Santiago de Compostela - Sankt Jakobs by

Her er et stort antal pilgrimme ankommet til Santiago for at overvære pave Benedikt XVI's messe den 6. november 2010.

Santiago de Compostela er et af de mest berømte pilgrimsmål i den kristne verden. Mange tusinde pilgrimme vandrer hvert år ad Jakobsvejen til byen, hvor apostlen Jakob ifølge legenden ligger begravet

Santiago de Compostela er hovedstad i regionen Galicien i det nordvestlige Spanien og har knap 100.000 indbyggere.

Byen er først og fremmest kendt som stedet, hvor Apostlen Jakob - for katolikker kendt som Sankt Jakob - ifølge legenden er begravet. Hans grav er et meget populært pilgrimsmål: Flere end 300.000 pilgrimme besøger hvert år Santiago de Compostela, som er endestationen for alle Camino-ruterne.

Legenden om Sankt Jakob
Santiago de Compostela er opkaldt efter apostlen Jakob Santiago er spansk for Sankt Jakob. Jakob var en af Jesu disciple og tilhørte sammen med Peter og Johannes inderkredsen omkring ham.

At der skulle være en særlig forbindelse mellem Jakob og Galicien er hverken bevidnet i Bibelen eller i de tidlige kirkehistoriske kilder. Men en spansk legende fortæller, at Jakob før sin død en overgang var i Spanien for at missionere.

I år 44 blev Jakob henrettet i Jerusalem. Den spanske legende fortæller, at hans lig derefter på mirakuløs vis blev bragt tilbage til Spanien: En båd med hans lig blev ført af engle til den galiciske kyst. Her blev liget omsluttet af en stor sten, der af okser blev trukket til stedet Campus Stella (Compostela), hvor Jakob blev begravet.

Fundet af apostlen Jakobs grav
I år 813 blev en eremit ledt til graven af en stjerne. Den lokale biskop Theodomir opfattede straks dette som et mirakel og begyndte en udgravning på stedet.

Da biskoppen fandt en marmorkiste i graven, underrettede han kong Alfonso II af Asturien og Galicien om sit fund. Kongen selv kom ud til graven og befalede, at der på stedet skulle bygges tre kirker en til ære for apostlen Jakob, en til ære for Johannes Døberen og en til ære for Kristus og disciplene Peter og Johannes.

På intet tidspunkt var man i tvivl om, at det var apostlen Jakobs grav, man havde fundet. Den lokale kirke tøvede ikke, og snart verificerede resten af kirken fundet af Jakobs relikvier.

Af både religiøse og politiske grunde var det vigtigt for den kristne kirke, at man hurtigt og uden tøven fik slået fast, at det virkelig var apostlen Jakobs relikvier, man havde fundet i Galicien. I årene 711-718 havde de muslimske maurere nemlig erobret det meste af Spanien, og for de kristne hære, der i århundrederne derefter kæmpede for en tilbageerobring af Spanien (la Reconquista) blev Jakob et vigtigt symbol. En militær Sankt Jakob-orden blev grundlagt, og en senere legende fortæller, at Jakob på et tidspunkt selv kæmpede for den kristne hær.

Santiago de Compostela som pilgrimsmål
Omkring Jakobs grav opstod nu byen Santiago. De tre kirker over graven blev efter kort tid erstattet af en ny, der selv blev erstattet af byens nuværende katedral, som blev opført i perioden fra år 1075 til 1122.

Pilgrimme begyndte hurtigt at opsøge Jakobs grav, og i det 12. århundrede var katedralen i Santiago de Compostela et lige så populært pilgrimsmål som Peters grav i Rom og Jesu grav i Jerusalem.

Katedralen i Santiago de Compostela, der er opført i romansk stil, er en treskibet bygning med stort tværskib, gallerier og adskillige kapeller. Krypten under hovedalteret huser skrinet med Jakobs relikvier det endelige mål for pilgrimmene til Santiago de Compostela.

Hovedstad og ærkebispesæde
Op igennem middelalderen voksede Santiago de Compostelas betydning. Og da kong Alfonso VII i år 1111 blev kronet i byens katedral, blev Compostela officielt hovedstad i Kongeriget Galicien. Byens katedral blev bispesæde i år 1075 og ærkebispesæde i år 1100.

I perioden fra 1500-tallet til 1700-tallet blev der bygget over 40 kirker, klostre og hospitaler samt et universitet i Santiago de Compostela. I denne periode blev der også føjet en stor trappe og en skulptursmykket vestfacade til katedralen.

Santiago de Compostela har i tidens løb udover angreb fra maurerne været under angreb fra vikinger og besat af Napoleons Frankrig.

Santiago de Compostela som pilgrimsmål i dag
Den protestantiske reformation i det 16. århundrede og den efterfølgende politiske uro i Europa betød, at tilstrømningen af pilgrimme aftog. Det var først i 1980erne, at et stort antal pilgrimme nu også ikke-katolikker igen begyndte at vandre ad Jakobsvejen til Santiago de Compostela.

En del af Jakobsvejen eller caminoen blev i 1993 optaget på UNESCO-listen over verdens kulturarv, og i 1999 blev også de ældste dele af Santiago de Compostela optaget på listen.

Tilstrømningen af pilgrimme til Santiago de Compostela er stor, ikke mindst i et helligt år. Det er helligt år i Compostela, når Jakobs helgendag den 25. juli falder på en søndag. I helligåret 2010 valfartede over 272.000 pilgrimme til byen.

Var det virkelig Jakobs grav, man fandt i Compostela?
I tidens løb har mange spekuleret over, hvad det egentlig var for en grav, man fandt i Compostela i 813 også selv om pave Leo XIII i 1884 en gang for alle bekræftede autenticiteten af graven.

Nyere arkæologiske udgravninger har vist, at området omkring Santiago de Compostela tidligere var en romersk gravplads. Derfor er det oplagt at spørge, om det i virkeligheden var en af disse romerske grave og ikke apostlen Jakobs, man fandt?

Det er næppe muligt at få endeligt svar på dette spørgsmål, men for pilgrimmene til Santiago er det formentlig også mindre vigtigt:

I sin bog om pilgrimsvejene til Santiago de Compostela henviser Flemming Holm-Larsen til den franske forfatter Yves Bottineau, der kalder fundet af Jakobs grav den lykkelige fejltagelse. Dermed mener Bottineau, at selvom det måske ikke var Jakobs grav, man fandt i Compostela, så har troen, fromheden og de mange pilgrimmes lidelser i hans øjne for altid gjort stedet helligt.

Litteratur:
Flemming Holm Larsen: Pilgrimsvejene til Santiago de Compostela (Forlaget Hola 2004)

Artiklen blev oprindeligt udgivet 22. december 2011. Den er senest redigeret 20. september 2018.

Katedralen i Santiago de Compostela er bygget på det sted, hvor man mener, apostlen Jakob er begravet.
I katedralen kan man opleve ritualet med den store botafumeiro, et stort røgelseskar, som hænger i en lang snor og sættes i svingninger i katedralen.
Pilgrimsmesse i katedralen. Den spanske kronprins Felipe og hans hustru Letizia deltager. 21. september 2004.
I katedralen opbevares i dette sølvskrin det, man mener, er Sankt Jakobs og to af hans disciples relikvier.
Messe i katedralen i Santiago den 30. december 2009 til minde om flytningen af Sankt Jakobs relikvier. Tusinde pilgrimme deltager i fejringen.
150 skolebørn er klædt ud som pilgrimme fra gamle dage under et besøg i byens katedral den 23. april 2010 i anledning af jubilæumsåret for Sankt Jakob. Jubilæumsåret fejres, fordi Jakobs helgendag den 25. juli falder på en søndag. Næste gang, det sker, er i 2021.
Den spanske dronning Sofia kysser Spaniens skytshelgen Sankt Jakob under en ceremoni i Santiagos katedral på hans navnedag den 25. juli 2010. Kongen beder en særlig bøn til Sankt Jakob hver gang, der er Jakobsår, det vil sige, når hans helgendag falder på en søndag, hvilket den gjorde i 2010.