Det er en lyst at vandre

Jens Kristian Krarup: Den danske klosterrute 5 - fra Roskilde til Slagelse. 228 sider. 329 kroner. Unitas.

Med bind 5 og 6 sætter Jens Kristian Krarup et værdigt punktum for serien Den Danske Klosterrute

Jens Kristian Krarup: Den danske klosterrute 6 fra Slagelse til Vordingborg. 206 sider. 329 kroner. Unitas.

Den Danske Klosterrute forbinder 49 steder, hvor man byggede klostre i middelalderen. Ruten kan man gennemføre til fods eller på cykel og på den måde få et større pust på sanserne end foran tv-skærmen. Der er god pointe i en sådan vandring, en stærk undsigelse af farten og forvirringen i tiden, og Jens Kristian Krarup fragter en viden med, som mange steder er på vej ud.

LÆS OGSÅ: Hvorfor gå pilgrimsvandring i det 21. århundrede?

Historien er ubønhørligt til stede overalt, hvor vi færdes, men hvor er vi hurtige til at glemme det! Snart kan man ikke se forskel på en klosterkirke og et konditori. Men her foreligger den fortrolige redegørelse fortællingen, som lægger tingene blot, for de to nye bind er gedigne og gammeldags uden digitale narrestreger og anmassende virkemidler. Man skulle unde sig at følge klosterruten, vejledt af Krarups fotografering, der fanger, hvad de gamle romere kaldte genius loci stedets ånd. Krarup har orienteret sig minutiøst om forholdene på Sjælland i bind 5 og 6, der både kan anvendes som leksika og rejseførere.

Krarups er tillige krydrede med gode anekdoter, turneret i en let og adræt stil, som når han fortæller om baggrunden for Grundtvigs bryllupssalme Det er så yndigt at følges ad, der blev skrevet til præsteparret Fengers sølvbryllup. I salmen hedder det, at det er gammen at leve sammen, hvor ja og amen er kærlighed. Men Louise havde netop ikke sagt ja til Peter Fenger i første omgang. Louises far var nemlig en dag kommet hjem og havde fundet sin datter opløst af gråd. Faderen anede straks, hvad sagen drejede sig om, og spurgte, om pastor Fenger havde været dér. Ja, lød svaret. Har han friet?. Ja!. Har du givet ham afslag?. Ja. Har du fortrudt det?. Ja!. Så må vi se at få fat i ham igen. Og efter en rum tid vendte faderen tilbage med Fenger, og dermed endte et nej med at blive et ja, og inspirationen til det fjerde vers i Grundtvigs salme var i hus.

Man kan spadsere ad en egentlig Grundtvig-rute, og følger man den, så vil man støde på et skilt, der forklarer talemåden Spildte Guds ord på Balle-Lars. I 1860 blev Lars fra Balle halshugget for et mord, han ikke ville tilstå. Pastor Gjellebøl fra Præstø forsøgte at få morderen til at erkende sin skyld, men forgæves.

Præsten kaldte derfor sin bog om Lars fra Balle for Spildte Guds ord på Balle-Lars.

I Allerslev sogn støder man på Martin A. Hansens hus, der bærer navnet Salum. Hvorfor det? Krarup ved besked og kan meddele, at da den svenske kriger Toke Gormsen i 900-tallet faldt i kamp, blev han på sin gravsten hyldet for ikke at flygte fra slaget i Uppsala (ub salum). For Martin A. Hansen blev navnet Salum derfor en formaning om, at Vera og Martin A. Hansens nye hjem også skulle være deres sidste, og gravstenen på Allerslev kirkegård understreger, at det kom til at holde stik.

LÆS OGSÅ:
Krarup parkerer vandrestøvlerne

Undervejs på Den Danske Klosterrute bliver man mindet om, hvilken lykke det er, at der var mennesker før os, som gjorde det fornødne, selv om prisen kunne blive høj. På Svinø kirkegård finder man således det sidste hvilested for 62 engelske flyversoldater, der blev skudt ned under Anden Verdenskrig. Donald Smith overlevede som den eneste et flystyrt i 1943 og døde først i 1999. Men i sit testamente havde han bestemt, at hans urne skulle nedsættes ved siden af hans faldne kammerater på Svinø Kirkegård. Man bliver lidt fugtig i øjenkrogen, når man læser teksten på Smiths gravplade: Together at last (sammen til sidst).

Et stærkt greb i historiens kælderdyb af notoriske grusomheder rummer Hvalsø kirkegård, hvor der er opsat en mindeplade for savværksejeren og modstandsmanden Poul Kristiansen. Han døde i en tysk kz-lejr, og hans jordiske rester blev aldrig fundet. Bogen rummer overhovedet det ene vidnesbyrd mere talende end det andet om fortiden. Historien bliver meget levende i Krarups fremstilling og så nær, at man næsten kan røre ved den.

Får man undertiden den lidt befippede fornemmelse af at blive rendt over ende af globaliseringen og dens virvar af forskelligartede problemstillinger, så kan bøgerne om klosterruten bidrage til at give balance i regnskab og stimulere den gode fornemmelse af at bo i et land, hvor der er adgang til en rigdom af smukke strækninger og arkitektoniske perler.