Hærvejens historie: Pilgrimstur fra Padborg til Viborg

Langs den danske camino, Hærvejen, ligger en række herberger, som alle er drevet af frivillige. I anledningen af foreningen "Herberger langs Hærvejen"'s 10 års jubilæum kan du læse eller genlæse foreningens arkitekts beretning om Hærvejens historie

I middelalderen voksede pilgrimsbevægelsen i form af bodsvandringer med det mål at få syndernes forladelse. De store valfartsmål dengang var Jerusalem, Santiago de Compostela, Rom og Trondheim steder, som stadig har stor tiltrækningskraft for pilgrimme i vor tid.

I dag begynder mennesker at vandre igen. Motionister, vandringsfolk og turister men også pilgrimme. Mennesker, der i deres søgen efter livets dybde og længslen efter indre opbrud, begiver sig ud på veje og stier i vort danske landskab. Den indre vandring i den ydre vandrings form.

Pilgrimstanken er blevet genfødt i det moderne rastløse menneskes behov for natur, langsomhed, frihed, enkelhed, stilhed og spiritualitet. Derfor spår jeg en stigende interesse for pilgrimsvandringer i Danmark og det øvrige Europa.

Pilgrimmen følger vejen og lader sig opholde af de indtryk og hændelser, man møder undervejs. Pilgrimmen søger stilhed og enkel levevis i sin søgen efter Gud. Men pilgrimmen søger også fællesskab og samvær med andre vandrere, såvel troende som søgende pilgrimme. Og ikke mindst sætter pilgrimmen pris på gæstfrihed fra de lokale beboere undervejs. Pilgrimmen planlægger ikke sin færd på forhånd med hotelreservationer og rejseplaner.

Herberger for pilgrimme
Langs pilgrimsruter til Santiago de Compostela er der indrettet herberger i gamle klostre, kirker m.v. Herbergerne ligger med 10-20 kilometers afstand og er primitivt indrettede med sovesale og fællesrum. Herbergerne drives af lokale kirker eller kommuner. Overnatning er ofte gratis eller koster 3- 4 euro.

I 2008 åbnede 12 herberger langs Hærvejen i Jylland, og de er indrettet som herbergerne på Caminoen. Herbergerne er åbne om sommeren, man behøver ikke at reservere plads på forhånd, og overnatning koster kun 80 kroner. Herbergerne består af enkle, fælles soverum med køjer, køkkener og badefaciliteter.

I 2010 blev Hærvejen fra grænsen op gennem Jylland udpeget af Europarådet som led i en europæiske kulturrute der fører til Nidaros i Trondheim.

Om Hærvejen
Før bilernes og jernbanernes tid var Hærvejen Jyllands hovedvej. Når man skulle rejse over land, var det bedst at undgå at skulle krydse de større vandløb. De fleste vandløb starter ved den jyske højderyg.

Herfra løber vandløbene enten mod øst eller vest. Højderyggen fungerer som et skel mellem de øst- og vestvendte vandløb. Vejen langs vandskellet fra Viborg til grænsen og videre til Dannevirke/Slesvig kaldes Hærvejen. Hærvejen bestod af mange veje, der gik gennem det centrale Jylland. Mange af vejsporene samledes dog, hvor der var vadesteder og broer.

LÆS OGSÅ: Hærvejen - Danmarks store pilgrimsrute

Hærvejen er i dag markeret: dels som cykelrute dels som vandrerute. På visse strækninger er de to ruter sammenfaldende.

Markeringerne blev gennemført omkring 1990 som led i amternes gennemførelse af et landsdækkene cykel- og vandrestinet. Vandreruten er så vidt muligt markeret på mindre veje og grusveje. Ruten har derfor et slynget forløb på 280 kilometer fra Viborg til grænsen, der er noget længere end det oprindelige hærvejsforløb.

Der er udgivet flere bøger om Hærvejen - mest kendt er Hugo Matthiessens bog Hærvejen fra 1930.

Der er gennemført to projekter i perioden 2007-2011 med det formål at udvikle Hærvejen som turist- og vandrerute.

Men Hærvejen er også en gammel pilgrimsrute. Der er fundet spor i form af muslingeskaller fra gravsteder fra middelalderen som vidnesbyrd om, at den afdøde har været ved Skt. Jakobs grav i Santiago de Compostela. Langs Hærvejen findes adskillige valfartssteder, der i Middelalderen blev besøgt af folk, som søgte bod for synder og lindring for sygdomme. Men Hærvejen var også fjernvandrerute til de hellige steder i Sydeuropa.

LÆS OGSÅ: Hvorfor går pilgrimme med muslingeskaller?

Den efterfølgende beretning giver et indblik i de praktiske udfordringer, du kan opleve på en vandretur fra Padborg til Viborg ad Hærvejen.

Se kort over Hærvejen og praktisk information på temaet Hærvejen og hjemmesiden haervej.dk.

14 dages vandring på Hærvejen med overnatning på 14 herberger langs Hærvejen

1. vandredag : Fra Padborg til Lindely, 17 kilometer
Jeg starter turen med at tage toget til Padborg, der har forbindelse til de danske Intercity-tog. Stationen bærer præg af den særlige funktion af grænsestation. Tidligere skulle man skifte tog her og kontrolleres, men i dag går togene videre mod Flensborg, Hamborg og Berlin.

I Padborg er der mange butikker, og som vandrere gør vi klogt i at forsyne os, da der er langt til den næste butik langs Hærvejen.
Vandreruten går mod nord forbi Bov Kirke over motorvejen til Bommerlund Plantage og den historiske Gejlå Bro med de dobbelte granitstensbuer.

Efter 17 km. kommer jeg til herberget Lindely, der ligger på Bjerndrup mark, midt på den flade Tinglev Hedeslette. Lindely er et af mange små landbrug og husmandssteder, der blev etableret sidst i det 19. århundrede med opdyrkningen og koloniseringen af den jyske hede. Herberget er indrettet med to sovesale i den tidligere stald med rustikke cementgulve og lofter. Ejeren har også B&B i stuehuset.

På herberget falder jeg i snak med tyske gæster. I den lune sommeraften sidder vi ude og nyder solnedgangen over de vidtstrakte marker. Om morgenen sidder vi under det flotte lindetræ, der udfylder gårdspladsen. På kolde blæsende sommerdage er det godt med en varm trøje og sovepose, der er ikke opvarmning af soverum og opholdsrum i herbergerne.

2. vandredag: Fra Lindely til Immervad, 32 kilometer
Næste dag går jeg videre mod Kliplev og laver en lille afstikker fra vandreruten til Kliplev Kirke, der er en gammel valfartskirke. Det skyldes, at der fandtes et undergørende krucifiks en korsfigur af Kristus som symbol på en helgen, Skt. Hjælper. Krucifikset findes dog ikke mere.

Herfra går turen ad Hærvejen, som er en lille grusvej, over den gamle kampestensbro Pouls Bro, et gammelt vadested på Hærvejen. Lige nord for broen lå den gamle Poulskro én af de mange overnatningssteder for studedriverne, som før jernbanernes tid drev store flokke af stude ned gennem Jylland til slagtehusene i Hamborg.

Vejen passerer det gamle Urnehoved Tingsted, hvor jeg spiser min madpakke. Jeg passerer et område med store grusgrave, hvor mægtige smeltevandsaflejringer fra sidste istid bliver indvundet til gavn for vores byggeri af huse og veje. Der graves under grundvandsspejlet, og landskabet efterlades som de mange søers land.

Ved Hjordkær passerer jeg flere store veje, før jeg finder ruten mod Rødekro, der går langs små landeveje. Jeg befinder mig nu tæt på israndslinjen fra sidste istid med det kuperede morænelandskab mod øst ned til Aabenraa og hedesletten mod vest. I den sydlige ende af stationsbyen Rødekro ligger Rise Kirke - en enkel middelalderkirke omgivet af hyggelige småhuse og kirkegård i den tidligere landsby. Kirken er desværre ikke åben, men jeg låner en nøgle hos graveren og tilbringer en halv time alene i kirken.

I Rødekro køber jeg proviant til næste dag, og aftensmåltidet indtages på Rødekro, der er en gammel Hærvejskro for studedriverne.

Fra Rødekro passerer jeg igen nogle veje med megen trafik og går gennem de store grusgravsfelter mod Andholm og efter 26 kilometers vandring kommer jeg til landsbyen Øster Løgum. Her ligger det lille herberg Bruhnsgård med plads til 16 personer. Herberget er indrettet i den tidligere staldbygning, og i beboelseshuset er der også B&B. Det er et rigtig hyggeligt sted, men da en gruppe på 10 personer allerede har installeret sig, vælger jeg at gå de næste 6 kilometer til herberget ved Immervad, hvor der er 22 sengepladser. De to herberger supplerer hinanden med fordeling af overnattende.

Herberget ved Immervad har en ganske særlig historie. Der var tidligere en Hærvejskro ved et gammelt vadested. Siden 1986 har de vejfarende og studedriverne kunnet benytte kampestensbroen over åen. Broen står i dag som et vartegn over den historiske hærvej. I dag er der landbrugsdrift på ejendommen med en stor kvægstald, som værten viser frem, så jeg kan få et indtryk af den moderne landbrugsdrift. Herberget er indrettet i den gamle hestestald, hvor en del af inventaret og bjælkelofterne er bevaret. Der er ikke andre gæster på herberget, og jeg nyder freden og sover længe næste morgen.

3. vandredag: Fra Immervad til Tørninggård, 12 kilometer
Næste dag kan jeg mærke de mange kilometer i benene, og heldigvis er min dagstur kort til herberget på Tørninggård så det bliver til en halv hviledag. Turen går gennem de store mosestrøg ved Abkær, og jeg befinder mig nu et godt stykke øst for israndslinjen. Planlæggerne af Hærvejsruten har valgt denne lille afstikker mod øst for at føre ruten gennem den smukke HaderslevVojens Tunneldal.

Tørninggård ligger på kanten af tunneldalen og var tidligere en stor landbrugsbedrift. Herberget er indrettet i den tidligere hestestald. Det er stort og lyst med plads til 36 overnattende. På herberget møder jeg en gruppe vandrere, der kommer nord fra og en enkelt cyklist.

Om aftenen går jeg en tur omkring Tørning Mølle, der ligger i bunden af tunneldalen. Det er et yndet udflugtsmål, og stedet benyttes til større arrangementer i den store ladebygning eller udendørs omkring møllesøen. På den anden side af vejen ligger den tidligere industribygning, der blev opført i forbindelse med udnyttelsen af vandkraften på stedet.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste mindesmærker på Hærvejen

4.vandredag: Fra Tørninggård til Ellegård, 22 kilometer
På den fjerde vandringsdag går jeg langs tunneldalen mod stationsbyen Vojens, som i dag også er en driftig industriby. Her køber jeg ind til det næste døgns vandring og ophold på næste herberg. Vandreruten går gennem Jegerup, hvor kirken er åben og jeg holder min frokostpause på solsiden af kirken. Jeg får en snak med graveren, som fortæller, at han selv er pilgrim.

Fra Jegerup går det gennem et varieret landskab med skiftende kornmarker og moser ned til Nørreådalen, som jeg følger et stykke mod vest. Stien langs Nørreådalen er rigtig smuk, og midtvejs kommer jeg forbi et af de læskure, der er opsat i 2008 på vandreruten i Sønderjylland som resultatet af et samarbejdsprojekt med den Sydslesviske hærvejsrute.

Efter 22 kilometer kommer jeg til herberget Ellegård, der ligger som en oase midt i det flade sønderjyske landskab i en lille ådal. Det er også en tidligere hærvejskro Stursbøl Kro, der ligger ved åens vadested. I dag har ejerne indrettet spillested i den tidligere staldbygning med folkemusik og spisning hver onsdag sommeren igennem.

Over stalden ligger sovesalen med 32 sengepladser. Der er udendørs køkken og bad, og om aftenen sidder jeg på den overdækkede opholdsplads med køkken, der ligger ved siden af staldbygningen ud til haven. Jeg nyder solnedgangen, men det blæser, og jeg får brug for både trøjer og jakke.

To veninder på pilgrimsvandring fra Viborg til Slesvig byder på godt humør og kage, og vi får et godt grin på sovesalen.

5.vandredag: Fra Ellegård til Kongeåen, 22 kilometer
Næste dag går turen gennem Stursbøl plantage, som blev slemt tilredt under den Sønderjyske orkan i 2009. Det betyder, at der nu er mange lysåbninger, og naturen er ved at finde indpas. Senere kommer jeg til den lille by Jels, der er kendt for de årlige vikingebyspil. I Jels gør jeg indkøb til det næste døgns forbrug af madvarer.

Herfra går det gennem småskove og åbne strøg forbi Skodborg frem til Kongeåen, den gamle grænse mellem Slesvig og Danmark. I stedet for at krydse åen ved Knagmølle går vandreruten langs åen mod vest, indtil jeg kommer til herberget ved Kongeåen.

Herberget er indrettet i stalden på et tidligere husmandssted. Der er 24 sengepladser, og det er muligt at købe lidt frosne madvarer og drikkevarer på herberget. Jeg møder en ung tysker på vandreferie. Han har været udstationeret og nyder sin orlov fra sin militærtjeneste
Efter aftensmaden går jeg en tur op på kanten af ådalen, nyder den flotte udsigt og mediterer i sommeraftenen.

6. vandredag: Fra Kongeåen til Ølgård, 31 kilometer
Fra Kongeåen går turen over frihedsbroen forbi Kloppenborgs hus. Her går historien om Kloppenborg, der hver dag i den tyske tid gik over broen og hejste det danske flag ved sit lille stenhus nord for åen. Turen går videre gennem Skibelund Krat til Askov, der er kendt for sin traditionsrige højskole.

Herfra går jeg videre til Vejen Stations- og industriby. Her køber jeg ind til aftensmad og næste dags frokost, da der ikke er butikker før Jelling, som jeg kan nå næste dags aften. I Vejen besøger jeg også turistkontoret for at se, om der er lokale seværdigheder eller arrangementer.

Fra Vejen går turen 10 kilometer langs landevejen til Bække. Jeg kender ruten, der er ualmindelig kedelig, så jeg vælger at tage lokalbussen fra Vejen til Bække. I Bække besøger jeg kirken, der er åben i dagtimerne og tager en kop kaffe på Bække Kro en af de gamle hærvejskroer, der stadig er i funktion.

Fra Bække går turen videre langs marker og plantager, til jeg igen går på Hærvejen, som her er asfalteret med en del trafik. Jeg fortsætter de 1½ kilometer længere mod nord ad Hærvejen til herberget Ølgård fra det punkt, hvor vandreruten drejer af mod øst. Med kørsel i bussen har jeg forkortet dagsetapen fra 31 til 21 kilometer - en passende strækning på denne 6. vandringsdag.

Herberget på Ølgård er indrettet i en nyere staldbygning fra 1950-erne. Her er også er B&B og lokaler, der udlejes til fester, møder og lejrskoler. Der lå tidligere en hærvejskro deraf navnet Ølgård, men den er nedrevet for en del år siden. 4 cyklister på vej mod syd er indlogeret, og jeg møder igen den tyske soldat. På herberget kan der købes frosne madvarer og drikkevarer, men jeg er godt forsynet med indkøb fra Vejen.

7.vandredag: fra Ølgård til Jelling, 26 kilometer
Fra Ølgård til Jelling har stiplanlæggerne valgt en rute langs den smukke Vejle Ådal mod øst for at skabe en særlig landskabsoplevelse og en forbindelse til Jelling, som er det mest spektakulære kulturspor på Hærvejsruten. Den autentiske Hærvej går dog gennem Randbøl vest om Jelling og er markeret som cykelrute.

Undervejs besøger jeg den hyggelige Bindeballe Købmandsgård, som dog kun handler med udvalgte madvarer, men som også serverer kaffe og kage. Senere kommer jeg gennem Vingstedcenteret, der er kursus- og konferencecenter for DGI, og ved Haraldskær Fabrik drejer vandreruten mod nord væk fra Ådalen gennem et meget kuperet landskab med flere søer og småskove.

I Jelling ligger herberget i en gammel firelænget gård lige nordøst for byen. Lige før jeg kommer til den lille stikvej Nørrelide køber jeg ind i det lokale supermarked. Der findes også en kro i Jelling, som kan lokke den trætte vandrer med et solidt aftensmåltid.

Herberget i Jelling er indrettet i gamle staldbygninger og har plads til 36 gæster i to afdelinger. Om aftenen sidder jeg på de toppede brosten i gården og taler med andre gæster og de mange nysgerrige katte.

8.vandredag: fra Jelling til Kollemorten, 17 kilometer
Næste dags vandring til Kollemorten er ganske kort, og der bliver tid til at se de berømte Jellingesten og besøge Jellingemuseet Kongernes Jelling og den smukt restaurerede lille kirke. Der pågår for tiden spændende nye udgravninger af kong Harald Blåtands kongsgård umiddelbart syd for de to gravhøje.

Vandreturen om eftermiddagen til den lille by Kollemorten går ad mindre veje gennem det frugtbare landbrugsland og forbi Harresøkro en af de gamle hærvejskroer, der endnu er i funktion. I Kollemorten kan man overnatte i små campinghytter ved den gamle skolebygning, hvor der tidligere var indrettet opholds- og soverum med betegnelsen Kollemorten Hærvejscenter. Det er ikke et herberg, men overnatning kan reserveres, og der vil som regel være god plads til vandrere, der blot melder sig på de viste telefonnumre. I Kollemorten er der dagligvarebutik.

SE OGSÅ: Billedserie: Hærvejens kirker

9.vandredag: fra Kollemorten til Nørhoved, 19 kilometer
Efter Kollemorten besøger jeg den ensomt beliggende Nykirke, Danmarks højest beliggende, hvorfra man ser ud over de fredede landskaber omkring Gudenåens og Skjernåens kilder. I dette landskab er der flere hærvejsspor, der stammer fra den tid, hvor hestevogne kørte på Hærvejen og trak dybe spor i sandet, som efterhånden blev vanskelige at forcere, hvorefter de vejfarende trak nye spor parallelt hermed. Landskabet er dog betydelig mere tilplantet og bevokset end for 200 år siden, hvor det fortrinsvis var lyngklædte vidder.

Nord for Skjernåens udspring holder jeg frokostpause på Koutrupgård Naturcenter også en gammel hærvejskro. Denne dag, hvor vandreturen kun er 19 kilometer, kan jeg anbefale en afstikker til Rørbæk Sø, der er dannet efter afsmeltning af en stor isblok i slutningen af sidste istid.

Vandreruten går øst om Nørre Snede, men jeg foretrækker at gå gennem byen og besøge den fine gamle middelalderkirke, som også var en valfartskirke, Skt. Michaels Kirke. Byen har også flere butikker samt en gammel hærvejskro.

Herberget Nørhoved ligger fredeligt langt fra trafikerede veje med udsigt til overdrev og skov. Herberget er indrettet i en gammel landbrugsbygning med 24 sengepladser og suppleret med 12 sengepladser i tilstødende tidligere staldbygninger, der også indeholder værelser til udlejning. På herberget kan man købe frosne madpakker og andre madvarer samt drikkevarer.

10.vandredag: fra Nørhoved til Sepstrup, 18 kilometer
Efter et par kilometer den næste dag besøger jeg det lille landbrugsmuseum i den tidligere Palsgård Skovriddergård, hvor der også er turistkontor for Ikast-Brande kommune. Turen går videre til Vrads Sande med de fredede lyngsletter og store skove. En afstikker til Vrads landsby og et besøg i den lokale købmandsbutik kan anbefales. Butikken har dog kun et begrænset udvalg af dagligvarer og kort åbningstid. Også den lille kirke i Vrads kan anbefales et besøg.

Efter 18 kilometers vandring kommer jeg til Møllegården, som har plads til 24 gæster i hytter, hvortil der kan bestilles plads på forhånd. Overnatning koster det samme som på herbergerne. Jeg kan anbefale at bestille værtens aftensmad samt eventuelt morgenmad, da der ikke er dagligvarebutikker før ved næste herberg i Kragelund.

11. vandredag: fra Sepstrup til Kragelund, 17 kilometer
Turen næste dag går gennem afvekslende småskove og moser frem til den nyligt genetablerede Bølling Sø. Herfra går jeg 2 kilometer fra vandreruten mod øst til herberget i Kragelund. Her findes et lille supermarked.

Herberget i Kragelund er indrettet med 36 sengepladser i den gamle kampestensbygning i den tidligere præstegård. Det er graveren, der passer herberget. Ind imellem kommer beboere fra landsbyen på besøg til en snak med gæsterne. Jeg besøger kirken, der er åben hele døgnet for gæsterne på forsøgsbasis. Der har heldigvis ikke været uheldige episoder eller vandalisme i den anledning.

Herberget i Kragelund er et af de mest benyttede på Hærvejsruten, og om aftenen kommer to familier med børn på cykler direkte fra Viborg på vej sydover.

12. vandredag: fra Kragelund til Thorning, 20 kilometer
Næste dag går jeg tilbage på vandrestien ved Bølling Sø gennem den smukke Stenholdt Skov med Jyllands største og bedst bevarede egekrat. Videre gennem Kompedal Plantage til Grathe Hede, hvor kong Svend blev dræbt i slaget med Valdemar i 1157. Nord for heden forlader jeg igen vandreruten og går mod Nørre Knudstrup op til den lille by Thorning. Her er der indrettet herberg med 26 sengepladser i et hus ved siden af kirken, hvor der også tidligere var skole.

I Thorning besøger jeg det lokale Blichermuseum samt kirken med en altertavle med pilgrimsmotiv (Emmaus). Thorning er veludstyret med butikker og pizzeria. Jeg køber mad til de næste to dage, da der ikke vil være butikker før ankomsten til Viborg.

13. vandredag: Fra Kragelund til Hald Hovedgård, 20 kilometer
Turen går igen de 3 kilometer ud til vandreruten og videre gennem Stendal Plantage, den første af en lang række statslige plantager, der blev anlagt omkring år 1800, da skovene i Danmark var næsten udryddet. Jeg går gennem Skelhøje og videre forbi den kullede Dollerup Kirke på bakketoppen - gennem Dollerup bakker og langs Hald Sø til Hald Hovedgård, nok turens mest dramatiske landskab.

Herberget på Hald Hovedgård er indrettet med 36 sengepladser i tidligere landbrugsbygning ved siden af naturskolen. På den tidligere herregård er der også en flot udstillingsbygning, der viser landskabets udvikling og hovedbygningen er forbeholdt forfattere som refugium.

14. vandredag: Fra Hald Hovedgård til Viborg, 11 kilometer
Den sidste vandredag går jeg de 11 kilometer ind til Viborg gennem Hald Ege og har eftermiddagen til at besøge domkirken. Turistkontoret ligger på torvet og kan rådgive om de mange seværdigheder og begivenheder i byen. Jeg kender byen ganske godt og tager toget hjemad om eftermiddagen fra Viborg Station.

LÆS OGSÅ:Viborg Domkirke: En maler fortæller bibelhistorie

Vandrekort og praktiske informationer om herbergerne og hærvejen kan ses på hjemmesiden haervej.dk