Pilgrimmen går i én retning
Siden maj har pilgrimme fra Tyskland, Norge og Danmark trodset vind og vejr for at nå målet Nidarosdomen i Trondheim. Tanken er, at de med deres vandring binder de populære katolske pilgrimsmål som Santiago de Compostela sammen med Nordens helligsteder
Solen skinner stædigt over Aalborg denne mandag morgen, hvor 12 internationale pilgrimsvandrere er samlet til andagt i Vor Frue Kirke. De er klædt i kakibukser og solide støvler, og flere har brede trækors om halsen. Solen har farvet de vandrendes ansigter blidt beige.
De 12 mænd og kvinder er undervejs på den internationale pilgrimsvandring fra Hamborg til Trondheim, hvis formål er at forbinde de nordiske vandringsruter i Norge og Sverige med Tyskland og resten af Europa.
LÆS OGSÅ: International pilgrimsvandring: Til fods fra Hamborg til Trondheim
Den økumeniske pilgrimsstafet, hvor vandrestaven, kalken og den gyldne pilgrimsbog føres fra syd til nord, tog sin begyndelse den 5. maj, da 130.000 deltagere på Tyske Kirkedage sendte gruppen af sted fra Sct. Jacobi-kirken i Hamborg. Den 28. juli skal pilgrimmene ifølge tidsplanen nå frem til Nidarosdomen, det historiske pilgrimscenter og gravplads for Olav den Hellige. Med denne vandring kædes populære, katolske pilgrimsmål som Rom og Santiago de Compostela sammen med Nordens helligsteder i Vadstena og Trondheim.
Christel Willers fra Tyskland er den eneste deltager, der tilbagelægger hele den samlede strækning på 1400 kilometer. Hun er 62 år og har taget orlov fra familieliv og kommunekontor for at finde friheden og fodslaget med sig selv.
For mig handler pilgrimsvandring om bevægelse, om det at finde vejen frem og at finde mig selv. Som pilgrim er titler overhovedet ikke vigtige, i naturen er jeg først og fremmest menneske, fortæller hun og misser med øjnene mod solen.
Jeg er vant til at tænke fremad, men som pilgrim forsøger jeg kun at forholde mig til i dag og måske i morgen. Når jeg begynder at tænke længere frem, siger jeg stop, forklarer Christel Willers og beskriver pilgrimsvandring som essensen af frihed, stilhed og fællesskab.
En typisk dag for de pilgrimsrejsende begynder med en morgenandagt, hvor der samles kræfter til dagens cirka 20 kilometer. Gruppen går fra klokken ni om morgenen til sidst på eftermiddagen, og deltagerne bor som oftest på herberg eller præstegårde, hvor de beværtes af lokale pilgrimsforeninger. Med filthatte og korsbannere på taskerne passerer vi skiltet med kaffebarskæden Baressos morgentilbud, mens vi går ud af byen over Limfjordsbroen og gennem Nørresundby. På vej gennem mælkebøttemarker snakker jeg med Sten Erik Løvgreen om indre mentale rum.
Når jeg vandrer af sted, går jeg ind i et rum af stilhed og bøn. Fred, hvile og naturen selv er det allervigtigste for mig, fortæller Sten Erik Løvgreen, der er 67 år og pensioneret jurist.
Han beskriver betydningen af det at vandre på formfuldendt tysk: Nur wo du zu Fuß warst, warst du wirklich!
Frit oversat betyder det: Kun hvis du har været til fods, har du virkelig været.
Tommy Jensen er ugens etapeleder og skal guide gruppen på den sidste del af turen mod Frederikshavn. Han går med vandrestaven, der er symbolet på den enkelhed og kontinuitet, der kendetegner turen. Forskellen mellem hverdag og vandring handler for Tommy Jensen om retning.
SE TEMA:Ruter, kort og rejsemål
Vi må gå på en kvalificeret måde, der fokuserer tankerne. På den måde kan vi blive opmærksomme på den storhed, vi er en del af, fortæller han og forklarer, at man også kan være pilgrim i sin hverdag ved at træne sit nærvær.
Vi er alle sammen på vej et sted hen, ofte flere steder på en gang. Forskellen er, at pilgrimmen går i én retning.