Fra Vodskov til Vadstena

Vandringen er her godt i gang. Forrest er det bispesekretær Karen-Marie Holst Jannerup på vej til det første ophold på pilgrimsvandringen til Vadstena. (Foto: Marianne Andersen/Scanpix)

PILGRIMSVANDRING: En gåtur på 350 kilometer, hvor der satses på enkelhed, fællesskab, ånd og glæde

"Herre, vis mig din vej og gør mig villig til at vandre den!".

Pilgrimmene har samlet sig i en kreds uden for Vodskov Kirke. De beder Birgittas bøn. Birgitta, pilgrimmen og helgenen Birgitta Birgersdotter fra Vadstena, og det er derhen, de skal. Fra Vodskov til Vadstena, Sveriges gamle valfartsby, en gåtur på 350 kilometer.

Else Planfelt har allerede, inden den officielle start på den første fællesnordiske økumeniske pilgrimsvandring, vabler under fødderne, for hun og hendes bror har gået fra Aalborg til Vodskov. Alligevel tilhører hun gruppen af hard core - de knap 30, som satser på at gennemgøre hele turen, samtlige 350 kilometer, mens resten af de 80 tilmeldte danskere nøjes med en del af ruten.

Else Planfelts bror har været på pilgrimsvandring i Spanien. Det er ham, der har lokket hende, fortæller hun med et smil. Hun er katolik og satser på en tur med tid til at meditere over livet.

- Jeg håber på at nå ned til nogle dybere ting her i tilværelsen, som der ikke bliver ro til i hverdagen. Samtidig ser jeg turen som en fysisk udfordring, som det jo er at gå så mange kilometer, når man som jeg er over 60 år.

Samvær og stilhed

Den danske afdeling af den fællesnordiske pilgrimsvandring vil etapevis være nået frem fra Vodskov til Frederikshavn i løbet af denne uge, så man på lørdag kan fortsætte med færgen til Göteborg. Og fra Göteborg går det så videre i trav med vandrestav - ca. 20 kilometer om dagen - op til det endelige mål, Vadstena i Mellemsverige, efter endnu 14 dage.

Det er en vandring, hvor der veksles mellem samvær og stilhed med meditation over bibelord, og hvor dagene begynder med morgenbøn i kirken - eller, som den første dag, med en nadvergudstjeneste ved biskop Søren Lodberg Hvas, med Vodskov Kirkes kormaleri af Christophorus som passende baggrund. Den folkelige helgen Christophorus var nemlig også noget af en vandringsmand. Efter legenden fik han sit navn - "den der bærer Kristus" - fordi han bar Kristus over en flod. Lodberg Hvas talte under gudstjenesten om pilgrimsideen som et udtryk for den kristnes vandring med den Kristus, som har kaldt sig selv for vejen, sandheden og livet, og sendte pilgrimmene afsted med ordene: - Så gå da Vej-en i Jesu Kristi glæde og fred.

Tilbageerobring

Inden Birgittas pilgrimsbøn uden for kirken har bispesekretær Karen-Marie Holst Jannerup - hun er medlem af den jyske pilgrimsgruppe og har sammen med sine børn stået for arrangementet af den danske del af vandringen - en kort velkomst, hvor hun i tre punkter opridser formålet:

1. en tilbageerobring af pilgrims-tanken til kirken, hvor pilgrimsideen nu er ved at få en renæssance efter - i hvert fald i den lutherske kirke - næsten 500 års glemsel.

2. solidaritet med verdens flygtninge, for undervejs vil der blive samlet ind til et flygtningsprojekt.

3. langsomhed - et af de syv nøgleord, hvorefter den moderne pilgrimsbevægelse forsøger at gestalte det moderne menneskes længsel efter et mere helt liv. De øvrige ord er frihed, enkelhed, bekymringsløshed, stilhed, fællesskab og åndelighed, men det begynder med langsomheden, for vi skal ned i gear, så der bliver plads og rum til enkelheden, fællesskabet, ånd og glæde. Så det er derfor den første dags tema.

Netop enkelhed, fællesskab og åndelighed er, hvad Jytte Madsen, diakon og aktiv i KFUM og KFUK, håber at få med som udbytte af sin vandring til Vadstena, som modspil til en hverdag på en stresset arbejdsplads i Århus Kommune. Hun har på forhånd udnævnt vandringen til Vadstena til "mit livs pilgrims-rejse".

$SUBT_ON$En gudstjeneste

Karen-Marie Holst Jannerup taler om pilgrimsvandring som en "vandring med Gud". Pilgrimsvandringens rytme og liturgi - samvær og deling, bøn, stilhed, meditation og nadverfejring - gør, at der reelt er tale om deltagelse i en kontinuerlig gudstjeneste, alt imens man vandrer med stav og støvler igennem Guds natur.

En gudstjenestevandring i glæde, som det understreges af sognepræst Elisabeth Lidell, en af den danske pilgrimsbevægelses ildsjæle, der også er med på turen til Vadstena:

- Glæden ved at vandre i naturen, hvor vi i skaberværket ser Guds spor, glæden ved Guds nærvær, glæden ved livet, glæden ved samværet - glæden ved at møde andre mennesker på deres trosveje og møde Kristus i medmennesket.

Store ord sagt i en skovlysning i det naturskønne Hammer Bakker, hvor man gør det første korte holdt, mens ægtefællen Andreas Blinkerberg fremhæver pilgrimsideens kombination af det åndelige med det kropslige. Andreas Blinkerberg er manden bag en præmieret idé om at etablere herberger for pilgrimme og vandrere langs Hærvejen.

Hardcore-gruppen, som tager hele vejen til Vadstena, omfatter også Peter Møller Jensen, sognepræst ved Bellahøj Kirke, og hustruen, Janne Otendal. I Bellahøj startede man for tre år siden en pilgrimsgruppe. Peter Møller Jensen ser i pilgrimsvandringerne en understregning af, hvad kristendommen egentlig handler om, nemlig at vi er sendt ud på en livsvandring, hvor vi må forsøge at pejle os ind på den vej, som fører til sandhed og liv, og hvor Jesus hele tiden må gå i spidsen. Janne Otendal fremhæver pilgrimsbevægelsens langsomhed og given sig tid som en protestbevægelse imod alt det overfladiske og hurtige, vi ellers ligger under for i tidens krav.

$SUBT_ON$Hellige Birgitta

Ideen om en fællesnordisk pilgrimsvandring, hvor pilgrimme fra Danmark, Norge, Sverige og Finland samtidig sætter kurs mod Vadstena, blev for tre år siden lanceret af den svenske pilgrimspræst Hans-Erik Lindström på et møde mellem nordiske pilgrimspræster.

- Går det godt, er der al mulig grund til at gentage det, understreger Lindström i telefonen fra Vadstena. Her forventer han, at i alt omkring et par hundrede nordiske pilgrimme vil nå frem til pilgrimsdagene fra 30. juli til 1. august. Vadstena udviklede sig i middelalderen til Nordens største valfartsby, takket være den hellige Birgitta (ca. 1303-75), grundlægger af Birgittinerordenen med hovedkloster i Vadstena. Hun blev helgenkåret i 1391.

Pilgrimsvandringen er nået til Hammer Kirke, hvor sognepræst Carl Hertz-Jensen holder middagsbøn og meditation over Esajas-ordene "I skal øse vand med glæde af frelsens kilder", og Johannesevangeliets om vandet, der skal blive "en kilde, som vælder med vand til evigt liv".

Udenfor venter madpakkerne og vandflaskerne i store og små rygsække, pænt parkeret, sammen med vandrestave - tykke og tynde, høje og lave - op ad den kalkede kirkemur, på vej fra Vodskov til Vadstena.

steens@kristeligt-dagblad.dk

Ved Vodskov Kirke var der lejlighed til at tage vandrestøvlerne af og få lidt luft til fødderne. (Foto: Marianne Andersen/Scanpix)