En gammel avisartikel og en islandsk sweater førte til en uforglemmelig pilgrimsoplevelse

Det er engang imellem de mærkeligste tilfældigheder, der sætter de spændende ting i gang, skriver pilgrimsvandrer Dora Nielsen, som sammen med sin mand Jørn har været på pilgrimsvandring i Island

Min mand og jeg har - takket været islandske venner i Reykjavik - flere gange været på ferie i Island. Vi har været en del rundt i landet og også haft stor glæde af at møde gæstfriheden hos islændinge.

I oktober 2009 var der en artikel i Kristeligt Dagblad om Islands åndelige centrum, Skálholt. Den blev læst med stor interesse - klippet ud og gemt - især på grund af en enkelt sætning om en årlig pilgrimsvandring fra Tingvellir til Skálholt!

Vi er selv med i Foreningen Fynsk Pilgrimsvandring - og tænk, om vi kunne være med på en pilgrimsvandring i Island

Tiden gik, og i januar 2012 deltog jeg i Nordisk Pilgrimsseminar i Århus. Da arrangementet skulle foregå i Vor Frue Kirke, valgte jeg at tage min varme islandske sweater på. I en af pauserne kom der én hen til mig og spurgte, hvor jeg havde den sweater fra. Det var den islandske pilgrimspræst Elinborg Sturludottir.

Så snakkede vi Island, og jeg benyttede mig af lejligheden til at høre om pilgrimsvandringen fra Tingvellir til Skálholt. Straks inviterede Elinborg os med på vandringen! Hun tilbød at være kontaktperson, oversætte for os og være behjælpelig på alle måder.

Udstyret med hinandens mail-adresser var det nemt at holde kontakten.

I juli 2013 blev det til endnu en ferie hos vennerne i Reykjavik, og vi tilmeldte os pilgrimsvandringen fra Tingvellir til Skálholt den 20.-21. juli.

Forventningsfulde og spændte mødte vi op til andagt i Tingvellir Kirke lørdag morgen klokken 9.00. Vi hilste på de andre pilgrimme, satte vores soveposer med mere i bagagebilen og var klar til dagens etape over fjeldet, vi tidligere havde set, når vi kørte forbi i bil.

Først gik hele flokken i stilhed, men efter en lille pause gik snakken - på islandsk, dansk og engelsk. Flere ville vide, hvad der kunne få to danskere med på en vandring på cirka 45 kilometer - nogle gange på mosbegroede sten eller bar lava, ad plørede hestestier eller gamle fjeldveje.

Det tog cirka 9 timer at vandre dagens etape på knap 30 kilometer. Vejret var perfekt - cirka 13 grader, overskyet med rimelig sigtbarhed, så vi de sidste eftermiddagstimer havde udsigt til Hekla i det fjerne.
Der var gode pauser undervejs, så kaffe, juice, madpakker med mere kunne fortæres. Flere gange blev tiden også udnyttet til gymnastik med vores vandrestave, som gjorde sit til at jage ømhed og begyndende træthed væk.

Ved 18.30-tiden kom vi ud til en landevej, hvor en bus hentede os for at køre os til vores overnatningssted - en sommerlejrbygning i nærheden af Skálholt Skóli. Efter et hurtigt bad fik vi mulighed for at deltage i aftenens koncert i Skálholt Kirken. Det var dejligt at sidde i det smukke kirkerum og nyde kammermusikken.

Bagefter var det tiden for aftensmaden: islandsk kødsuppe og hyggesnak pilgrimmene imellem.

Efter morgenmaden søndag blev vi kørt tilbage, hvor vi slap ruten aftenen før. Dagens etape var på cirka 15 kilometer, som vi måtte vandre i regnvejr, og ruten fulgte meget af tiden plørede ridestier. Aldrig har vores regntøj og vandrestøvler været mere plørede, men ingen sure miner.

Der var hele vejen en god stemning i pilgrimsflokken, også da stien, vi fulgte, blev krydset af et vandløb. Af med vandrestøvler og strømper og så af sted i lånte vadesko gennem Jordan, som de islandske pilgrimme kalder stedet.

Kort før Skálholt Kirke blev den efterhånden store pilgrimsgruppe samlet og informeret i, hvordan vi skulle gå ind i kirken. Det sidste stykke vej til kirken gik vi i stilhed, - kun kirkeklokkerne lød ud over det smukke, grønne landskab.

Uden for kirken tog vi vandrestøvler og strømper af, stillede rygsækken og lagde regntøjet. Det var meget højtideligt at gå ind i en fyldt kirke og indtage vore pladser. Vi skulle deltage i en festgudstjeneste med præster, biskopper, præsidenten, stort kirkekor og så videre. 50 års dagen for den nuværende kirkebygning blev fejret. Det var ikke meget, vi forstod af tekstlæsninger og prædiken, men smukt og festligt var det.

Bagefter var der i den nærliggende Skálholts Skolá kirkekaffe med en overdådighed, der får enhver sønderjysk kaffebord til at blegne.
Nu var det tiden at sige farvel og mange tak til pilgrimspræst og medvandrere. Det var blevet til to fantastiske pilgrimsdage i en fantastisk natur.

Selve vandringen foregik ikke så forskelligt fra den pilgrimstradition, vi kender fra Danmark. I en af pauserne blev der fortalt om de syv pilgrimsord. En anden gang blev der fortalt om Den Hellige Birgittas bøn: 'Herre, vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den'.

Der blev vandret i stilhed et stykke vej hver dag. Efter vi havde vadet gennem vandløbet, læste en af præsterne bibelstykket om Jesu dåb i Jordanfloden.

Vi følte en stor glæde ved at vandre sammen med andre pilgrimme, selvom vi ikke har samme modersmål. De to dages vandring har givet os lyst til at vandre sammen med de islandske pilgrimme igen. Måske tager vi til Island igen i 2014 for at vandre med flere dage af deres i alt seks dages sommervandring.

Dora Nielsen er folkepensionist, er uddannet og har arbejdet som børnehavepædagog i 40 år. Har deltaget i den årlige pilgrimsvandring fra de fynske kystbyer til Odense siden første gang i pinsen 2002. Er nu ruteleder og sidder i bestyrelsen for Foreningen Fynsk Pilgrimsvandring.