Arkæologer finder porten mellem Danmark og Europa

På nabogrunden til Danevirke Museum i Nordtyskland har man fundet den ældste port til Danevirke-fæstningen, der forbandt Norden med Europa. -- Foto: Claus Fisker.

Fra oldtidens skrifter har vi hele tiden vidst, at der fandtes en port -- og kun én -- i voldanlægget Danevirke, der forbandt Norden med Europa. Men ikke hvor. I går fremlagde arkæologer et sensationelt fund

Nis Hardt er svært begejstret. Han er inspektør på Danevirke Museum, og 50 meter fra hans kontor er arkæologer ved at grave frem, hvad de har ledt så længe efter: Porten i Danevirke. Den eneste gennemgang i det enorme voldanlæg, der fra cirka 600- til 1200-tallet var rigets forsvar mod fjender i syd. Og den seks meter brede navle for al trafik og al social og kulturel udveksling gennem århundreder.

"Det her er en vaskeægte arkæologisk sensation. Forestil dig, at lige på dette sted, gennem denne port, har gået alt fra den laveste kræmmer til de højeste konger. Hæroptog har været igennem porten, pilgrimsrejsende, hestekaravaner, de allerførste kristne munke. ALT, simpelthen. Vi har længe vidst, at der måtte være en port, men nu er den fundet," fortæller han.

Danevirke strakte sig hele vejen over Jylland fra fjorden Slien i øst til åerne Rheide og Treene i vest og er det største forhistoriske forsvarsværk i Nordeuropa. Allerede i oldtidens skrifter var denne ene port beskrevet som et nåleøje på den europæiske hovedfærdselsåre, der i Danmark fortsatte ad Hærvejen op gennem Jylland.

Udgravninger i 1983 afslørede dog, at det, man troede var porten, ikke kunne være det. Porten og vejen passede simpelthen ikke sammen, med mindre vejen pludselig slog et mærkeligt sving.

De senere år har eksperter haft en kraftig formodning om, hvor den virkelige port var, men man kunne ikke komme til, for den lå begravet under en bager og en café i den lille by Danevirke – eller Dannewerk, som den også hedder. For porten ligger faktisk i Sydslesvig i Tyskland.

Formodningen om dens placering var dog så stærk, at man søgte og fik penge fra A.P. Møller Fonden, så man var klar til at købe stedet, så snart det blev tilgængeligt. Det gjorde det først for nylig, da indehaveren gik på pension, og så gik først nedrivningen, siden udgravningen i gang. For to uger siden var man sikker. Og i går fremviste arkæologerne så de første dele af porten.

Det, man kan se, er dele af kampestensmuren fra cirka år 740 og begyndelsen af Valdemar den Stores teglstensmur fra 1170'erne. Og så selvfølgelig hullet, seks meter bredt. På hver side løb dengang enorme jordvolde med lægtegange og skydeskår.

"Det var lige her, Danmark mødte Europa. Selv om det selvfølgelig hed noget andet dengang," forklarer Nis Hardt.

Volden markerede grænsen mellem det, der blev kaldt 'danernes vilde folk' og nabofolket, de abodrittiske og nordsaksiske stammer. I begyndelsen af 800-tallet herskede der krig mellem de to folk, og forsvarsanlægget beviste sit værd. Først i 1200-tallet gjorde stats- og militærpolitiske ændringer, at forsvaret blev opgivet.

Under de slesvigske krige i 1800-tallet kom Danevirke dog igen til at spille en afgørende rolle, særligt i 1864, hvor store hærstyrker var samlet på hver sin side. Genoptagelsen betød dog store ændringer, så der kun er få eksempler på det originale voldværk tilbage i dag. Også af den grund er det nye fund helt uvurderligt, mener Nis Hardt:

"Jeg har været feltarkæolog i 30 år og set lidt af hvert, men det her er altså rigtig stort. Hvis man sammeligner det med fundet af en pilespids og Guldhornene, så er vi helt oppe i nærheden af Guldhornene på vigtighedsskalaen. Det er virkelig en milepæl i udforskningen af Danevirke."

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

"En vaskeægte arkæologisk sensation," kalder musumsdirektør Nis Hardt det nye fund. -- Foto: Claus Fisker.