Pilgrimsvandring

Min pilgrimsvandring på Via Selandia

Birgitta fra Vadstena (her gengivet på et svensk frimærke fra 1941) var en svensk helgeninde fra den 14. århundrede. Omkring 1350 foretog hun en pilgrimsrejse til Rom, hvor hun af paven fik accept til grundlæggelse af Birgitta-ordenen, der blandt andet er repræsenteret med et kloster i Maribo på Lolland. Foto: laufer - Fotolia

Skuespiller Trine Runge har gjort turen til fods ned gennem Sjælland. En oplevelse der både bød på asfalt og natur for til sidst at ende på Skt. Birgitta Klosteret på Lolland

Jeg havde egentlig ikke tænkt vandringen som en pilgrimsfærd. Men det blev den.

Jeg gik fra herberg til herberg. Alene med mine tanker kom jeg i kontakt med mig selv og himlen over mig. Jeg mødte mennesker på min vej, og fra dem hørte jeg om Birgitta-søstrene i Maribo og fik lyst til at besøge dem.

Efter lidt søgning på internettet i foråret 2015 fandt jeg en forholdsvis ny pilgrimsrute på Foreningen af Danske Santiagopilgrimmes hjemmeside; Via Selandia (Selandia er det latinske ord for Sjælland), som løber fra Helsingør til Rødby.

Ruten ligger vist nogenlunde på samme rute som den, Birgitta af Vadstena fulgte på sin pilgrimsfærd sydpå til Rom.

Jeg havde netop læst Bodil Busk Sørensens fantastiske bog om den Hellige Birgitta, så motivationen fejlede ikke noget. Jeg glædede mig til at følge i den svenske helgenindes fodspor.

Den 25. Juli 2015 sagde jeg farvel til familien og gik ud ad min gadedør med rygsæk og vandrestøvler på. Planen var på førstedagen at nå til Tåstrup og støde på Via Selandia ved Albertslund golfklub.

Jeg passerede Damhussøen og gik videre igennem nogle industrikvarterer i Rødovre for at støde til Via Selandia. Første vandringsdag forventede jeg ikke de store naturoplevelser. Det var trods alt beboelse og industri, jeg passerede.

Desværre er der ikke som på den jyske Hærvej herberger langs Via Selandia. Forud for turen havde jeg derfor booket vandrehjem, shelters og et ophold på et refugium.

Priserne for en overnatning på vandrehjem ligger i øjeblikket på mellem 190 kr. og 375 kr. pr. nat pr. person, men så får man også eget rum, bad og toilet ligesom på et hotel.

Jeg har dog ikke behov for den slags luksus og havde foretrukket en seng i en sovesal til en billigere penge. Enkelte shelters koster 20 kr. pr. overnatning, andre er gratis.

Første nat tilbragte jeg i et shelter på Snuppekorsvej i Tåstrup. Det viste sig at være et party-shelter for byens ungdom. Natten blev derfor kort for mig. Jeg fik først ro efter midnat, og kl. halv fem næste morgen hørte jeg de første dryp på min sovepose. Shelteret var ikke tæt, og jeg måtte pakke sammen og krybe i ly i det tilstødende toilethus.

Da regnen stilnede af, gik jeg videre ind mod Tåstrup, fandt en McDonalds og fik tørret mit tøj samt spist morgenmad med et par lastbilschauffører. Derefter satte jeg kursen mod Tåstrup Kirke.

Det var søndag, og jeg nåede præcis formiddagsgudstjenesten, inden turen gik videre til Roskilde Domkirke og vandrehjem.

Nu gik jeg på Via Selandia! Ruten var dog ikke videre spændene denne anden dag. Som første dag gik jeg på asfaltvej igennem beboelse og industrikvarterer. Men jeg var fuld af fortrøstning. Det er jo svært at lægge en rute på natursti i tætbefolkede områder.

Efter en god nats søvn på Roskilde vandrehjem gik turen videre ned igennem Lejre-området. Denne del af ruten byder på meget smuk tur, især igennem Lejre, hvor den asfalterede landevej ofte afløses af markvej og sti.

Dog bemærkede jeg flere steder alternative mere naturskønne ruter; f.eks Skjoldungestien. Flere gange kunne jeg have fulgt Skjoldungestien i skov og på mark, hvor Via Selandia tilbød mig en tur på asfalteret landevej.

Natten tilbragte jeg ved Hvalsø, hvor jeg sov i et fredeligt shelter midt i en skov. Det regnede i løbet af natten, og jeg hørte dyr løbe tæt ved.

De næste dage gik turen mod Ringsted, Næstved og Sakskøbing vandrehjem. På alle vandrehjem havde jeg booket sovesalsseng, men jeg sov alene.

På vandrehjemmene mødte jeg ingen andre vandrere. Jeg mødte svenske, norske og tyske familier, som var på besøg i Danmark, og som var kommet hertil i biler. I forhold til Hærvejens herberger savnede jeg det sociale liv blandt andre vandrere.

Turene mellem vandrehjemmene er på ca. 40 km., og hver tur havde en overnatning i shelter, så min dagsmarch lå på ca. 20 km.

En enkelt nat overnattede jeg på et refugium i nærheden af Glumsø. Her mødte jeg mennesker, og jeg fik lov til at være en del af deres liv en enkelt overnatning. På refugiet leves et liv i pagt med naturen. Parret på gården lever af egne afgrøder og husdyr.

En anden nat overnattede jeg i et shelter ved en gård og natten efter i Bed-and-Breakfast på samme gård; Hanebjerggård. Gården ligger syd for Kostræde Banker mellem Næstved og Vordingborg. Jeg havde brug for et hvil, og gården var et skønt sted.

En tredie nat sov jeg i et skønt shelter lige ned til vandet ved Guldborg Sund.

Mit samlede indtryk af vandreturen på Via Selandia er meget vandring på asfalteret landevej.

Til vandrere kan det anbefales at undersøge alternative vandreruter som Skjoldungestien ved Roskilde og Lejre, Fjernvandresti E6 og Sjællandsleden, hvis man ønsker at gå på natursti i stedet for på asfaltvej.

De sidste tre dage af min vandring fulgte jeg ofte ruten Sjælandsleden, da den tilbød flere naturstier end Via Selandia; specielt i området ved Kostræde Banker og Skaverup næs.

I forhold til overnatning vil jeg anbefale vandrere at holde øje med shelters. De kan være utætte og ikke egnede til overnatning.

På længere sigt vil jeg anbefale de organisationer, som har styrke til det, at der langs Via Selandia indrettes herberger ligesom på Hærvejen i Jylland, hvor vandrere kan overnatte for omkring 100 kr. i sovesal, uden at der kræves booking i forvejen.

Herberger kan ligge i tilknytning til gårde langs med ruten eller på vandrehjem.

Via Selandia tilbyder undervejs flere gode naturoplevelser: Strækningerne ved Lejre, Ledreborg Slot og Skjoldnæsholm, Ringsted å og Suså lige før Næstved, Dybsø fjord og kysten ved Næs Skaverup er særligt smukke.

Jeg var også glad for at se Korset ved pilgrimskirkeruinen lidt uden for Haraldsted; dér hvor Knud Lavard blev myrdet.

Roskilde og Maribo Domkirker og flere kirker langs med ruten er også et besøg værd. Ofte er de små kirker dog lukkede.

Pudsigt nok nævner De Danske Santiagopilgrimme ikke klosteret i Maribo som muligt overnatningssted og refugie i deres beskrivelse af Via Selandia. Det er hermed gjort.

Jeg sluttede min vandring med nogle fredelige dage hos søstrene i Maribo, inden turen gik tilbage til Frederiksberg. Med tog.