Apostlens katedral

Den såkaldte Botafumeiro er stadigvæk en stor attraktion for de omkring to millioner pilgrimme og lige så mange turister, der årligt besøger Santiago. Foto: .

Katedralen i Santiago er endemål for de fleste pilgrimme på Jakobsvejen eller Caminoen. Den nordvestligste del af Spanien Galicien er rig på fantastiske oplevelser

Der står en mand og blæser i sin sækkepibe på vejen op til Hercules-tårnet i La Coruña. Vinden fejer ind fra Atlanten, og manden har tydeligvis svært ved at overdøve oceanets hylen for at tjene den daglige skærv. Men på disse kanter har mennesket altid måttet kæmpe mod havets kræfter.

LÆS OGSÅ: Alle veje fører til Rom, Santiago og Ølsemagle

Det var ikke tilfældigt, at romerne opførte Hercules-tårnet her i det nordvestligste hjørne af Den Iberiske Halvø for mere end 2000 år siden. Fyrtårnet, som stadig fungerer som sådant, og som er optaget på Unescos Verdenskulturarvliste, markerede enden på den kendte verden.

Det var heller ikke tilfældigt, at apostlen Jakobs lig formentlig i det 4. århundrede blev sendt her til verdens ende, for det betød, at kristendommen kunne komme til at dominere verden. Det er sikkert ankommet med skib til den kyst, der blev kaldt Costa da Morte, Dødens kyst.

Mange tror fejlagtigt, at den fik sit lidet charmerende navn, fordi de stærke strømme og barske bølger har kostet adskillige fiskere og søfolk livet gennem tiderne. Men den kom til at hedde sådan, fordi man dengang troede, at der udenfor ikke var nogetsomhelst, kun død.

Her endte den kendte verden, og et sted midt på Costa da Morte hedder da også Finisterra.

De mere udholdende af de pilgrimme, der har vandret på Caminoen til Santiago de Compostela, fortsætter helt til kysten ved Finisterra, mens de, der har fået nok af strabadser og vabler, slutter deres vandretur, når de kommer til katedralen i Santiago, hvor apostlens rester hviler i en fin sølvkiste.

Uanset om man er pilgrim eller ej, er Santiago en stor oplevelse. Byen er opkaldt efter den hellige (San) apostel Jakob (Tiago), og den har altid været meget vigtig for kristendommen. Så vigtig, at kort fra det 12. århundrede endog tegnede Santiago større end Rom.

De tre store pilgrimsruter gik og går til Jerusalem, Rom og Santiago, og allerede i den tidlige middelalder kom der 700.000 pilgrimme til Santiago.

Mange af dem lugtede forfærdeligt efter at have vandret i dagevis uden at blive vasket, og derfor fandt man på at parfumere kirken med røgelse. Men kirkerummet var stort, og for at parfumere ordentligt blev røgelsen anbragt i en beholder eller lukket kar, der blev ophængt i et reb under loftet.

Røgelseskarret svingede frem og tilbage, mens pilgrimmene deltog i messen og bad ved apostlens grav.

Den såkaldte Botafumeiro er stadigvæk en stor attraktion for de omkring to millioner pilgrimme og lige så mange turister, der årligt besøger Santiago. Tidligere må det have været lidt vovet at overvære den tunge røgelsestingest svinge hen over hovedet. Men i det 16. århundrede blev jernkonstruktionen, hvori karret er ophængt, konstrueret, og den kan ifølge Santiagos chefguide, Guillermo Proupin, holde til otte mands vægt. Så der skulle ikke være nogen fare.

Tidligere havde katedraler i andre spanske byer som Sevilla og Zamora også ophængte røgelseskar. Men i dag er Santiago alene om sin Botafumeiro, fortæller Proupin og oplyser, at karret svinger helt op til 180 grader og når op på 80 kilometer i timen.

Tager man til Galicien i begyndelsen af august, må man ikke snyde sig selv for vikingefesten i Catoira, kun en halv times kørsel fra Santiago. Catoira er en lille by på 3000 indbyggere, der ligger i bunden af Arousafjorden. Her fejrer man, at vikingerne blev slået tilbage for lidt over tusind år siden.

Vi ved, at vikingerne angreb flere steder på den galiciske kyst. Vi ved også, at de led et af deres sjældne nederlag netop her, siger borgmesteren Alberto García.

Faktisk fik vikingerne ifølge de lokale krøniker tæsk to gange, nemlig i år 859 og 968, da de forsøgte at komme forbi fæstningsanlægget i bunden af fjorden.

Anlægget var bygget for at forsvare det kristne Galicien mod alle former for hedninge, ikke kun vikinger, men også muslimer, der på det tidspunkt kontrollerede størstedelen af Den Iberiske Halvø. Og anlægget med to høje forsvarstårne lå her, fordi apostlen Jakob var begravet i Iria Flavia, tæt ved det nuværende Catoira. Først efter katedralen i Santiago blev bygget i det 10. århundrede, blev apostlen flyttet dertil.

I ugen op til den første søndag i august kan man opleve vikingespil i Catoira, der har hentet inspiration i sin danske venskabsby, Frederikssund. Men den begivenhed, der hvert år trækker op imod 30.000 tilskuere til, er La Romería Vikinga, vikingernes angreb på byen, om søndagen.

I kopier af et dansk og et norsk vikingeskib kommer de udklædte vikinger sejlende ind ad Arousafjorden. Klokken 13 går de i land og kaster sig med hævede sværd og iltre kampråb ind mod menneskemængden. Og så flyder blodet, men i dag kun i form af lokal rødvin, som de hælder ud over hinanden.

På mange måder har Galicien mere til fælles med sine keltiske brødre Irland, Wales, Skotland, Cornwall, Isle of Man og Bretagne end med resten af Spanien.

Disse syv områder har ikke kun Atlanterhavet, vejret og geografien til fælles, de har også samme tradition inden for musik (sækkepibe) og byggestil ( for eksempel de såkaldte horreos, der er et magasin hævet over jorden for at beskytte de høstede afgrøder fra fugt og rotter).

Et eksempel på den britiske forbindelse er fiskerlandsbyen Viveiro.

I dag er der gode veje til Viveiro. Men indtil for en snes år siden var byen isoleret, og på egnen sagde man, at Viveiro var nærmere England end den spanske hovedstad Madrid.

Stort set al handel og transport skete via havet, og Viveiro modtog også mange pilgrimme, der kom med skib til Galicien og vandrede de sidste cirka 125 kilometer til Santiago.

Men der er en særlig grund til at besøge Viveiro i påskeugen, når byen nærmest ånder og lever for sine spektakulære optog. En tredjedel af byens 16.000 indbyggere deltager aktivt i de 45 processioner, der finder sted i alle påskedagene (og nogle nætter også), og som gennemspiller hele Jesu lidelse og opstandelse.

Viveiro blev grundlagt af franciskanermunke i det 13. århundrede, og da begyndte traditionen med påskeoptogene. Så mens islam dominerede i størstedelen af Spanien, gik man i kristne påskeoptog i Galicien, fortæller Viveiros byhistoriker, Carlos Nuevo Cal.

Påskeoptogene der i dag foregår overalt i Spanien blev især udbredte i det 16. århundrede sandsynligvis som et modsvar på Luthers reformation.

I det 17. århundrede var der en striks kontrol med de pilgrimme, der kom sejlende til Viveiro og den galiciske nordkyst. Fandt man ud af, at de var protestanter, blev de passet ekstra godt på,fordi man frygtede, at de kom for at omvende katolikker, fortæller byhistorikeren.

Opførelsen af katedralen i Santiago fandt sted i årene fra cirka 1075-1122 over en ældre kirke fra 800-tallet. – Arkivfoto.
Hercules-tårnet i La Coruña fungerer stadig som fyrtårn. – Foto: .