Interview

”Der gik sport i at vandre til fester og udflugter med gymnasiet, efter vi havde gået Caminoen”

Arthur og Jonathan har fået smag for at vandre sammen. De fik de efter at have prøvet Caminoen i Spanien. Foto: Privatfoto

I sommerferien mellem 2. og 3. G gik Jonathan og Arthur Caminoen i Spanien. 800 kilometer sammen har givet dem et helt særligt venskab for livet

Det var med en sprudlende, fælles interesse for musikken, at de to 16-årige drenge Jonathan og Arthur mødte hinanden på Ollerup Musikefterskole. Interessen bandt dem sammen, og de fulgtes videre på gymnasium i København.

Efter 2.g, hvor de to drenge gennem tre år havde opbygget et solidt venskab, spurgte Jonathan Arthur, om de ikke også skulle tage på sommerferie sammen. Men det var ikke en almindelig daseferie i sommerhus eller i sydens sol, han foreslog sin kammerat. Jonathan ville have Arthur med på vandreferie. Dén idé var Arthur med på, og han foreslog straks om de ikke skulle gå Caminoen, den 800 km. lange pilgrimsrute, der starter i de franske Pyrenæer, og slutter i Santiago de Compostella. 

Jonathan og Arthur havde året forinden været på interrail og var derfor vant til at rejse sammen. De var også begge glade for denne rejseform, hvor der er plads til at lave ændringer undervejs, og hvor ruten ikke er fastlagt på forhånd. Jonathan og Arthur var derfor enige om at de på deres pilgrimstur skulle tage en dag af gangen, og gøre plads til at prøve både den nordlige rute, Camino del Norte, samt den traditionelle rute, Camino Frances. Særligt den nordlige del af Caminoen blev de to venners favoritdel af turen:

”Det er helt fantastisk at gå langs med kysten. Man bliver blæst igennem af frisk havluft, og mange af dem vi mødte langs kysten på Camino del Norte var folk på vores egen alder Vi var også glade for at opleve Camino Francés, men der var alt for mange mennesker på ruten de sidste 100 kilometer inden Santiago de Compostela. Camino del Norte var en helt anden oplevelse og en anden natur og stilhed,” forklarer Jonathan.

Hør de to venner fortælle om, hvad der er vigtigst, når man går Caminoen: 

Jonathan og Arthur gik i alt i 5 uger sammen. Da de efterfølgende vendte tilbage til Sankt Annæ Gymnasium for at starte i 3.g, var det svært for klassekammeraterne at følge med i de interne jokes og det sammenhold, der var blevet skabt undervejs på Caminoen.

”Vi var som pot og pande på Caminoen, og vi behøvede kun at kigge på hinanden for at vide, hvad den anden tænkte og ville. Desuden fortsatte vi den daglige vandring, da vi vendte tilbage til gymnasiet efter sommerferien, og der gik derfor helt sport i at vandre til diverse arrangementer, hvad enten det var fester eller udflugter med klassen” fortæller Jonathan.

 Det bedste ved Caminoen ifølge Arthur og Jonathan:

Spændinger kan næppe undgås på sådan en lang tur, og Arthur og Jonathan blev også uvenner et par gange undervejs. Men det hører med, når man går op og ned ad hinanden i fem uger:

”Man er to forskellige mennesker med to forskellige verdensopfattelser, og for os var det også økonomien vi kunne skændes lidt over. Jeg turde i lang tid ikke at tjekke min konto, fordi jeg var bange for, at der ville være et solidt overtræk, og jeg blev derfor meget sparsommelig, hvilket førte til konflikter. Men i sidste ende betyder skænderierne ingenting, for man udvikler et helt specielt venskab og det bedste af det hele er, at man har en at dele det med. Arthur og jeg har stadigvæk en forbindelse til hinanden, fordi vi har lavet det her sammen, og det vil vi have resten af vores liv" fortæller Jonathan.

Siden Arthur og Jonathan gik Caminoen, har Jonathan vandret flere gange og i forskellige lande. Hverken Jonathan eller Arthur vil afvise, at de en dag vender tilbage til Caminoen.

”At gå Caminoen er ikke det mest spændingsfyldte, man kan forestille sig. Men det er en tryg rejse, hvor man reducerer sit liv til kun at handle om de mest basale og nødvendige ting. Den simple livsstil kan man godt komme til at savne i sin hverdag,”, siger Arthur.

217658118
217655924