Den historiske pilgrimsrute St. Olavsleden i Norge

Nordiske pilgrimme kan vandre fra Sverige til Norge på den historiske rute St. Olavsleden, opkaldt efter en norsk nationalhelgen

St. Olavsleden er 580 kilometer lang og går fra Selånger i det østlige Sverige til Trondheim i det vestlige Norge. St. Olavsleden er opkaldt efter den norske nationalhelgen Sankt Olav.

I middelalderen blev ruten tværs over den skandinaviske halvø fra Det Baltiske Hav til Atlanterhavet regnet for en af de fire store pilgrimsruter. De andre tre var vandringerne til Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela. Men siden Reformationen har ruten været glemt - lige indtil den i 2013 blev genåbnet med stor ceremoni og ambitioner om at blive Nordens Santiago.

Hvem var denne Olav, som ruten er opkaldt efter?

I sommeren 1030 landede den norske viking Olav Haraldsson på den svenske kyst ved Selånger efter mange års eksil i Rusland.

Han ville være konge af Norge, så han kunne omvende de asetro nordmænd til den kristne tro. Han var selv blevet omvendt og døbt i Normandiet, og nu skulle hans landsmænd også være kristne, syntes han.

Olav rejste derfor både til fods og med hest mod vest gennem det uvejsomme land, indtil han den 29. juli kom til Stiklestad, hvor han blev dræbt i et stort slag. Hemmeligt blev hans lig ført til Nidaros, det nuværende Trondheim, og kort efter begyndte der at ske mirakler.

Året efter blev han genbegravet, og Nidaros Katedralen blev bygget til hans ære. Vikingen Olav Haraldsson var dermed blevet til helgenen Skt. Olav, som har lagt navn til St. Olavleden, der nogenlunde følger den rute, som han rejste dengang.