"Vi har brug for nye pilgrimssalmer"

"Fortidens pilgrimssalmer - trods deres uforlignelige og indiskutable kvaliteter - er mellem 100 og 400 år gamle, og naturligvis beskriver de deres egen tids tanker og ideer, og derfor "mangler" det, som pilgrimslivet i det 21. århundrede er en længsel efter," skriver Finn Buhl og giver et par eksempler på nye pilgrimssalmer. Foto: Laurence Mouton/Laurence Mouton / ZenShui

Pilgrimsvandring rummer det samme som for 300 år siden, men vi udtrykker os forskelligt, mener formand for Roskilde Pilgrimsforening Finn Buhl, som her giver sit bud på nye pilgrimssalmer

Hvorfor i det hele taget begynde at skrive særlige pilgrimssalmer og -sange, når der er 791 salmer i Den Danske Salmebog, og vi derudover har 529 sange af både religiøs og verdslig art i Højskolesangbogen, og 697 kristelige sange i Hjemlandstoner? Skulle der mon ikke et eller andet sted i hele denne bugnende sangskat være bare lidt for pilgrimme, som ønsker at synge?

Jo, da Mon ikke! Vi kan bare tage nr. 121 i DDS Dejlig er jorden, som alle kender, hvor der i første vers står: skøn er sjælenes pilgrimsgang, og videre i andet vers: i sjælens glade pilgrimssang.

Eller i nr. 782 i DDS: Dig vandrer vi så gerne med med tekst af Thomas Kingo. Her starter første vers med ordene: Dig vandrer vi så gerne med opstandne Jesus milde med dig til himlens hvilested vi gerne følges ville. Vandrer, altså er vi på pilgrimsvandring, for vi vandrer med Jesus. Og salmen ender med ordene: Når da vor dunkle pilgrimsfærd ved målet er til ende vi skal med himmelsk klarhed der dig og din Fader kende. Kingo spidder her præcist med sin pen, hvad en pilgrimsvandring er for en størrelse.

Syng med fødderne versefødder på vandring

I Hjemlandstoner nr. 592 finder vi missionssangen Jeg er fremmed jeg er en pilgrim. Her beskrives også fuldt og helt, hvad en pilgrim er: Jeg er fremmed jeg er en pilgrim kun en aften kun en aften er jeg her. Teksten kulminerer i vers seks, som slutter med ordene: Fuldtro hyrde jeg barnligt beder følg og led mig følg og led altid du!

Så hvorfor egentlig selv bevæge sig ud i at skrive salmer og sange for pilgrimme? Svaret er: Fordi fortidens pilgrimssalmer trods deres uforlignelige og indiskutable kvaliteter - er mellem 100 og 400 år gamle, og naturligvis beskriver de deres egen tids tanker og ideer, og derfor mangler det, som pilgrimslivet i det 21. århundrede er en længsel efter. Naturligvis er rigtig meget objektivt det samme uanset tid og sted: Pilgrimsvejen er vejen hjem, om den så er blevet vandret for 300 år siden eller for et halvt år siden, men vi udtrykker os forskelligt, også fordi vores normer er forskellige.

Nye pilgrimssange og -salmer

Derfor kastede jeg mig ud i det halsbrækkende projekt, at skrive en salme- og sangbog for det 21. århundredes pilgrimme, salmer og sange, som beskriver livet på vejen med sorger og bekymringer, guddommelige øjeblikke, og glæden ved at se Gud løbe os i møde. Hele tiden med skyldig respekt for tidligere tiders tradition, og især skyldig respekt over for den teologi, som kaldes evangelisk-luthersk.

Drømmen
Melodi: I sne står urt og busk i skjul

En drøm er vokset i dit sind,
et ønske om forandring,
en længsel efter vejr og vind:
Du vil på pilgrimsvandring.

En vandring efter Livets Mål,
i indsigt og med hjerte,
så egoismens i et bål
kan brænde op trods smerte.

En vej langt væk fra trygge ting,
men tæt på regn og byge,
langt væk så intet går i ring,
men nærmer sig Det Nye. 1)

En vej hvor Gud skal vandrer med, 2)
hvis den skal ha´ en mening.
En vej ud til et ukendt sted,
hvor præmien er forening.

Desværre også Tvivlens Vej, 3)
en undskyldning blandt andre:
Mon vejen vil besejre dig,
men ingenting forandre?

Derfor bli´r drømmen ofte gemt
og bliver kun ved legen.
Ja, pilgrimsveje ender nemt,
som drøm om pilgrimsvejen.

Er dine længslers Ønske Vej
kun ord om det derude -
imens du søvnigt drømmer dig
derhen - gemt bag din rude?

Nej! Siger du og bryder op,
la´r intet mer´ dig tæmme.
Bestiger Pilgrims Vejens top, 4)
og tvivlen blive hjemme.

Februar 2008

1) Det Nye er ofte diffust og har en snært af New Age: Manglende kendskab til kristendom men især Luthers markante afvisning af pilgrimsvandring får mange til at søge det alternative. Ser man imidlertid på Luthers afvisning, skyldes den afladets udvikling til afladshandel, som forvrængede afladets oprindelige opdragende karakter.

2) Luk. 24,13-35

3) Tvivlen griber en del: Kan vi klare det rent fysisk? Andre bruger den undskyldning, at det til syvende og sidst måske ikke ændrer noget at have vandret så og så mange kilometer. Det ved man først, når man har prøvet det.

4) Cruz de Hiero ligger 1515 m. over havets overflade. Landsbyen El Acebo ligger godt nok lidt højere, nemlig 1556 m. over havets overflade. Alligevel er det Cruz de Hiero, man betragter som caminoens højeste punkt. Det er her, man skal fotograferes, og her man smider sin medbragte sten, som symboliserer ens bekymringer. Fat nu staven start din traven
Melodi: Almægtige og kære Gud

1.
Lyt til Sankt Jakob - pilgrimsbror -
på din vandring.
Han vil dig give Jesu ord
om forandring.
For han er Kristi frie træl
lig' som andre, 1)
han præd'ker intet, som vor Gud
vil ham klandre.
Fat nu staven - start din traven - til Sankt Jakob.

2.
Jomfru Maria, hun er skøn,
og kan favne,
alle hvis traven er en bøn
og må savne,
alt det som er behageligt
og er fyldigt,
som trætter dig, fordi det er
ligegyldigt. 2)
Fat nu staven - start din traven - til Maria.

3.
Låsen i Himmerigets dør, 3)
Peters nøgler
åbner for dig, ja Peter gør,
han dig følger.
Han spørger dig, hvad du har gjort
midt på broen,
dog hjælper ingen gerning dig
uden troen.
Fat nu staven start din traven - til Sankt Peter.

4.
Vejen med Jesu kors er tung
uden hygge,
men gamle går og bliver ung
i dets skygge. 4)
Du bli´r forandret af Guds Ord
i dit øre.
Guds milde røst vil lede dig
gennem døre. 5)
Fat nu staven - start din traven - under korset.

Februar 2008

1) En apostel er en udsendt: Budskabet, den udsendte forkynder, er ikke hans eller hendes eget, men kommer fra den, der har udsendt apostlen. En helgen er ligesom du og jeg et Guds barn. Det er vores nådegaver, der er forskellige. Gud giver store og små nådegaver, men alle har vi nådegaver. Vi skal bruge den nådegave, vi har fået efter bedste evne. At have en stor nådegave, gør os altså ikke bedre i Guds øjne, for Han har givet gaven. Det er vores vilje til at benytte nådegaven, vi har fået forærende, som er afgørende. Selv er vi intet! Vi er kun et barn.

2) Ikke alene mht. materielle genstande har vi en tilbøjelighed til at samle til hobe, men også ideer, tanker, ideologier og især dogmer har vi svært ved at skille os af med. Når man går pilgrimsvandring, oplever man, hvor få ting man behøver for at overleve fra dag til dag: Dette burde smitte af på alle vore ideer og forestillinger om dit og dat, så vi indser, at vi kun behøver at vide dette ene: Jesus Kristus har gjort fyldest for al vor skyld og er sandelig opstanden, som også vort håb er, at vi engang skal opstå! Det tror vi!

3) Dette kaldes teologisk nøglemagten. Matt. 19,23-30. Af dette skriftsted har skriftemålet sin oprindelse. Skriftemålet som almindelig praksis havde man også i den protestantiske kirke til ca. midt i 1700-tallet, hvorefter det næsten forsvinder. I dag har skriftemål mere præg af sjælesorg, og sjælesorg forveksles tit og ofte med psykoterapi. Flere og flere præster uddanner sig også til psykoterapeuter.

4) Troen ophæver naturligvis ikke den fysiske alder, men sindet bliver nyt som et barns uspoleret og rent.

5. Joh. 10,1 10,7 10,9.

Salmerne og sangene nærmest sprøjtede ud af ærmerne på mig, og selvfølgelig bliver kvaliteten svingende, når man lader pennen få frit løb hen over papiret. Og dertil kommer, at prøver man kræfter med en så velanskrevet tradition, bliver man automatisk holdt op imod nogle af Danmarkshistoriens mest beundrede og dygtigste digtere. Så kan man være lige så kritisk over for det, man laver og luge de værste sprogsnublerier væk; en Kingo, en Brorson eller en Grundtvig bliver jeg aldrig.

I det selskab kommer de fleste af os uanset intention om at være seriøs helt klart til kort; men pilgrimmene kan alligevel godt bruge disse det 21. århundredes pilgrimssalmer og sange. Det har virkeligheden vist: På vores vandringer i Roskilde Pilgrimsforening synger pilgrimmene så taget letter på kirkerne.

Vandrestaven
Melodi: Det er hvidt herude

Solens lys er fremme,
mag'ligheden gemt derhjemme,
vejen venter som en brud.
Nævens greb er fast om staven,
gi'r dig støtte på din traven,
hvor hvert skridt er bøn til Gud.

Skønt det er at møde
blomterenge, og det øde
landskab ligge vidt strakt ud.
Nævens greb er fast om staven,
gi'r dig støtte på din traven,
hvor hvert skridt er bøn til Gud.

Over marker traver
du og hører skrig fra krager,
nyder kornets gyldne skrud. 1)
Nævens greb er fast om staven,
gi'r dig støtte på din traven,
hvor hvert skridt er bøn til Gud.

Hjemad til dit virke
møder du en sognekirke,
klokken ringer som et bud.
Næven løsnes lidt fra staven,
lyden standser brat din traven,
høres som en bøn til Gud.

Der er sang derinde,
og en mening let at finde:
ORDET fylder dig helt ud. 2)
Næven har helt sluppet staven,
du blev bønhørt på din traven:
Fandt din støtte det er Gud.

Marts 2008

1) Van Goghs billede: Krager over en kornmark.

2) Joh. 1,1-18, Johannes-prologen.

Din stav ved hvert et skridt
Melodi: Dejlig er jorden

Slidte er støvlerne,
nyt og friskt er sindet,
slut er din vandring til Jacobs grav.
Hjemad med minderne,
slut drømmerierne,
forvalte skal du nu din arv. 1)

Sov på refugierne,
fulgtes ad på stierne,
mødte din Gud i det åbne land.
Her fandt du nåden, 2)
lærte i smerten, 3)
at Jesus er din Frelsermand.

Vandring skal komme,
vandring skal ophøre,
pilgrim, du færdes på vejen frit.
Griber du ORDET,
brødet og vinen,
er Gud din stav ved hvert et skridt. 4)

Januar 2008

1) Vores kristne arv er Den Apostolske Trosbekendelse, som indeholder essensen af hele kristendommen.

2) Matt. 25,40 og 25,45: Tit og ofte sker på en pilgrimsvandring, at det du står og mangler - har behov for - det er der en anden, som har og gerne vil dele med dig. Selv føler du det også naturligt at dele, det du har, med andre.

3) Ligesom vandringen kan føles som en smerte pga. træthed og vabler, så kan vandringen også lære os, at den smerte Jesus led for os, er vores frelse: At Han OFREDE Sig for os.

4) Når vi bliver praktiserende kristne dvs. bliver en aktiv del af menigheden og deltager i Højmessen og andre kirkelige arrangementer - eksv. pilgrimsvandringer oplever vi, at vi faktisk har meget mere energi, end vi troede. Vi støttes umærkeligt af Gud.

Derfor skal der synges på en pilgrimsvandring, og det gør ikke noget, det er falsk: Enhver fugl synger med sit næb, men syng med Syng med fødderne!: Pilgrimsvandring uden pilgrimsandagter er som en doven øl, og pilgrimsandagter uden pilgrimssalmer er, som at vælte den kolde øl, man netop har købt for sine allersidste penge. Det er en flad fornemmelse!

Finn Buhl er formand for Roskilde Pilgrimsforening