Tab for Alt ikke Lysten til at gaae

Tegning Peter M. Jensen

For filosoffen Søren Kierkegaard var det at gå tæt forbundet med hans tænkning. Næste år fejres 200-året for hans fødsel, og et nyt udsmykningsprojekt vil bringe nogle af hans citater ud til nutidens fodgængere

Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.Sådan skrev teologen og filosoffen Kierkegaard (1813-1855) i et brev til svigerinden Henriette, som var syg, og selv var han hele livet glad for at gå.

LÆS OGSÅ: Kierkegaard-komsammen i Odense

Næste år markeres 200-året for Søren Kierkegaards fødsel, og i den forbindelse planlægger Søren Kierkegaard Forskningscentret et levende mindesmærke over hans forfatterskab, som skal henvende sig til de mennesker, som i dag går i de gader, hvor Kierkegaard færdedes.

Det er ikke hans person, som er interessant, men hans tankeunivers, der er stort. Vores plan er at sætte et levende mindesmærke over det forfatterskab, som har haft en stor filosofisk, teologisk og litterær betydning for rigtig mange mennesker, siger ph.d. Pia Søltoft, som er daglig leder af Søren Kierkegaard Forskningscentret, Københavns Universitet.

Når citaterne er etableret, vil man kunne gå sig til Kierkegaards tanker, hvilket vil være i pagt med tænkerens idéverden. Han er ofte tegnet spadserende med hat og stok, og sådan kunne samtiden ofte se ham, for han havde en tro på, at bevægelsen var godt for tanken. Søren Kierkegaard havde et lidt svageligt helbred, men han havde også en idé om, at bevægelsen var sund for både krop og ånd.

Kierkegaard gik umådelig meget. Alle hans teologiske, filosofiske og private bekendtskaber plejede han ved, at han gik ved siden af folk og samtalte. Det København, som Kierkegaard levede i, var en ildelugtende by med åbne rendestene. At gå tur på voldene var derfor almindeligt, for her var luften friskere, siger Pia Søltoft.

I brevet til sin svigerinde Henriette skriver han, at når man er stille, så kommer man nærmere ildebefindendet. Han oplevede en slags renselse ved at gå, og som han videre skriver i brevet til svigerinden: Jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.

I filosofien og teologien har man været meget lidt kropsbevidste og talt mere om bevidstheden og sjælen, men de seneste 10 til 15 år er man begyndt at læse Kierkegaard på en mere fænomenologisk måde, hvilket gør, at man har fået øjnene op for den særegne sammenhæng mellem krop og ånd, som Kierkegaard også hylder, siger Pia Søltoft.Da Norge for seks år siden fejrede 100-året for digteren Henrik Ibsens fødsel, blev den prominente gade Karl Johans gate i Oslo forsynet med en række citater i stål, som blev anbragt i fortovets granit. Den norske udsmykning vakte opmærksomhed på Søren Kierke­gaard Forskningscentret, så da kunstnergruppen bag udsmykningen i Norge, svenske The Universal Library, foreslog, at man i anledning af 200-året for Kierkegaards fødsel flyttede citater af tænkeren ud i byrummet, var interessen stor.Kierkegaard taler meget om standsningen. Man skal standse op, ikke bare på vejen, men også i livet, og tænke sig om. Citaterne vil henvende sig til folk, som oplever byen til fods. De må standse op for at læse og opnår dermed en langsomhed, der vækker til eftertænksomhed, siger Pia Søltoft.

Alle godkendelserne omkring anbringelsen af citaterne er på plads, men for at projektet kan realiseres, skal der rejses omkring tre millioner kroner. I øjeblikket har forskningscentret ansøgt fonde om finansiering af projektet. Der er ikke endelige tilsagn, men Pia Søltoft er optimistisk.

Hele vejen rundt har vi mødt stor velvilje. De folk, vi har talt med, synes, det er en virkelig god idé at lave et varigt mindesmærke over Kierkegaard i København på denne måde, siger hun.Københavns Kommune ser med interesse på projektet, som harmonerer med hovedstadens politik om at gøre byen mere attraktiv for gående. Sammen med kommunens stadsarkitekt har Søren Kierkegaard Forskningscentret fundet en række lokaliteter, hvor citaterne skal anbringes i granitten.
De udvalgte steder har en historisk relevans i forhold til Kierkegaard. Efter planen vil der blive citater på Nytorv i det centrale København, hvor Kierkegaard blev født og boede en stor del af sit liv. Fra Nytorv kan man gå til pladsen mellem Københavns Universitet og Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, hvor der er planer om flere citater. Kierkegaard er uddannet på Københavns Universitet og gik til gudstjeneste i Vor Frue Kirke, hvorfra han også er begravet.

Som voksen boede Kierkegaard blandt andet på Kultorvet, i Rosenborggade og Tornebuskegade, så derfor er der planer om citater i det smalle Sankt Gertruds Stræde, som forbinder disse adresser. Endelig skal der være et citat ved indgangen til Designmuseum Danmark i Bredgade. Den fornemme rokokobygning var tidligere Det Kongelige Frederiks Hospital, hvor Søren Kierkegaard døde i november 1855 .

Det er ikke afgjort, hvilke citater der skal ud i byrummet. De institutioner, som skal huse citaterne, kommer selv med forslag til citater, ligesom alle danskere via forskningscentrets hjemmeside kan give deres besyv med. Selv håber Pia Søltoft, at der kan blive plads til følgende, fyndige indspark fra den vandrende, filosof: Genierne ere som Tordenveir: de gaae mod Vinden; forfærde Menneskene; rense Luften.

Hvilke citater fra Søren Kierkegaard skal ud i det københavnske byrum? Klik ind på hjemmesiden www.sk2013.ku.dk og skriv forslag til Kierkegaard-citater.

Læs mere på

pilgrimsvandring.dk