Ad nye, gamle stier til Vadstena
Vandrestierne langs Vättern dannede rammen om en eventyrlig pilgrimsvandring for to garvede vandrere
I slutningen af maj måned, mens æbletræerne og syrenerne blomstrede, gik Inger Vithen Spanggaard sammen med sin veninde Bente Berg fra Haderslev pilgrimsvandring i det svenske, langs Vätterns østkyst fra Jönköping i syd til Den Hellige Birgittas by Vadstena i nord.
Den Hellige Birgitta
Oprindeligt skulle de to veninder være gået fra Göteborg. Men det viste sig at være umuligt, da der enten ikke var vandrestier eller risikoen for at fare vild på de mange stier var for overhængende.
Så i stedet tog de to veninder bussen til Jönköping, og en pilgrimsrejse tog sin begyndelse for de to garvede pilgrimsvandrere, der har gået flere gange på både Caminoen og Hærvejen, men som nu ville prøve noget nyt. Også fordi de er meget begejstrede for den hellige Birgitta, som de kender fra blandt andet Maribo og kurser i kalkmalerier og kirkekunst.
Jeg er for eksempel meget begejstret for Birgittas bøn: 'Herre vis mig din vej, og gør mig villig til at vandre den,' siger Inger Vithen Spanggaard.
Den eventyrlige natur
Men nu var de to veninder i Sverige, ved Vätterns kyst og turen gik nordpå mod Vadstena ad en rute, der førte dem forbi blandt andet Kong Sverkers grav, Braheruinen og flere andre historiske mindesmærker, men også hjemstederne for symaskinerne i Huskvarna og de stribede bolsjer, polkagrisene, som byen Gränna er synonym med.
I alt gik de to veninder omkring 200 kilometer inklusiv de ekstra ture, som de gik, da de nåede Vadstena.
Allermest og hele tiden var vi omgivet af utrolig smuk natur med den store sø med det blanke, blå vand til den ene side og alle slags træer fra birk og eg til ask, elm, lind og flere endnu, hvoraf de fleste stod i blomst til den anden side og over det hele fuglesangen og stilheden. Det var direkte eventyrligt, siger Inger Vithen Spanggaard, der altid føler en særlig fred, når hun vandrer i naturen.
LÆS OGSÅ:"Den hellige Birgitta sætter sit præg på Vadstena"
En fred, en frihed, en åbenhed og enkelthed symboliseret ved rygsækken, som hun pointerer det.
Hun ved hvordan rygsækken skal pakkes. Ved, at venligheden og hjælpsomheden er en stor del af en pilgrimsvandring sammen med bekymringsløsheden.
Tingene løser sig altid hen ad vejen, både på en pilgrimsvandring og i livet, mener Inger Vithen Spanggaard.
Undervejs sov veninderne på både et hjemstavnsmuseum, et retrætested og på vandrerhjem. Derudover beøgte veninderne også musikeren Eva Cederblad, som var igang med at planlægge etableringen af hytter, som pilgrimsvandrere kan sove i. Samme Eva Cederblad, som har sat musik til teologens Margareta Melins tekst Det är på rösten.
Vadstena
Og så 10 dage efter start kom de til Vadstena, som Inger Vithen Spanggaard beskriver som en meget smuk by med en helt speciel atmosfære.
Her besøgte de både den gamle klosterkirke, som nu er en del af Svenska Kyrkan samt den nye katolske kirke, som er hjemsted for de katolske Birgitta-søstre. Begge steder var de til messe, og til Inger Vithen Spanggaards overraskelse var både kirkens indretning og messens gang mere enkel hos søstrene end i den evangelisk-lutherske svenske kirke.
Men det var meget spændende at være med begge steder, og vi taler allerede om at komme tilbage en anden gang. Men denne gang med den gamle klosterby Skara som enten mål eller start. For det gik op for os, at vi var gået af en anden vej til Vadstena, end de fleste andre gør det. Så selvom den vej vi gik for det meste er en del af Franciskusleden og Klosterleden, så er det alligevel vejen, der forbinder Vadstena med Skara, som de fleste kender og benytter. Så man kan godt sige, at vi gik af gamle, nye stier, mener hun og konkluderer:
Tillad mig at citere Håkon Nesser, som siger, at 'det vigtigste ved en pilgrimsvandring er vejen og følelsen, ikke hensigten og målet'. For sådan har jeg det også. På det ydre plan var det vejen, naturen og de fysiske udfordringer, som sammen med den gæstfrihed og hjælpsomhed, som vi mødte, var en dejlig og vedkommende oplevelse. På det indre plan var det oplevelsen af bekymringsløshed og enkelhed, der gav en fantastisk følelse af frihed.