5 religiøse rejsemål i Norge
Højt mod nord lokker naturens og stenaldermenneskets mystik, mens de kristne helligdomme imponerer i syd og gør, at ferien i Norge ikke behøver at være uden åndeligt indslag.
Samernes hellige bjerg
Det mytologiske bjerg - eller mere korrekt bjergmassiv - Áhkká bliver i den samiske religion betragtet som helligt. Det skyldes, at det associeres med den samiske gudinde af samme navn, der er gudinde for klogskab og skønhed.
Bjergmassivet fremstår meget tydeligt i det omkringliggende landskab og har derfor fået kælenavnet Laplands dronning. Áhkkás højeste tide er Stortoppen, der ligger 2016 meter over havets overflade.
Samerne er en befolkningsminoritet, hvis geografiske område Lapland strækker sig over de nordlige dele af Sverige, Norge, Finland og Rusland. Áhkká ligger i den svenske del af Lapland tæt ved grænsen til Norge.
Læs også: 5 religiøse rejsemål i England
Altas helleristninger
Tæt ved polarcirklen i området omkring byen Alta findes Nordeuropas største samling af hellerister og hulemalerier. Påbegyndt i stenalderen er de ældste ristninger anslået til at være mere end 7000 år gamle, mens de yngste er dateret til omkring 500 f.Kr. Ristningerne har muligvis haft en religiøs eller magisk betydning.
Langt de fleste figurer forestiller dyr, som var en del af den lokale fauna - eksempelvis bjørn og ren. Der er imidlertid også afbilledet mennesker, og nogle af motiverne er blevet tolket som værende forestillinger om tro og ritualer.
Fra den første af Altas helleristninger blev opdaget i 1950'erne og indtil nu er der fundet mere end 6000 figurer, og der dukker stadig nye op.
Ikke alle helleristningerne er tilgængelige for offentligheden, men cirka halvdelen kan ses på Altas Frilandsmuseum.
Helleristningerne er desuden på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Klosterruinerne på øen Selja
I det nordvestlige Norge på øen Selja ligger Norges bedst bevarede klosterruiner. Klosteret blev grundlagt omkring år 1100 på resterne af en helligdom tilegnet Sankt Sunniva, der ifølge myten led martyrdøden på øen. Foruden klostret findes der også ruiner efter fire kirker.
Øen var et vigtigt center i Norges tidlige kristendom og samtidig en af de første pilgrimsmål i landet. I de senere år har øen som pilgrimsdestination oplevet en genopblomstring.
På øen findes også den hellige Sunnivakilde, der i middelalderen blev tillagt helbredende egenskaber.
Læs også: 5 religiøse rejsemål i Indien
Nidarosdomen i Tronheim
Nidaros domkirke er Norges vigtigste kirke og en national helligdom. Byggeriet blev påbegyndt i år 1070, men først omkring 1300 stod kirken færdig.
Den har tidligere fungeret som kroningskirke for Norges regenter. Selve kroningsceremonien er i dag afskaffet, og i stedet bliver de kommende regenter velsignet i kirken.
I middelalderen var kirken et vigtigt pilgrimsmål for hele Nordeuropa, da den opbevarede de jordiske rester af kong Olav den Hellige - som efter sin død blev ophøjet til helgen. Disse blev opbevaret i Sankt Olav Skrinet i kirken.
Den imponerende vestfacade har undergået flere restaureringer, og det store rosetvindue stammer fra 1911. Som vestvendt er vinduets tema dommedag, da det vender mod solnedgangen, og hvorfra de døde - ifølge Biblen - skal genopstå på dommedag.
En brand hærgede kirken i 1531 og efterlod skibet som en ruin i næsten 400 år, før det blev restaureret.
Læs også: Besøg 5 smukke kirker i Stockholm
Borgund stavkirke
150 kilometer nordøst for Bergen ligger Norges bedst bevarede stavkirke.
Stavkirker er trækirker fra middelalderen. Borgund stavkirke er blevet billedet på den typiske stavkirke, selv om langt de fleste stavkirker ikke har set sådan ud oprindeligt. I slutningen af 1800-tallet blev mange stavkirker imidlertid ombygget til netop at ligne Borgund.
Kirken er opført omkring år 1180 og er berømt for sin særegne arkitektur med flere lag af tag, svalegang og dragehoveder, der dekorerer gavlene. Også indvendigt er kirken velbevaret, da det meste af interiøret - på nær prædikestolen og altertavlen - er fra middelalderen.
Det er muligt, at stedet også har haft en hellig funktion før kristendommen, da der under kirkegulvet er fundet spor af en tidligere bygning.
Borgund stavkirke fungerer i dag som et museum, der har åbent for gæster fra maj og til og med september.
Med en blanding af samiske, kristne og forhistoriske kulturer byder Norges historie på rig mulighed for at udforske forskellige forestillinger om det religiøse.