Månedens pilgrim: Min pilgrimsdrøm blev til virkelighed

Foto: Privatfoto

"Jeg går for at lægge afstand til alt det i mit liv, som forhindrer mig i at høre Guds stemme tydeligt," siger præst, leder af og initiativtager til Pilgrim Mors Benedicte Tønsberg

Hvornår begyndte du at gå pilgrimsvandring?
Jeg er en ren novice, så jeg begyndte først for alvor i 2012, da vi for første gang under navnet Pilgrim Mors vandrede Mors rundt på syv dage ad Kystruten. Vi starter i Karby og slutter samme sted med pilgrimsvelsignelse i Skovkirken, som er et gammelt hønsehus. Ruten er på cirka 150 kilometer. Det er nogenlunde lige så langt, som der er fra Nazareth til Bethlehem. Jeg anede ikke, at jeg kunne gå så langt. Men med 20 kilometer i gennemsnit om dagen gik det fint, i mine nyindkøbte støvler fra Rom af mærket Mephisto!"

"I mange år er jeg ofte gået op på Årbjerg Torn, som er en fredet gravhøj i nærheden af, hvor jeg bor. Både minikonfirmander og konfirmander er vant til at komme med derop. Så synger vi morgensang og råber trosbekendelsen over til Thy, mens får og græssende kvæg ser måbende til og vildgæssene trækker hen over fjorden.

Men med en ny hofte for syv år siden har jeg ikke før overvejet pilgrimsvandring. Heller ikke selvom min ven Gitta Bechshøft adskillige gange har holdt foredrag for menigheden om sine vandringer på Caminoen. Hun gik blandt andet fra Jelling til Santiago, da hun fyldte 60. Hun er en af de seje.

Men så i marts 2011 blev jeg anbefalet at tage på et pilgrimslederkursus med Hans Erik Lindström i Karlslunde Strandkirke. 'Ham MÅ du møde!,' sagde en af mine venner fra Pilgrimsfællesskabet i Nordjylland, Karen Marie Holst-Jannerup.

Og så gik jeg pludselig rundt i Firemileskoven sammen med en flok usædvanligt sjove mennesker, syntes jeg. Da vi stoppede op i en rundkreds, og det blev min tur til at 'dele' noget af det, som var værdifuldt for mig, læste jeg et digt af Eyvind Skeie, fra skriftet 'Jesu 7 fødsler', som jeg alligevel havde på mig:"

Pilgrimmens ord efter opbruddet: Før hang jeg fast i alt det kendte/ hverdagens mange gøremål gjorde at drømmen blev holdt nede./Nu er jeg indviet til rejsen/ til det at være i bevægelse./ Før var jeg en af dem der havde fanget Gud i ritualet/ Nu har jeg mange altre langs vejen/ et flygtigt ansigt og en sten i grøften/ et meget gammelt træ, en blomst, en kilde/ja, alt jeg ser er helligdomme nu/ og det, jeg længes efter er at gå.

Jeg fortalte om min flerårige drøm om at være med til at lave et kirkespil over Eyvind Skeies pilgrimsskrift. Om min 'vision', hvor jeg så pilgrimmene gå fra kirke til kirke, bølgende igennem landskabet som et molièresk optog, og flere og flere ville slutte sig til. Og døre åbnede sig, og det var kirken og troen i bevægelse på vej et sted hen, som vi ikke vidste, hvor endte. Men drømmen sagde jeg - blev ikke rigtig til noget, for så kom det ene, så det andet, og altid arbejdet, i vejen. Men den købte de ikke. 'Rejs dog hjem og gør noget ved det!,' sagde de.

Og efter weekenden lå der så en mail fra den pige, som havde været med til at lave Kystruten to år før og fået den markeret med en muslingeskal. Det var fårehyrde og naturvejleder Lena Storm Andersen. 'Kender du nogen, der vil med ud at gå på Kystruten,' spurgte hun bare."

"'Ja,' svarede jeg straks, det vil jeg, men så skal det være pilgrimsvandring! Og så var vi i gang. Brita Haugen sagde ja til at skrive og instruere mysteriespillet 'På Vej', og teatermusiker Christian Risgaard komponerede den klezmeragtige musik med både balkan- og nordisk folkemusiktone. Amatørskuespillere fra Mors, musikere og dansere i alderen 10 til 72 meldte sig. Vi fik støtte fra både stift og kommune, fra lokale fonde og menighedsråd. Vores lokale forening Kulturhus Sydvestmors stillede sig bag, og en masse frivillige meldte sig til projektet.

Hvorfor går du pilgrimsvandring?
Ja, først var det den her drøm om at se kirker, der åbnede sig i stedet for, at vi skal til at lukke dem. Det var også lysten til at se folk blive begejstrede og glade og grebet af at være med i den bevægelse. Det var også en kærlighed til 'øen bag havet', til Mors, Og så blev jeg jo selv grebet og måtte ud at gå ruten igennem først sammen med min kæreste.

Det blev en stor oplevelse. Vi tog det i etaper, startede om efteråret og sluttede til foråret. Vi gik også i 19 graders bidende frost og kulde oppe på Nordmors. De første gange oplevede jeg, at de første timer jog tanker og idéer rundt i mit hoved. Men efterhånden kom roen over mig, og efter en 10 kilometer kom jeg 'ned' i min krop og kunne pludselig både høre og se: En sten på stranden, en fugl på en pæl, en lyd ude fra fjorden. Jeg kunne se ham, der gik dér foran mig og rigtigt mærke ham. Og se mig selv højt oppe fra en lille bitte prik på stranden.

De syv pilgrimsord, som Hans Erik Lindström har formuleret, er blevet til stor inspiration for mig. Jeg bruger ét til hver dag på vores syv dages vandring rundt om Mors. Jeg prøver selv at bryde op og forenkle mit liv, at komme ned i tempo. Bære det med mig i sind og tanke, som er det ene nødvendige, som pilgrimsleder Elizabeth Knox-Seith så smukt formulerer det.

LÆS OGSÅ: De syv pilgrimsord fører til nyt liv

Jeg går for at lægge afstand til alt det i mit liv, som forhindrer mig i at høre Guds stemme tydeligt. Jo mindre jeg selv fylder med alt mit mentale og andet 'skrammel,' jo mere rum bliver der til mødet men jeg har lang vej igen. I min rygsæk slæbte jeg for eksempel bøger og en tibetansk syngeskål, kalk og disk og vin og brød, en panda-dock til en iPod, som skulle levere musikken til vores bodyprayer undervejs. Det kunne den nu ikke altid, for den kunne ikke tåle vand.

Hvilken rute vil du anbefale folk at gå?
Nu kommer jeg til at lyde som en inkarneret morsingbo, der ikke vil fra 'a ø.' Men der er en grund til, at man fortæller, at da Gud skabte Danmark, lavede han først en model med skove og strande, bakkeland og fladt land, klitter, søer og åer. Det var Mors, som vi siden har pyntet på med 33 kirker - og et antal svinebesætninger.

Jeg vil selvfølgelig gerne anbefale Mors, fordi det er den pilgrimsrute, som jeg kender bedst, selvom jeg også har været i Vadstena, i Rom og Jerusalem og godt kunne tænke mig at gå med på et stykke af den internationale vandring fra Hamborg over Viborg til Trondhjem her til foråret."

SE OGSÅ TEMA: Pilgrimsruter

"Men også fordi folk på Mors er utroligt hjælpsomme. Da en af pilgrimmene glemte sin mobil et sted, hvor han havde taget sit regntøj af, gik han ind i et tilfældigt hus og bad om at låne telefonen. Husets ejer tog ham resolut med i sin bil og kørte de 15-20 kilometer og fandt mobilen, hvor han havde lagt den fra sig på en bænk. En anden morsingbo, som er restauratør, kom i tanker om, at hun havde noget suppe i sin fryser. Det kørte hun ud med til os cirka 50 pilgrimme på den allerførste råkolde, blæsende og regnvåde dag i ugen. Jeg anede ikke, at der kunne være så meget ånd - i en tallerkenfuld klar suppe med kød- og melboller.

Kan du beskrive dit bedste pilgrimsøjeblik nogensinde?
Der er mindst tre fra den uge sidste forår. Da mysteriespillet blev opført for sidste gang i Nykøbing Mors Kirke Kristi Himmelfartsdag om aftenen. Da var både mange af vores egne 85 pilgrimme med, men også en gruppe fra Vor Frue og Abildgård kirker, som gik den modsatte vej. Foruden en masse andre kirkegængere. Efter forestillingen/gudstjenesten med altergang spillede Pilgrimsorkestret folk ud af kirken med sangen 'Vi er på vej', og pludselig oplevede jeg dét, som jeg havde 'set' for mit indre blik: En farvestrålende, bølgende flok, der nærmest dansede ud af kirken med glæden lysende ud af øjnene.

Et andet stort øjeblik var, da vi skulle sove alle sammen på gulvet i Vester Assels forsamlingshus. Jeg var træt og tænkte faktisk, at gid der var et kosteskab, hvor jeg kunne ligge alene. Jeg var inde og flytte rundt på nogle gulvspande, om jeg nu ville ligge med hovedet i retning af dén eller den gulvskrubbe, men så overgav jeg mig alligevel til en plads i fællesrummet. Så kommer de seks seje pilgrimme endelig frem, som havde insisteret på at gå alle 31 kilometer den dag, mens vi andre havde sat en bus ind de sidste 10 kilometer. Én af dem, en høj kvinde, havde haft en nedtur tidligere på ugen. Ligesom mange af os andre oplevede det, at når man kommer ud i nogle hjørner af sig selv, som man ikke færdes i til daglig, så dukker der ting op til overfladen, som beder om at blive taget alvorligt og måske fortalt til en medvandrer."

"Nå, men hun kommer nu ind ud på aftenen med et ansigt, der lyser helt forklaret. Hun trak trøjen af i en langsom bevægelse og skridtede hen over madrasserne på gulvet. Standsede op og strakte sine arme helt op mod loftet, lukkede øjnene og sagde: 'AHH...!' 'You have arrived!,' tænkte jeg med Thick Nath Hahns ord. Du er nået frem - til dig selv.

Mit salighedsøjeblik på den tur var ellers, da Kirsten, som ofte spillede for os på sin blokfløjte, og jeg sakkede agterud på stranden en dag og smed alt tøjet for at gå ud og bade. Vi er begge vinterbadere, så det kolde vand rørte os ikke. Bagefter lærte den erfarne pilgrimsvandrer Kirsten mig, at man ikke behøver mere end en karklud som håndklæde. Normalt ville jeg ikke drømme om at bade nøgen på Mors. Det tror jeg ikke. Men i det øjeblik, da følte jeg mig fri.

Sidste år blev pilgrimsvandringen på Mors gået for første gang, og det var en stor succes, som gentages i år i dagene 20.- 26. maj. Se mere her.

Foto: Benedicte Tønsberg
Foto: Benedicte Tønsberg
Foto: Benedicte Tønsberg