelalderen er den spanske pilgrimsrute Caminoen blevet regnet som en af de vigtigste kristne pilgrimsruter. Navnet Caminoen dækker over mange veje, der fører til den nordvestspanske by Santiago de Compostela.
Ruten kaldes også Jakobsvejen efter disciplen Jakob, Spanien og de vandrendes skytshelgen, der menes at være blevet begravet i Santiago de Compostela. Santiago betyder nemlig også Sankt Jakob.
Inden for katolicismen regnes Caminoen som en af de tre vigtigste pilgrimsruter sammen med ruterne til Rom og Gravkirken i Jerusalem.
Siden middelalderen har talrige pilgrimme fulgt Caminoen, som er vejen til apostlen Jakobs grav i Santiago, Spanien. I dag er denne pilgrimsrute blevet det helt store hit
Mange vandreruter går til Santiago de Compostela, men på hvilke måder er vejene forskellige? Her kan du lære mere om tre af de mest populære ruter: Camino Francés, Camino Primitivo og Camino del Norte
Siden middelalderen er den spanske pilgrimsrute Caminoen blevet regnet som en af de vigtigste kristne pilgrimsruter. Læs mere om de forskellige veje til den hellige by Santiago de Compostela og få erfaringer og gode råd til turen
4. Jerusalem
Gravkirken i Jerusalem er bygget på Golgata, som er det sted, hvor Jesus ifølge Bibelen blev korsfæstet. I kirken er også den grav, hvor Jesus skal være blevet lagt efter sin død. Dette har gjort kirken til et meget populært pilgrimsmål siden det fjerde århundrede.
Især er det populært at vandre ad Via Dolorosa i Jerusalem. Det betyder "Sorgens vej" og går fra det sted, hvor Pontius Pilatus eftersigende dømte Jesus til døden og op til Golgata. Vejen består af 14 såkaldte "stationer" eller mindesmærker, og det er især populært at vandre ruten til påske.
Flere lande i Mellemøsten arbejder på at etablere en vandresti, der følger patriarken Abrahams vandring fra hjembyen Ur til Hebron, hvor han døde. Stien er på i alt 1200 kilometer
Få et 360 graders udsyn rundt i den gamle bydel i Jerusalem ved de 14 steder, som markerer vejen fra Jesus blev dømt til døden til hans korsfæstelse
5. Assisi
Assisi er en by i den italienske provins Umbria, og byen har lagt navn til den hellige Frans af Assisi (1181-1226). Han var en italiensk munk, og senere helgen, som levede i slutningen af 1100-tallet.
Den hellige Frans var foregangsmand på mange punkter, og han gik fra at være handelsmand til at leve et ydmygt liv som tiggermunk. Og så havde han et særligt nært forhold til naturen og dyrene, som senere fik pave Johannes Paul II til at udnævne Frans til miljøets og økologiens skytshelgen.
I et nyt program på DR2 begiver tv- og radiomanden Mikael Bertelsen sig ud på verdens ældste pilgrimsrute, den japanske "Shikoku 88." Her kan du få historien om japanernes camino
Mikael Bertelsen har endnu en gang snøret vandrestøvlerne og begivet sig ud på en lang rejse til fods. Med blikket vendt mod øst har han denne gang, skridt for skridt, gennemført verdens ældste pilgrimsrute: Shikoku 88 i Japan.
Højt mod nord lokker naturens og stenaldermenneskets mystik, mens de kristne helligdomme imponerer i syd og gør, at ferien i Norge ikke behøver at være uden åndeligt indslag.
Et fristende glimt af fem unikke seværdigheder i det eksotiske Thailand, som med sit varme klima, sine hvide sandstrande og stærke kultur tiltrækker mere end 150.000 danskere hvert år
Skal der være tid til fordybelse og lidt sjælelig ro på rejsen til Frankrig, er her fem destinationer, der fremmaner både ydmyghed og formentlig et højt "wauw!"
Besøg landet, der blev kristent for 1700 år siden. Århundreders korsvej mellem øst og vest er en bjergrig oase af klostre og en skattekiste fyldt med steder fra UNESCOs verdensarvsliste
9. Seneste nyt
Seneste
Fortællinger fra vejen
Maria König, sognepræst i Vamdrup-Hjarup syd for Kolding
Sognepræst Maria König tog på pilgrimsvandring på Hærvejen sidste år og kom hjem som et forandret menneske med mere ro og overskud. ”Jeg havde meget mere at give til andre mennesker, fordi jeg havde levet så langsomt for en tid og givet plads til mine egne tanker,” skriver hun om sin oplevelse
En læsers mor har overlevet kræft, men har siden kæmpet med andre sygdomme der gør, at hun taget medicin og let bliver forpustet. Alligevel vil han gerne gå en del af El Camino de Santiago med hende. Men hvordan gør man det på den bedste og mest hensynsfulde måde? Pilgrimspræst Elisabeth Lidell svarer
Mange vandreruter går til Santiago de Compostela, men på hvilke måder er vejene forskellige? Her kan du lære mere om tre af de mest populære ruter: Camino Francés, Camino Primitivo og Camino del Norte
Spørg
Henrik Friediger, formand for Foreningen af Danske Santiagopilgrimme
Den berømte pilgrimsrute Caminoen er en udfordring for sjælen, men så sandelig også for fysikken. To læsere spørger, hvordan man bedst klæder sig på til de fysiske strabadser. Formand for Danske Santiagopilgrimme, Henrik Friediger, svarer
Pilgrimsvandringer er en traditionel religiøs handling, der stadig praktiseres i dag. Her får du en kort indføring i, hvordan de fem verdensreligioner forholder sig til pilgrimsvandringer
Jeg er vendt tilbage til mit job som leder af Folkekirkens Nødhjælp med en ambition om at møde denne verdens frygt og forfærdelighed med kærlighed og fred, skriver generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen
Besøg slottet, hvor Luther under Reformationen søgte tilflugt i 1530, eller gå ad stierne, hvor Luther rejste. Her er fem ruter i Tyskland i Luthers fodspor