Bliv klogere på den japanske pilgrimsrute Shikoku 88
I et nyt program på DR2 begiver tv- og radiomanden Mikael Bertelsen sig ud på verdens ældste pilgrimsrute, den japanske "Shikoku 88." Her kan du få historien om japanernes camino
Verdens ældste pilgrimsrute ligger på den japanske ø Shikoku. Her har man siden ruten blev grundlagt kunnet vandre gennem 88 templer. Det har givet ruten sit nutidige navn: Shikoku 88.
Ruten er for nylig kommet til danskernes kendskab, da tv- og radioværten Mikael Bertelsen i en programserie på DR2 bevægersig ud på den lange vandring.
Få baggrundhistorien om verdens ældste pilgrimsrute her.
Pilgrimsruten for den vedholdende
Den sagnomspundne pilgrimsrute går tilbage til den buddhistiske munk Kobo Daishi, der grundlagde den. Han slog efter sigende sine folder på øen Shikoku i det niende århundrede.
Shikoku er japansk for "de fire regioner/provinser," da øen er den mindste og mindst befolkede af de fire japanske hovedøer.
På ruten bevæger karakteristiske hvidklædte pilgrimme sig igennem de 88 buddhistiske templer. Derfor møder den vandrende undervejs et hav af forskellige buddha-statuer.
Traditionelt starter rejsen ved templet i byen Ryozenji og går med uret hele vejen rundt om øen, til man igen sætter sine udtrådte sko udenfor det tempel, hvor man startede.
Turen foregår gennem fire etaper eller stadier, som hver har en religiøs betydning på denne buddhistiske pilgrimsrejse:
- "Awa" er det første stadie, hvor man sætter sig turen for og går igang, som en opvågnen.
- Det andet stadie, "tosa," handler om askese. Her træner man sin spirituelle natur.
- Tredje stadie hedder "iyo" og handler om oplysning: Her skal man frigøre sig fra verdens fristelser og bevæge sig mod renhed.
- I det sidste stadie, "sanuki," bliver man frigjort fra alt verdsligt og overkommer sine forhindringer.
Det er en vandring på intet mindre end 1200 kuperede kilometer, hvorfor mange vælger den nemme løsning og lader sig transportere på andre måder end ved apostlenes heste.
Hvis man dog tager udfordringen op og melder sig til den lille skare af traditionelle, vandrende pilgrimme, skal man væbne sig med glæden ved sit eget selskab; til tider kan man gå i dagevis uden at møde andre pilgrimme til fods. Til gengæld vil man blive belønnet ved mødet med den varierede natur.