Flere ældre deltager i pilgrimsvandring

Det er populært at gå pilgrimsvandring på den 265 kilometer lange rute fra Padborg til Viborg. Pilgrimsvandrerne er ofte ældre, og det er der en god forklaring på, mener pilgrimspræst Anette Foged Schultz. Når man når de 50 år, opdager man, at livet har en ende, og vandringen bliver med sin begyndelse og slutning et billede på det, siger hun. - Foto: Claus Fisker.

De 50-70-årige dominerer de danske pilgrimsruter. Mere tid og større åndelig eftertænksomhed forklarer den store interesse

Minna er 68. Helmuth er 70, og Per er 71 år. Det grå guld er i overtal på landets pilgrimsruter. Også denne regnfulde sommertorsdag på Hær-vejen omkring Vojens, hvor Kristeligt Dagblad vandrer med. Turen strækker sig over 14 dage med begyndelse i Padborg og slutning i Viborg.

70-årige Helmuth Frydkær fra Sengeløse har været pilgrim siden 2002. Hans første pilgrimsvandring foregik i Sverige, og sidste år tilbagelagde han de 800 kilometer på den spanske Camino. Han kalder turen for sin aftenvandring.

- For mig er det især mødet med andre mennesker, der betyder noget. Der opstår hurtigt en stor fortrolighed, når man er på pilgrimsvandring, og man deler mange ting. Det personlige møde er det, der gør livet spændende. Liv opstår, der hvor man deler liv, og det gør man let, når man går, siger Helmuth Frydkær.

Det er alderspræsidenten, 71-årige Per Degn fra Ringsted, enig i. Hans kone Dina på 70 år, der også er med, er erfaren og har gået den spanske pilgrimsrute, Caminoen, men Per Degn er med for første gang.

- Det er utrolig positivt at opleve fællesskabet med folk, jeg ikke kender i forvejen. Vi vandrer her på Herrens Mark i Guds frie natur og får lejlighed til gå i stilhed og se indad. Det er rigtig fint, siger Per Degn, der ellers ikke er engageret i det kirkelige eller det åndelige.

Pilgrimspræst Elisabeth Lidell leder den 14 dage lange vandretur. Hun bekræfter, at det i Danmark er en bestemt målgruppe, som især bruger pilgrimsvandringen.

- Gennemsnitsalderen på mine ture er omkring de 60. Det er primært dem, man kalder det grå guld, som går med på vandringerne, siger Elisabeth Lidell og fortsætter:

- Det er ofte mennesker, der har nået en alder, hvor de har fået nogle skrammer i livet og har erkendt, at de ikke lever evigt. Børnene er fløjet fra reden, og karrieremæssigt har de toppet. Nu er de måske på vej ud af eller har allerede sagt farvel til arbejdsmarkedet. En del har fået meget mere tid, fordi de ikke længere har et job at passe, fortæller hun.

Anette Foged Schultz er også pilgrimspræst. Hun oplever, at gennemsnitsalderen på hendes ture er omkring de 55 år.

- Når man når de 50 år, opdager man, at livet har en ende, og vandringen bliver med sin begyndelse og slutning et billede på det. Når man bliver konfronteret med døden, bliver man kritisk med sin tid, og man overvejer i højere grad, hvad man skal bruge den på. Mange begynder også at tænke på, om der findes en Gud, siger Anette Foged Schultz.

Seniorforsker fra Videnscenter på Ældreområdet, Merete Platz tror ikke, at vi nødvendigvis bliver mere spirituelle med alderen. Men vi får mere tid til at afprøve forskellige ting.

- Vi er raske og friske i en højere alder, end vi var tidligere. Vi går forholdsvist tidligt på efterløn og på pension, og det betyder, at vi har mange flere år at gøre godt med, men samtidig er der også rigtig mange ting, vi gerne vil nå, som vi ikke havde tid til, da vi arbejdede. Derfor ser vi mange ældre mennesker, der kaster sig over nye udfordringer, for eksempel pilgrimsvandring, siger Merete Platz.

schelde@kristeligt-dagblad.dk