LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

At møde Gud i naturen

Folk længes efter "simple-living-ting" og derfor har også pilgrimsvandring en stor appel til dagens danskere, siger pilgrimspræst Elisabeth Lidell. Foto: Jens Dresling/

Elisabeth Lidell, som er sogne- og pilgrimspræst, arrangerer naturgudstjenester og pilgrimsvandringer. Her fortæller hun Kristendom.dk om sine tanker om naturen som ramme for mødet med den levende Gud

I disse år eksperimenterer kirken med nye gudstjenesteformer og fremsætter alternativer til de traditionelle gudstjenester under faste rammer. Og især pilgrimsvandring er blevet en stor succes, der ligesom naturgudstjenesterne appellerer til nutidsmennesket, erfarer Elisabeth Lidell:
 
"Pilgrimmen erfarer på vandringen i naturen langsomhed, enkelhed, frihed, bekymringsløshed, fællesskab, stilhed og åndelighed, som tilsammen betegnes som "de syv nøgler til pilgrimmens sjæl".

Sognepræst Elisabeth Lidell ved Risskov Kirke er en af de præster, som har beskæftiget sig meget med naturgudstjenester. Hun har livet igennem samlet inspiration til de gudstjenester i naturen, der i dag samler mange mennesker, som ikke føler sig hjemme i en almindelig gudstjeneste i folkekirken. 
 
Desuden er hun optaget af åndelig vejledning:

"Frans af Assisi har betydet meget for mig, siden jeg var barn. Og derudover har glæden ved naturen, spejderlivet, bøger af forfatter og præst Thomas Merton (1915-68), økumenisk inspiration fra min tid som præst ved Københavns Domkirke og nu pilgrimsvandringer været med til at skabe rum for mødet med den levende Gud," fortæller Elisabeth Lidell, som også udveksler idéer med sine kolleger.

Da hun for nogle år siden deltog i et arktisk miljøetisk seminar i Grønland, fandt hun inspiration hos norske og svenske kolleger, som afholder en årlig "Miljøets dag" i kirken. Naturen og fordybelsen er i hendes øjne blevet mangelvarer i vores materialistiske samfund:

"Folk længes ganske enkelt efter disse "simple-living-ting" og derfor har også pilgrimsvandring en stor appel til dagens danskere," siger Elisabeth Lidell.