Min mor er syg, men jeg vil gerne vandre Caminoen med hende alligevel. Hvordan gør jeg det?
En læsers mor har overlevet kræft, men har siden kæmpet med andre sygdomme der gør, at hun taget medicin og let bliver forpustet. Alligevel vil han gerne gå en del af El Camino de Santiago med hende. Men hvordan gør man det på den bedste og mest hensynsfulde måde? Pilgrimspræst Elisabeth Lidell svarer
Spørgsmål:
Hej!
Jeg vil gerne gå Caminoen med min mor omkring påske. Jeg regner med, at det bare skal være turen fra Sarria og til Santiago. I hvert fald ikke noget, der tager længere end en uge, og helst ikke noget, der er for hårdt. Jeg har før gået de sidste 100 km og synes, det virker passende.
Min mor er 64 år, har overlevet kræft, men har siden måttet slås med andre sygdomme. Hun tager medicin og bliver let forpustet. Men hun kan udmærket klare sig selv og meget mere, end hun selv tror. Desuden elsker hun at gå. Hun har altid selv talt om Caminoen, men alskens bekymringer blokerer hendes incitament. Jeg ved, hun kan gøre det, men jeg ved også, at jeg må sørge for de bedste omstændigheder for at minimere hendes belastning og ikke mindst hendes bekymringer.
Rent lavpraktisk prøver jeg at finde ud af, om der er spontane muligheder for transport undervejs i byerne, vi kommer til, samt rig mulighed for enkeltværelser, hvor hun kan lukke døren? Jeg tænker, at vores mål skal være at ramme Santiago i dagene efter påske, sådan at vi undgår den værste travlhed - men man kunne måske også stykke turen sammen af nogle tidligere etaper kombineret med transport og så gå igen de sidste 20 kilometer.
Er det en mulighed? Er der andet jeg bør tage højde for? Vi pakker let - i en taske som jeg bærer.
På forhånd kæmpe tak!
Bedste hilsner,
en læser
Svar:
Hej læser
Det glæder mig, at du har lyst til at vandre Caminoen sammen med din mor!
Din mor er heldig at have en søn, der har lyst til at opfylde hendes drøm om at gå Caminoen. Ligesom din mor er jeg også blevet kræftfri, men bakser med andre sygdomme, der også giver mig åndenød. Derfor ved jeg af erfaring, at det er vigtigt at klø på med at efterkomme sine længsler og ganske enkelt gå efter glæden!
Da de sidste 100 kilometer til Santiago de Compostela er ret befærdede med pilgrimme foreslår jeg, at I i stedet starter i Roncesvalles, som ligger ved foden af Pyrenæerne ved den fransk-spanske grænse. Det er en meget smuk rute, og sneen burde være væk medio april.
Her er ikke så mange vandrere, og når I har gået 4-5 dage, kan I tage toget vestpå og gå den sidste lille etape fra Monte Gozo (Glædens Bjerg) til katedralen med Jacobs grav.
Efter en overnatning i byen, anbefaler jeg, at I tager bussen ud til Kap Finisterre (Verdens Ende) ved Atlanterhavet. Her kan I sætte jer på en klippe og meditere over vejs ende, det ultimative mål: Døden, opstandelsen og det evige liv. "Den lille Pilgrimsbog" kan være jer til hjælp undervejs med bønner, bibeltekster og salmer.
Når det hele hænger på dig, fordi din mor ikke kan bære sin rygsæk, vil jeg kraftigt anbefale, at I benytter jer af bagagetransport. Det er ikke så dyrt, men kræver, at du på forhånd booker hoteller, så firmaet kan få adressen og hente og levere jeres bagage.
Det er jo ikke de mange kilometer og jeres præstation, det kommer an på. Snarere den indre vandring samt gode mor-søn-samtaler! Af hensyn til din mor vil jeg derfor råde jer til kun at gå 12-15 kilometer om dagen.
Så er der kun tilbage at ønsker jer: Buen camino!
De bedste hilsner
Elisabeth Lidell
Pilgrimspræst
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Pilgrimsvandring.dk har inviteret pilgrimspræster og -vandrere, teologer og historikere fra forskellige foreninger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om pilgrimsvandring". Alle svar i "Spørg om pilgrimsvandring" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad pilgrimsvandring.dk mener.