Mikael Bertelsen på japansk pilgrimsvandring: Man bliver et bedre menneske af at gå langt

Mikael Bertelsen har endnu en gang snøret vandrestøvlerne og begivet sig ud på en lang rejse til fods. Med blikket vendt mod øst har han denne gang, skridt for skridt, gennemført verdens ældste pilgrimsrute: Shikoku 88 i Japan.

Shikoku 88 er en ældgammel pilgrimsrute i Japan. Den bevæger sig hele vejen rundt om øen Shikokuog bringer dedikerede vandrere gennemintet mindre end 88 forskellige buddhistiske templer. Og her har den danske radio- og tv-personlighed Mikael Bertelsen vandret rundt i en ny udsendelsesrække på DR2:

”Når jeg ser de japanske huse, minder de mig meget om mit barndomshjem,” fortæller Mikael Bertelsen.Før han blev født, boede hans far syv år i Japan, og af dette blomstrede en kærlighed til den japanske kultur, som på forskellig vis rodfæstede sig i Mikael Bertelsen. Hanhar fra barnsben af været fascineret af Japan og besluttede sig derfor for at prøve kræfter med verdens ældste pilgrimsrute.

Ruten blev oprindeligt grundlagt af den buddhistiske tiggermunk Kobo Daishi, der levede sit liv på øen i det ottende århundrede. I dag er det forbundet med stor ære og respekt at vandre de cirka 1200 kilometer, som går igennem alt fra kuperet bjerglandskab og frodige bambusskove til mennesketætte millionbyer og ucharmerende motorveje.

Hjælpsomhed er rutens DNA
Især mødet med lokalbefolkningen på Shikoku var en stor oplevelse for Mikael Bertelsen. Effektiv træning op til afrejsen gjorde, at han på Shikoku kunne koncentrere sig mindre om de fysiske spor, som mange kilometers vandring hver dag satte på hans krop. I stedet kunne han bruge sin energi på de mange mennesker, der krydsede hans vej i landsbyerne, på bjergene, på de endeløse stier. Og netop disse møder står som helt særlige oplevelser hos Mikael Bertelsen:

”På Shikokuvar det helt ekstremt, hvor tryg jeg følte mig. Det var på en måde, jeg ikke har prøvet nogen andre steder i verden. Jeg oplevede en helt enorm generøsitet og venlighed hos de mennesker, jeg mødte,” fortæller han og uddyber:

”Hjælpsomhed er en del af rutens DNA. Ruten er skabt af munken Kobo Daishi, der vandrede øen rundt i 700-tallet. Hans vandring blev støttet af de folk, han mødte langs sin vej. De gav ham et tag over hovedet og noget at spise og drikke, og det er det, de stadig gør den dag i dag. I det store spirituelle regnskab, der findes i buddhismen, giver denne form for medmenneskelighed også godt igen.”

Rejsens fire åndelige etaper
Shikoku 88 er inddelt i fire forskellige etaper. Hver etape har sin egen betydning, og som rejsen skrider frem rundt om øen, opfordres pilgrimmen til at se indad og fokusere på forskellige niveauer i sin bevidsthed:

På den første etape, også kaldet ”awa”, fokuserer pilgrimmen på sin motivation for at gå.

Den anden etape, ”tosa”, omhandler det aketiske liv. Eller som Mikael Bertelsen beskriver det: ”Her accepterer man omgivelserne og vilkårene: Den endeløse regn, de høje bjerge, at sove på en stenhård sivmåtte på gulvet og få serveret rå æg, misosuppe og halvlevende babyål til morgenmad.”

Den tredje etape hedder ”iyo”, og her ligger fokus på oplysning. Man skal frigøre sig fra den materielle verdens fristelser og søge at opnå renhed i sindet.

Den fjerde og sidste etape handler om døden. På japansk kaldes den ”sanuki”. Her frigøres man fra det verdslige liv og overvinder livets forhindringer. Denne etape gjorde særligt indtryk på Mikael Bertelsen:

”Her kommer man til et tempel, hvorunder der er en 150 meter lang tunnel. Der er helt mørkt, og man bliver nødt til at føle sig frem. Alt i alt handler det om, at man her skal være klar til at dø – og man er ærligt talt også ret udmattet når man er nået så langt,” fortæller Mikael Bertelsen grinende.

Afspejler buddhismens ånd
Rejsen rundt om øen er altså ikke kun en slentretur med flotte udsigter, udsmykkede templer og anledningsvis fodtortur på de rigtig lange vandredage. At turen i den første etape begynder med en vaklende søgen efter motivation og ender med en symbolsk død og genfødsel i tunnelen i den fjerde etape, kan nemlig ses som et symbol på den cirkulære livsopfattelse, der findes i buddhismen.

Mikael Bertelsen forklarer, at man på denne måde kan se hele ruten som en vandring gennem livets faser. Og heri ligger den afgørende teologiske forskel mellem Shikoku 88 og eksempelvis den velkendte El Camino de Santiago i Spanien, som har en klar begyndelse og slutning, ligesom den vesteuropæiske lineære livsopfattelse.

De indledende øvelser
Til hverdag lever Mikael Bertelsen et travlt liv som programchef på Radio24syv, og med en hustru og tre børnkan det være en udfordring at finde tid til at bruge benene som transportmiddel.

I månederne op til afrejsen gik Mikael Bertelsen derfor til og fra arbejde hver dag, og denne lille forandring påvirkede hans arbejdsliv markant:

”Jeg var enormt god til mit arbejde i de måneder, jeg gik meget. Jeg var bedre til at få idéer og træffe beslutninger, imens jeg trænede op”.

Udover at skulle producere et tv-program undervejsvar der for Mikael Bertelsen også et højere mål med den lange, tærende rejse. En mening med galskaben:

”Med det liv, jeg lever, er det godt for mig at gå. Når jeg går, og går langt, bliver jeg en bedre version af mig selv. Man bliver ganske enkelt et bedre menneske af at gå langt.”

Se ”Bertelsen på Shikoku 88” på DR2 hver torsdag kl. 22.