Dansk-katolsk valfart fejrer 100 års jubilæum
Haraldsted på Sjælland har siden 1914 været målet for en stor katolsk valfart
Valfarten til Haraldsted ved Ringsted på Sjælland kan i år fejre sit 100 års-jubilæum i sin nuværende form.
I år foregår valfarten søndag den 6. juli, og det er den katolske biskop Czeslaw Kozon, der forestår valfartsmessen. Dette års valfart går dog ikke – som så ofte før - forbi Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Der vil i stedet være kørsel fra Ringsted Station, eller man kan tage direkte ud til Haraldsted, hvis man selv er i bil.
Det hele starter med andagt klokken 14.00 i Haraldsted Kirke, hvorefter man i procession går den kilometer, som der er ud til kapelruinen, hvor den katolske biskop Czeslaw Kozon så vil holde valfartsmesse.
Nogle af deltagerne vil dog starte dagen før og komme på pilgrimsfærd fra Roskilde og overnatte ved Haraldsted og Knud Lavards hus, der i mange år har fungeret som et samlingssted for katolikkernes vandringer til kapelruinen. Således også i år, hvor der vil være samvær efter messen ved netop Knud Lavards hus.
Udover sommervalfarten gås der også valfart ved Haraldsted om vinteren på Knud Lavards dødsdag den 7. januar.
”Her er vi dog i reglen ikke så mange. Det kan også let være bidende koldt og vejen fuld af snedriver, men det er også smukt med fakler og sang og bøn,” fortæller dr. theol. h.c., tidligere rigsarkivar og katolik Jørgen Nybo Rasmussen.
Mordet i Haraldsted
Men historien om Haraldsted og valfarten starter i virkeligheden for flere århundreder siden. Ved Hellig Tre Kongers-tide den 7. januar 1131 blev den senere konge Valdemar den Stores far, den sønderjyske hertug Knud Lavard, nemlig myrdet af sin egen fætter Magnus i skovene ved Haraldsted på Sjælland.
Det hele handlede selvfølgelig om kongemagten i Danmark.
Det gjorde det også, da Valdemar den Store fik helgenkåret faderen - og ved en storslået ceremoni i slægtskirken Sct. Bendts Kirke i Ringsted på faderens helgendag den 25. juni i 1170 kunne placere skrinet med relikvierne på alteret, mens helgenbrevet fra pave Alexander den 3 blev læst højt. En konge, der kunne tælle en helgen blandt sine forfædre, var nemlig en stærk og magtfuld konge. Dansk højmiddelalder nåede således denne midsommerdag i 1170 et af sine absolutte højdepunkter.
Siden kom reformationen, og helgenskrinet og relikvierne forsvandt. Det samme gjorde det kapel ude i skovene ved Haraldsted Sø, hvor selve mordet fandt sted, og hvortil mange ellers gennem hele middelalderen var valfartet til den hellige Knud Lavards dødssted.
Legenden fortalte nemlig, at der hurtigt efter udåden sprang en livgivende og helbredende kilde. Den katolske kirke byggede derfor også i Haraldsted et kapel til andagt, bøn og messe. Knud Lavard var også blevet Sjællands værnehelgen.
Valfarten genoptages
Næste kapitel i historien skrives i 1883, hvor det lykkedes Nationalmuseet at finde resterne af kapelruinen. Noget, som glædede landets katolikker, der på et katolsk landsstævne i 1913 blev enige om at genoptage valfarten til Haraldsted året efter i 1914.
”Katolikkerne var dengang få i Danmark. Kun omkring 8- 10.000 var der, men alligevel mødte cirka 1000 af dem op d. 28. juni 1914, hvor valfarten fandt sted for første gang i dens nuværende version. Og siden har vi – på nær nogle få år – hvert år ved midsommertide gået ud til kapelruinen," siger Jørgen Nybo Rasmussen.
”Datoen varierer, da valfarten altid finder sted om søndagen. Men vi går selvfølgelig ved midsommertide, da Knud Lavards helgendag er 25. juni. Vi har ofte gået hele vejen fra Ringsted station og forbi Sct. Bendts Kirke. I starten måtte vi ikke komme ind i kirken. Men da de økumeniske vinde begyndte at blæse, fik vi lov til at komme ind i Sct. Bendts Kirke, hvor vi endda af og til kunne holde en lille andagt. For eksempel da vi fejrede 800-året for Knud Lavards helgenkåring i 1970,” siger han.
Men i år prøver man altså noget nyt: Nemlig en pilgrimsvandring fra Roskilde med overnatning ude ved Knud Lavards hus.