Hvad er pilgrimsvandring?

Med protestantismen gled pilgrimsvandringen ud som en naturlig del af kirkens praksis, da Luther gjorde op med troen på helgener og bodsgang. Men i løbet af de seneste årtier har mange protestanter genfundet pilgrimstankegangen, og der er stor søgning mod de gamle pilgrimsmål. Her er det pilgrimsvandring på Venø den 24. juli 2011 med temaet 'I dag skal du løfte dit hoved mod himlen'. Foto: Johan Gadegaard

Kristne har altid vandret som pilgrimme og gør det stadig. Men hvorfor går man pilgrimsvandring, og hvor stammer fænomenet fra?

Når danskerne de senere år er begyndt at spænde vandrestøvlerne og begive sig ud på pilgrimsvandring, er det er langt fra en moderne trend, men derimod en meget gammel tradition, der er vundet frem påny.

Men hvad er pilgrimsvandring? Hvorfor går man pilgrimsvandringer? og hvor går man hen? Få svarerne her.

Se billedserie nederst i artiklen

Keltere var de første kristne pilgrimme
Ordet pilgrim kommer af latin: peregrinus, som betyder "en, der går over markerne", og siden antikken har pilgrimsvandringer været en vigtig religiøs udtryksform og spirituel opdagelsesrejse. Pilgrimsvandringer har også altid kendetegnet den kristne kirke.

Nogle af de tidligste kristne pilgrimme, man kender til, var keltiske kristne, som betegnede sig selv som pilgrimme for Kristus eller hvide martyrer. De forlod ofte deres sikre hjem for at vandre ud i en verden til en ukendt destination i troen på Guds beskyttelse. De keltiske pilgrimsvandringer grundlagde de keltiske kloster og var med til at sprede kristendommen i England og resten af Europa.

Bodsgang til hellige steder i middelalderen
Pilgrimsvandringer blev især udbredt i middelalderen, hvor tusindvis gik på pilgrimsfærd som en bodshandling, som kirken havde idømt dem, for de synder, som de havde begået. Ofte tog pilgrimme også til hellige kilder i håbet om at blive helbredt.

Lige som i dag var det meget brugt at gå til de tre hellige steder: Jerusalem, Rom, og Santiago de Compostela i det nordlige Spanien. Men i Norden var også steder som Tronheim i Norge og Vadstena og Lund i Sverige populære valfartsmål.

Luther afskaffede pilgrimsvandringer - i dag er de tilbage
Med protestantismen gled pilgrimsvandringen imidlertid ud som en naturlig del af kirkens praksis, da reformatoren Martin Luther gjorde op med troen på helgener og bodsgang.

Men i løbet af de seneste år har mange mennesker genfundet pilgrimstankegangen, og de gamle pilgrimsmål oplever massiv søgning, ligesom mange kirker arrangerer pilgrimsvandringer som en del af den kristne spiritualitet.

I dag handler en pilgrimsvandring i højere grad end tidligere om at få en pause fra en stresset hverdagen og en mulighed for at møde sig selv og Gud på en anden måde, end man plejer. Pilgrimsvandringens langsomhed og stilhed kan inspirere til ny enkelhed, eftertanke og bøn. Nogle betegner derfor også en pilgrimsvandring som en vandrende gudstjeneste eller bøn med fødderne.

Pilgrimsvandringer i Bibelen
Pilgrimsvandringer og valfarter er kendte fænomener gennem hele Bibelen. I Det Gamle Testamente bliver Abraham kaldet til at forlade sig land for at drage til det forjættede land, hvor Gud vil møde sit folk og opfylde sine løfter. Her var vandringen og længslen mod målet en bod, som rensede og forberede ham med mødet med Gud.

Salme 23 i Salmernes Bog, som også kaldes "Hyrdesalmen", bruges ofte under en pilgrimsvandring:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.

Kristne pilgrimsrejser har altid haft Jesus som centrum, så derfor er de steder, hvor han har levet og virket de vigtigste pilgrimsmål. For eksempel går mange tusinde pilgrimme hvert år Via Dolorosa - Smertens Vej - som Jesus menes at have vandret ad på vej til sin korsfæstelse på Golgata. På samme måde er de steder, hvor helgener er blevet begravet, vigtige valfartsmål i den katolske kirke.

I Det Nye Testamente er vandringen også flere steder et tema, for eksempel vandringen til Emmaus i Lukasevangeliet:

Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. (Luk. 24,13 15)

Helligsteder og kendte helgener er ofte pilgrimsmål
De mest kendte kristne valfarststeder er naturligt også forbundet med vigtigste personer i kristendommen og de mest kendte helgener inden for den katolske kirke. Gravkirken i Jerusalem og Peterskirken i Rom er derfor de allerstørste pilgrimsmål.

Men også Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostela er et kendt og stadig meget velbesøgt pilgrimsmål. Når man har besøgt Sankt Jakobs grav, sætter man en kammuslingsskal på sit tøj eller vandrestav. Kammuslingen er både et bevis på, at man har været der, lige som den ifølge en legende skulle beskytte den vandrende mod ondt.

Frans af Assisi spiller også en vigtig rolle for pilgrimsvandringen. Han så det som sin opgave at forkynde evangeliet, og det betød nogle lange vandringer i Italien. Disse vandreruter blev i 1993 for første gang indviet til en officiel pilgrimsrute i Rieti-dalen, som også bliver kaldt den hellige dal, da Frans Assisi ofte befandt sig på dette sted.

Det vigtigste pilgrimsmål i Norden er norske helligkonge Skt. Olav i Trondheim og Vadstena i Sverige, hvor den hellige Birgitta grundlagte Birgittinerordenen med hovedkloster i Vadstena.

Hvad er vigtigst - målet eller vandringen?
Selvom kristne pilgrimsvandringer stammer fra den katolske kirke, er de det sidste årti blevet populære på tværs af kirkeskel, så stort set alle protestantiske kirker i større eller mindre grad har pilgrimsvandringer som en del af kirkens tilbud.

Man kan dog stadig finde forskelle mellem den katolske og den protestantiske pilgrimsteologi. I den katolske kirke vil man sige, at målet er det vigtigste det vil sige mødet med Gud og det hellige sted, man besøger. Vejen er i den forbindelse en forberedelse til at møde målet.

Omvendt vil de fleste protestantiske kirker pege på, at det er selve vejen og vandringen, som er det vigtigste. Det er allerede på vejen, at man møder Gud, og målet er ikke mere helligt end ruten, da helgener og helligsteder ikke er en del af en protestantisk teologi.

Katolsk tradition i en luthersk kirke har skabt debat
Pilgrimspræster i folkekirken har ofte måttet forsvare, hvordan det kan være, at de har taget en gammel, katolsk tradition op i en luthersk sammenhæng. Nogle mener, at det blot er svæmeriske længsler, der i sidste ende bliver til gerningsretfærdighed det vil sige, at man kan frelse sig selv ved at vandre. Det var netop det, som Luther gjorde op med.

Til det svarer pilgrimspræsterne, at pilgrimsvandringer er en reaktion på en stivnet religiøsitet i folkekirken, og at den moderne pilgrimsspiritualitet ikke skal ses som et forsøg på at vandre sig til frelse. Man vandrer for at finde vished om Gud og finde en spiritualitet i en rationel verden.

Tag på pilgrimsvandringer i både ind og udland
Både i Danmark og resten af Europa findes der mange hjemmesider og pilgrimsforeninger, der arrangerer pilgrimsture.

I Danmark findes for eksempel Viborg Pilgrimscentrum, som arrangerer en lang række pilgrimsvandringer og fungerer i praksis som ressourcested for pilgrimsbevægelsen i ind- og udland.

Her på pilgrimsvandring.dk kan du finde en kalender over landets mange pilgrimsvandringer, ligesom du kan finde en oversigt over arrangører af pilgrimsvandringer i ind- og udland.

Pilgrimspræsterne Elisabeth Lidell og Anette Foged Schultz har deres egne hjemmesider. Begge har mange års erfaring med pilgrimsvandringer i teologi, tækning og praksis og kan svare på mere direkte spørgsmål, der vedrører pilgrimsvandringer, åndelig vejledning eller andet, der vedrører pilgrimsbevægelsen.

Her er pilgrimme på vej til Church of Virgen de lo Vasquez i Valparaiso City, Chile, december 2009. Hvert år vandrer tusindvis af kristne op til 50 kilometer til kirken, heraf vandrer nogle de sidste 5-6 kilometer barfodet eller på deres knæ. Anledningen er festen for Marias undfangelse, og man ærer Maria ved at gå bodsgang. Foto: Eliseo Fernandez Denmark
En pilgrim kravler det sidste stykke hen til Church of the Virgen de lo Vasquez Valparaiso City, Chile. Foto: Eliseo Fernandez Denmark
En ortodoks kristen bærer en fakkel, som er tændt ved ilden i Gravkirken i Jerusalem, 3. april 2010. Titusindvis af kristne pilgrimme rejser hvert år til de steder i Jerusalem, hvor Jesus menes at have været. Her er det påskefejring på det sted, hvor man mener, Jesus blev begravet. Foto: MENAHEM KAHANA Denmark
Pilgrimme på Caminoen i Nordspanien med Santiago de Compostela som mål for vandringen. Foto: Pedro E. Agrelo
Vejret er ikke en hindring for rigtige pilgrimme. En gruppe pilgrimme fra forskellige steder i verden vandrer her ad sneklædte veje i Roncevalles i det nordlige Spanien. 4. maj 2010. Foto: JESUS DIGES Denmark
Pilgrimme på et pilgrimsherberg i Roncesvalles i det nordlige Spanien, 16. juli 2010. De er på vej ad Jakobsvejen til Santiago de Compostela. Foto: SUSANA VERA Denmark
Pilgrimme ved en korsvejsstation på en indisk pilgrimsrute mage til Malayattoor, et bjerg, hvor man mener, at apostlen Thomas opholdt sig omkring år 55. Man mener at kunne se hans fodaftryk øverst på bjerget. Foto: SEAN SPRAGUE
Pilgrimme vandrer gennem tidevandet under en pilgrimsvandring til Holy Island i England, 22. april 2011. I mere end 30 år har kristne vandret ad denne rute gennem Northumberland og den skotske grænse i påskeugen. Foto: DAVID MOIR Denmark
Pilgrimme ved Circus Maximus i Rom, 30. april 2011. Titusindvis af pilgrimme fra hele verden er rejst til Rom til saligkåringen af pave Johannes Paul II, 6 år efter hans død. Foto: ALESSIA PIERDOMENICO Denmark
Katolske pilgrimme samles knælende omkring en statue af jomfru Maria ved Medjugorje i Bosnien den 25. juni 2011. Man mener, at Maria viste sig her for første gang den 25. juni 1981. Der gik 30 år, før den katolske kirke anerkendte underet. I 2010 satte pave Benedikt XVI en undersøgelse i gang, som skulle vurdere sandhedsværdien af miraklet i Medjugorje. Foto: ELVIS BARUKCIC Denmark
Katolske pilgrimme ved grotten i Lourdes, hvor Bernadette Soubirous i 1858 skal have set jomfru Maria. Et kildespring blev fundet i grotten, og vandet bruges nu blandt andet til at bade syge mennesker i håb om helbredelse. Foto: PASCAL PAVANI Denmark
Handicappede katolske pilgrimme i Lourdes den 15. august, 2011 i forbindelse med fejringen af Marias himmelfart. Mange syge mennesker rejser til Lourdes i håb om at opleve et mirakel. Foto: PASCAL PAVANI Denmark
Pilgrimme på vej til det hellige Grabarka-bjerg i Polen den 18. august 2011. 15.000 ortodokse pilgrimme samles for at bede og placere kors på bjerget, som menes at have reddet mennesker fra en kolera-epidemi i det 18. århundrede og regnes for det helligste sted for ortodokse kristne i Polen. Foto: PETER ANDREWS Denmark
Nogle pilgrimme vandrer det sidste stykke mod Grabarka-bjerget på deres knæ. 18. august 2011. Foto: PETER ANDREWS Denmark
Efter at have fejret den katolske World Youth Day 2011 i Madrid er pilgrimme på vej hjem. Over en million unge pilgrimme menes at have deltaget i festivallen. Foto: LEONARDO WEN Denmark
Repræsentanter fra kirken og byen Czestochowa, Polen vandrer med pilgrimme, som bærer solsikker til byens Maria-skrin i anledning af Marias himmelfart. Foto: JANEK SKARZYNSKI Denmark
En kvinde beder ved Maria-statuen ved Korsbjerget (Krizu Kalnas), som er et pilgrimsmål i det nordlige Litauen. Den 3. september 2011. I 200 år har katolske pilgrimme bragt kors, statuer og rosenkranse til dette sted. Foto: JANEK SKARZYNSKI Denmark
Pilgrimme på vej til pilgrimskirken i Etzelsbach, Tyskland, hvor pave Benedikt XVI deltager i en Maria-vesper. 23. september 2011. Foto: JULIAN STRATENSCHULTE Denmark
Pavens besøg i Tyskland den 22.-25. september 2011 medførte pilgrimsvandringer. Foto: JULIAN STRATENSCHULTE Denmark
Her tænder pilgrimme lys i Freiburg under pavens besøgi Tyskland. Den 24. september 2011. Foto: ULI DECK Denmark
Brasilianske pilgrimme vandrer med billedet af Vor Frue af Nazareth under 'Cirio de Nazare'-festen (lys fra Nazareth, red.) i Belem, Brasilien den 9. oktober 2011. Næsten 2 millioner pilgrimme deltog i den største katolske procession i Brasilien. Foto: LUCIVALDO SENA Denmark
En kvinde får hjælp til at vandre de sidste pilgrimsskridt ved den største religiøse festival, Cirio de Nazare, i Brasilien, den 9. oktober 2011. Foto: STRINGERBRAZIL Denmark
Pilgrimme vandrer på hænder og knæ efter billedet af Vor Frue af Nazareth under Cirio de Nazare-festivalen. Foto: LUCIVALDO SENA Denmark
Rumænske ortodokse præster bærer et relikvie med resterne af Sankt Andreas' hoved i en procession mod mod Patriark-katedralen i Bukarest den 24. oktober 2011. Processionen markerer begyndelsen af en uges pilgrimsvandring. Foto: BOGDAN CRISTEL Denmark
En pilgrim beder i Vor Frue af Aparecida-basilikaen i Brasilien den 12. oktober 2011. Basilikaen er Latinamerikas mest populære pilgrimssteder. Foto: NACHO DOCE Denmark