Giv en pilgrimsvandring i konfirmationsgave

I stedet for at udstede en check som konfirmationsgave giver jeg meget hellere min tid i form af en pilgrimsvandring, skriver pilgrimspræst Elisabeth Lidell

Ideen startede sidste år, hvor jeg var inviteret til Emmas konfirmation. Hendes forældre er mine gode venner, og jeg har haft fornøjelsen af at vie dem. Men da datteren blev født, ønskede de ikke at få hende døbt.

Da hun blev 10 år, fremsatte hun imidlertid sit ønske: Jeg vil også være et Guds barn! Og som hendes far konstaterer, så er det svært at argumentere imod! Så en dejlig forårsdag blev hun døbt i Risskov Kirke. Og nogle år senere kom så en flot invitation til konfirmationsfest.
På spørgsmålet om gaveønsker, svarede Emma, at hun ønskede sig en islandsk sweater (hun fik min gamle), en gammel ølkasse (også den fik hun), fair-trade creme og penge Da hun og jeg altid har haft dét med-Gud sammen, ville jeg gerne give hende noget, som hun kunne få glæde af rent åndeligt og formulerede det sådan i min tale til hende:

Det gode skriftsted: konfirmationsordet, du selv har valgt fra Bibelen har sagt dig noget særligt, ramt dig i hjertet dengang, du første gang læste den fine sætning. På den måde blev dit personlige skriftsted en miniprædiken for os, som sad i kirken: Jesus siger: Jeg er den gode hyrde.

Med den vished i rygsækken er du godt rustet til din rejse gennem livet. Jeg håber, Emma, at konfirmationstiden har givet dig lyst til at bakse videre med din tro og meningen med livet! Vi to har haft noget særligt sammen, og det var netop din dåb! Som noget nyt til dit livs rygsæk er her en Kristus-krans, en bedekrans, som du kan bruge til din indre pilgrimsvandring. Jeg vil gerne lære dig at bruge den og inviterer dig hermed til en pilgrimsvandring sammen med mig en weekend på Hærvejen, hvor vi kan nyde naturen, tale om de store spørgsmål og overnatte i gamle kostalde, som Andreas har bygget om til pilgrimsherberger. Jeg har konfereret datoerne med dine forældre, og det bliver sidste weekend i maj måned. Jeg håber, du er med på den!?

Det var Emma heldigvis, og en kølig forårsdag kørte hendes mor os til herberget i Kragelund. Her indrettede vi os med soveposer og tæpper i den gamle lade og fik en god nattesøvn, indtil kirkeklokkerne vækkede os næste morgen. Efter morgenmad, madpakkesmøring og et besøg i kirken vandrede vi sydpå forbi Bølling Sø, gennem skove og over marker. Det øsregnede hele dagen, og et sted faldt Emma delvist i en å, men hun tog det hele med godt humør, og i Sepstrup blev vi igen hentet af hendes mor og kom hjem til familiens dejlige varme middag.

Det har glædet mig, når jeg sidenhen har mødt Emma, som har været iført min gamle islændertrøje og Kristuskransen! For et ungt menneske tror jeg, det betyder meget at have en voksen persons udelte opmærksomhed i et helt døgn eller et par dage. En teenagers drømme og udfordringer kan vendes i fortrolighed, og det kan være rart at være i centrum for en stund. At vi netop bevæger os under samtalerne er en fordel, for snakken går uformelt på en tur med walk-and-talk.

For mig personligt var det en stor fornøjelse at få lov at dele tanker med et ungt menneske. At blive mødt med hendes tillid og gennemgå Kristus-kransens perler og bede dens bønner. I stedet for at udstede en check giver jeg meget hellere min tid i form af en sådan oplevelsesgave.

I år har Astrid og Søren fået samme slags gave; blot foregår det i Mols Bjerge, og vi glæder os til at tage hul på denne alternative konfirmationsgave. Forhåbentlig kan den være med til at vise de unge mennesker vej til en fremtidig trospraksis!

Ideen er hermed givet videre! Kast dig ud i det og mød den unge i øjenhøjde som medvandrer og pilgrim igennem livet, hvor tro og tvivl går hånd i hånd.