På cykelpilgrimstur ad Via Francigena i Italien

Efter en 11-dages cykeltur fra Milano til Rom ad pilgrimsruten Via Francigena nåede Jens Christian Madsen et af sine mål: Peterskirken. – Privatfoto.

Jens Christian Madsen cyklede i sommer ad pilgrimsruten Via Francigena, der fører til Rom. Her fortæller han om den 750 kilometer lange cykeltur

Som nyligt pensioneret gymnasielærer cyklede jeg i sommeren 2009 pilgrimsruten fra Sydfrankrig til Santiago de Compostela via Camino del Norte. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg lovede mig selv, at det ikke skulle blive den sidste pilgrimscykeltur.

Sommeren 2012 bød muligheden sig på ny, og denne gang skulle turen gå til apostlen Peters grav i Rom ad pilgrimsruten Via Francigena. Efter mange overvejelser besluttede jeg mig for at starte pilgrimsfærden i Milano der er cirka 750 kilometer fra Milano til Rom ad Via Francigena.

LÆS OGSÅ: Hvordan skal jeg planlægge min vandring på Sølvruten og Via Francigena

Jeg var med morgenfly til Milano og kørte med toget fra lufthavnen ind til Stazione Centrale. Her pakkede jeg cyklen ud, som jeg havde haft med flyet i en dertil indrettet pose. Jeg samlede den og pumpede dækkene hårdt. Bagagen blev behørigt anbragt, og jeg var klar til afgang.

Vejen fra Milano til Rom går gennem regionerne Lombardiet, Toscana og Lazio. De vigtigste byer på Via Francigena nævnt fra nord mod syd er Piacenza, Fidenza, Pontremoli, Lucca, San Gimignano, Siena, San Quirico, Aquapendente, Bolsena, Sutri og Rom.

Vejret er selvfølgelig vigtigt for en sårbar cyklist, og jeg var begunstiget med varme og solskin de første seks dage. De følgende dage bød på mere blandet vejr, typisk overskyet med solskin og enkelte byger og lidt køligere kort sagt ideelt cykelvejr. Jeg havde kun en dag med heldagsregn, men den var til gengæld intens og voldsom.

Ellers var de elleve dage, cykelturen varede, prægede af godt cykelvejr.

Ruten byder på mange overnatningsmuligheder: herberger, camping, bed and breakfast, agriturismo, pensioner og hoteller førstnævnte er de billigste, sidstnævnte de dyreste.

Priserne går typisk fra 15 til 65 euro, alt efter hvor på skalaen man er. Jeg fik afprøvet næsten hele paletten af muligheder, men der er ikke så mange herberger på Via Francigena som på Caminoen i Spanien, og de to gange, jeg forsøgte at overnatte på herbergerne, lykkedes det ikke. Den ene gang var i Cassio på vej til Cisa-passet, her var fuldt optaget, og den anden gang, nær Siena, viste det sig, at herberget var lukket uvist af hvilken grund. Mad og vand er selvfølgelig et must, ikke mindst for en pilgrim, som i gennemsnit tilbagelægger 65 kilometer om dagen. De fleste logi-former, undtagen herberg og camping, er med morgenmad, og det giver en god start på dagen. Og så finder man steder undervejs, for eksempel spiste jeg på en del tankstationer.

Jeg vidste på forhånd, at jeg ikke måtte køre på motorveje og motorvejslignende veje, men gerne på hovedveje og regionale veje og selvfølgelig også de endnu mindre side- og bjergveje.

Det indrettede jeg mig efter, og jeg kom aldrig alvorligt på afveje. Godt det samme, for trafikken i Italien er ikke at spøge med, selv ikke langt fra motorveje.

Groft sagt bryder italienerne sig ikke om cyklister, de er irriterende og samtidig til gene for trafikken.

Jeg kørte godt 700 kilometer ad Via Francigena, og det meste af vejen måtte jeg holde mig inden for en hvid stribe, som i bredden typisk målte 50-100 cm. Cykelstier var der ikke mange af, og uden for den hvide stribe kørte biler og lastbiler af sted i høj fart. Jo, cyklister er udsatte, også på Via Francigena, endnu mere end det var tilfældet i Spanien, hvor der trods alt var flere cykelstier.

Mit råd til potentielle pilgrimscyklister ad den italienske pilgrimsrute er derfor: kør forsigtigt og bed din skytsengel om god tur.

Dag 11 ankom jeg til Rom sidst på eftermiddagen. Rom har (næsten) ingen cykelstier, og det er med livet som indsats, hvis man bevæger sig ud i den almindelige trafik. Men endnu en gang holdt min skytsengel hånden over mig. Efter at have gået med cykel og oppakning på fortovet i halvanden time så jeg pludselig et metroskilt, Ottaviano. Den kendte jeg fra tidligere besøg, den kaldes også San Pietro, for det er stationen nær Vatikanet.

Næste dag var helliget Vatikanet. Der var 15 minutters vandring til Peterspladsen fra mit hotel.

Jeg fandt pilgrimskontoret på Piazza Pio XII, San Pietro. De tjekkede mit pilgrimspas med alle stemplerne, og jeg fik mit pilgrimscertifikat (testimonium peregrinationis Petri).

Derefter stillede jeg mig op i den lange kø til Peterskirken for at gå til messe og i øvrigt hengive mig til den unikke kirkes arkitektur og udsmykning, ikke mindst apostlen Peters berømte gravmæle.

Her tilbragte jeg det meste af dagen, alt imens turens indtryk og oplevelser bundfældede sig.

For mig personligt var pilgrimsfærden og de mange oplevelser forbundet hermed både verdslig, kulturel og religiøs, en integreret helhed, som vanskeligt lod sig adskille. det havde været en rejse, som havde ført til ny indsigt og forståelse af livet. Jeg stod der med en stærk følelse af livsglæde og taknemlighed over at have gennemført pilgrimsturen, følte også en slags frisættelse, fysisk som mentalt. Jo, det var turens klimaks.

Jeg havde lovet mig selv hjemmefra også at hilse på den hellige Frans af Assisi for med egne øjne at se den berømte lokalitet.

Så næstsidste dag i Rom tog jeg et morgentog til Assisi, som ligger 180 kilometer nordøst for hovedstaden, cirka to en halv times kørsel. Assisi er en utrolig flot by, den ligger nærmest udmejslet i klipperne på bjergskråningen, et betagende syn i formiddagsdisen.

Tre timer i Assisi var ikke spor for meget. Hele bygningskomplekset med kloster og kirke var storslået, Basilica San Francesco og gravmælet ikke mindst; her var en intim atmosfære, hvor man på en subtil måde sansede stedets hellige karakter. En stor oplevelse.

Elleve dage som cykelpilgrim gennem Lombardiet og Toscana er uomtvisteligt lig med store oplevelser, som man sent vil glemme.

Og der var mange store oplevelser!

Undervejs skal der tankes op, og en sandwich midt på dagen gør godt, inden cykelpilgrimsturen ad Via Francigena går videre. – Privatfoto.