10 berømte pilgrimme

US actress Shirley MacLaine hits the red carpet before a homage ceremony devoted to her career during the 37th US Film Festival, in Deauville, northwestern France, on September 4, 2011. AFP PHOTO DAMIEN MEYER Foto: DAMIEN MEYER Denmark / Scanpix

Anden er en populær julespise. Og der er mange bud på, hvordan den perfekte and tilberedes. (Arkivfoto: ...

St Helena, detail from a stained glass window, St Nicholas Church, Blakeney, Norfolk. St Helena (c255-330), wife of the Roman Emperor Constantius Chlorus (c250-306) and mother of Constantine I (c275-337), converted to Christianity in 312. Foto: E&E Image Library

Hieronymus, malet af Michelangelo da Caravaggio (fra Wikimedia

Hieronymus, malet af Michelangelo da Caravaggio (fra Wikimedia Commons)

Erik Ejegods mønt Foto: Wikimedia Commons

Frans af Assisi modtager Kristi stigmata, maleri fra cirka 1430-1451. --

Frans af Assisi modtager Kristi stigmata, maleri fra cirka 1430-1451. -- Arkivfoto. Foto: Arkiv

Birgitta Birgersdotter, 1303 – 1373  Birgitta of Vadstena, Saint Birgitta, Saint Bridget or Brigid of ...

Birgitta Birgersdotter, 1303 – 1373 Birgitta of Vadstena, Saint Birgitta, Saint Bridget or Brigid of Sweden, or den heliga Birgitta Swedish mystic and saint, founder of Bridgettine Order After a woodcut from 1492 From Sveriges Historia by Otto Sjogren Foto: Classic Vision

Et afgørende møde for Johannes Jørgensen fandt sted i 1893, hvor han traf den jødiske maler Mogens ...

Et afgørende møde for Johannes Jørgensen fandt sted i 1893, hvor han traf den jødiske maler Mogens Ballin, der få år forinden var konverteret til katolicismen. I 1894 aflagde Jørgensen sammen med denne sit første besøg i den italienske by Assisi, hvor han senere skulle bosætte sig og i 1922 blive æresborger. -- Foto: Arkiv.

FN's tidligere generalsekretær Dag Hammerskjöld er værd at mindes, mener Finn Slumstrup.

FN's tidligere generalsekretær Dag Hammerskjöld er værd at mindes, mener Finn Slumstrup. - Foto: Martin Hagberg/Wikimedia Commons

Paven led de sidste mange år af Parkinson, og havde som følge deraf store smerter. Men han nægtede til det ...

Paven led de sidste mange år af Parkinson, og havde som følge deraf store smerter. Men han nægtede til det sidste at modtage smertestillende medicin, fortæller hans daværende livlæge. Foto: Wikimedia

Kejserinden, paven, kongen, FN-generalsekretæren og Hollywood-skuespillerinden. Alle har de gået pilgrimsvandring

Mennesker har til alle tider begivet sig til hellige steder, ofte i svære livssituationer. At være på pilgrimsrejse var en måde at komme ud af hverdagen på og komme himlen nærmere.

Kristendommen tog tidligt denne tradition op. Allerede i oldkirken begyndte pilgrimsrejserne - og de er stadig populære. Her er en broget buket af berømte pilgrimme.

Kejserinde Helena
Til de første og mest betydningsfulde pilgrimme hører kejserinde Helena (248-328). Hun var mor til den romerske kejser Konstantin den Store, som var den kejser, der gjorde kristendommen til en tilladt religion i Romerriget og efter sigende selv blev omvendt til kristendommen. Helenas liv kender vi kun lidt til. Hun skulle komme fra fattige kår men levede sammen med Konstantins far, kejser Konstantius Chlorus.

I et af sine sidste leveår besluttede hun at foretage en pilgrimsrejse til Palæstinaområdet og først og fremmest til Jerusalem. Kulminationen af Helenas pilgrimsfærd var fundet af Jesu kors på Golgata. Dette kors blev udpeget for hende ved et guddommeligt tegn. Over findestedet på Golgata byggede Konstantin dernæst den strålende Gravkirke.

Legenden om Helenas fund gjorde for alvor Jerusalem til et attraktivt mål for pilgrimsrejser.

Hieronymus
Hieronymus (330 420) regnes for at være en af oldkirkens mest lærde teologer. Han var sekretær for paven, men lagde sig ud med det meste af Roms præsteskab og biskopper ved at kræve et strengt asketisk liv af kirkens gejstlige.

Som led i et asketisk og fromt liv opfordrede Hieronymus til at foretage pilgrimsrejser først og fremmest til Jesu grav i Jerusalem og til at besøge Peters og Paulus' grave i Rom. I Rom mødte han efterhånden så meget modstand, at han foretog en pilgrimsrejse til Jerusalem, hvorefter han bosatte sig i Betlehem sammen med en gruppe munke. Her arbejdede han med kommentarer til Bibelen og udarbejdede den første latinske oversættelse, som kaldes Vulgata.

Egeris
Denne kvinde fra slutningen af 300-tallet hører ikke til de berømte pilgrimme. Alligevel skal hun omtales. Hun foretog en pilgrimsrejse til Palæstina cirka år 381-384. Hun skrev en redegørelse for denne rejse i et langt brev til en kreds af kvinder - måske det første større skrift af en kvinde i den europæiske kultur.

Hun har været godt uddannet og har behersket latin. I øvrigt har hun været økonomisk uafhængig. Hun beskriver, hvordan hun på sin pilgrimsrejse fra et sted i den vestlige del af Middelhavsområdet til Palæstina oplever en række helligsteder. Blandt andet giver hun en detaljeret beskrivelse af hende den gudstjenestelige i Jerusalems kirker.

Erik Ejegod
Den danske konge Erik Ejegod (1093-1103) besluttede i 1103 at drage på pilgrimsrejse til Jerusalem sammen med sin dronning Bodil. Forinden, i 1099, havde han foretaget en rejse til Italien, hvor han i Rom havde et møde med paven og fik sin broder, Knud den Hellige ophøjet til helgen, samt pavens tilladelse til at oprette et selvstændigt ærkebispedømme over Norden med sæde i Lund.

I Italien grundlagde han ved Piacenza et gæstehjem for pilgrimme og indstiftede i Lucca et legat, der gav alle nordboere ret til gratis vin, når de kom forbi på pilgrimsfærd. Pilgrimsrejsen til Jerusalem blev efter sigende foretaget ned ad de russiske floder, en vej som i øvrigt var de gamle vikingers rute til Konstantinopel. Her aflagde Erik Ejegod og Bodil et besøg hos den østromerske kejser. Herfra drog de videre ad søvejen, men Erik Ejegod døde på Cypern, mens dronning Bodil fortsatte til Jerusalem og døde på Oliebjerget.

Frans af Assisi
Den hellige Frans af Assisi (1181-1226) er kendt som ordenstifter og miljøforkæmper. Han brød med sin rige far, der var klædehandler i Assisi efter at have modtaget visioner under et sygeleje som såret i kamp. Han besluttede nu at leve asketisk og give sit liv til Kristus. Hans første pilgrimsmål var apostelen Peters grav i Rom. I Rom levede han en tid som tigger foran Peterskirken.

Senere i sit liv vendte Frans sig imod de grusomheder, der fulgte med korstogene til Palæstina. Han opsøgte den egyptiske sultan for at overtale ham til at omvende sig til kristendommen, hvilket dog mislykkedes. Men sultanen opfyldte hans bøn om kunne foretage en pilgrimsrejse til Jerusalem.

Birgitta af Vadstena
Birgitta (1303-1373) kom fra en af Sveriges førende adelsfamilier. Som barn mente hun at modtage åbenbaringer fra Gud. Allerede som 14-årig blev hun gift med en af Sveriges mest indflydelsesrige mænd, Ulf Gudmarsson. I løbet af de første år af sit ægteskab foretog hun en pilgrimsrejse til den hellige Olavs grav i Nidarosdomskirken i Trondhjem.

Efter at have været gift i 25 og fået otte børn besluttede parret at drage på pilgrimsrejse til apostelen Jakobs grav i Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien. Dette var nu en af de mest populære mål for pilgrimsrejser. Selv har Birgitta beskrevet det som en rejse indad i sig selv til afklaring. Hun formulerede den bøn, der senere er blevet alle pligrimmes bøn: "Herre, vis mig din vej. Og gør mig villig til at gå den."

Efter rejsen til Santiago besluttede parret at gå i kloster. Den sidste del af sit liv tilbragte Birgitta i Rom og fik pavens godkendelse til en klosterorden.

Johannes Jørgensen
Johannes Jørgensen (18661956) er internationalt kendt for sin helgenbiografi om Frans af Assisi, men herhjemme nok så omtalt på grund af sin lyrik. I sine ungdomsår udgav han tidsskriftet Tårnet, hvori han publicerede sine digte. Hans digtning var tydligt præget af en stærk naturfølelse og et smukt og intenst billesprog.

Johannes Jørgensen var selv en søgende natur og var fra sit hjem præget af en inderlig kristentro. I 1894 rejste han første gang til Assisi. Det blev en afgørende rejse, der førte til helgenbiografien om den hellige Frans, samt en pigrimsbog om de steder, der var knyttet til denne helgen. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og tog ophold i Assisi, hvor han med afbrydelser boede frem til 1952. Han blev byens æresborger i 1922.

Dag Hammarskjöld
FNs berømte generalsekretær fra 1953 til 1961, svenskeren Dag Hammarskjöld, kan betegnes som en politisk pilgrim. Hans store indsats for konfliktløsning og international fred var båret af en dyb kristen overbevisning. Navnligt blev han talerør for de nye asiatiske og afrikanske lande i FN.

I forbindelse med de storpolitiske konflikter, som han som generalsekretær skulle mægle i, søgte han ud i ensomheden på vandring i de svenske skove og i Lapmarken. Han omkom ved et flystyrt i Congo i 1961. To år efter kom hans dagbog, Vejmærker, hvori der findes følgende digt:

Vejen, du skal følge den.
Lykken, du skal glemme den.
Smerten, du skal skjule den.
Svaret, du skal lære det.
Facit, du skal bære det.

Pave Johannes Paul II
Karol Jozef Wojtyła, som er pave Johannes Paul II's oprindelige navn, blev valgt i 1978 som den katolske kirkes pave. Den 1. maj 2011 blev han saligkåret. Johannes Paul II blev født i Polen i 1920 og døde i 2005. Han blev kendt som en særdeles virksom og energisk pave, der foretog talrige rejser rundt i verden.

I 1981 blev Johannes Paul udsat for et attentat. Den en af kuglerne fra skuddet medbragte han samme år på en pilgrimsrejse til helligstedet Fatima i Portugal. Her åbenbarede Jomfru Maria sig i 1917 for tre hyrdedrenge. Paven satte her kuglen ind i Marias krone som tak for sin redning. Han besøgte igen Jomfru Maria i Fatima i 1991.

En tilsvarende pilgrimsrejse til Lourdes fandt sted i 1983 og gentaget i år 2000. Lourdes i Frankrig besøges årligt af 6 millioner pilgrimme, hvoraf mange søger helbredelse. Her viste jomfru Maria sig i 1858 for pigen Bernadette. År 2000 foretog paven en pilgrimsrejse til Jerusalem, hvor han talte ved Grædemuren.

Shirley MacLaine
Måske falder denne berømte amerikanske filmskuespiller (f. 1934) uden for rækken af pilgrimme i den kristne tradition. Mange vil betegne hendes religiøsitet som mere i pagt med nyreligiøsiteten end kristendommen.

En pilgrimsrejse til Santiago de Compostelo blev afgørende for hendes livssyn. I 2001 kom på danske bog Caminoen en spirituel rejse", som siden er blevet læst og brugt som inspiration for talrige pilgrimme til Santiago.