Vandringens ubekymrethed skal smitte af på det indre

Langsomhed og enkelthed fører til ubekymrethed, mener Finn Buhl. Foto: Finn Buhl

I stedet for ubekymrethed ender spirituelle pilgrimme ofte i en hæsblæsende jagt på ro, fred og stilhed, mener formanden for Roskilde Pilgrimsforening Finn Buhl, som her reflekterer over det tredje pilgrimsord

Bekymringer har vi mennesker nok af hver dag, og bekymringer har mennesker haft til alle tider: Vi kan bare læse i Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente. Endeløs tomhed, sagde prædikeren: Endeløs tomhed Alt er tomhed! og efter denne opgivenhed indledes derefter med en hel række bekymringer under titlen Intet nyt under solen.

Jesus siger imidlertid, at vi ikke skal bekymre os. Det hjælper ingenting: Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? siger Jesus i Matt. 6.27 og Luk. 12.26, og i Matt. 6.34 uddyber han det: Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen, dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

Alligevel bekymrer vi os på samme måde, som mennesker har bekymret sig i hver eneste tidsalder op gennem historien: Vi bekymrer os om, hvorvidt vi slår til i vores tilværelse og specielt på vores arbejde. Bekymrer os om, hvorvidt vi i det hele taget kan påregne at vedblive med at have et arbejde. Bekymrer os om, hvorvidt vores økonomi kan hænge sammen, om vi har penge nok til det daglige brød, om de fødevarer - vi har råd til er sunde og ikke fyldt med bakterier, kemikalier og andre velsignelser forbundet med nutidens masseproduktion.

Vi bekymrer os om alt
Vi bekymrer os om vores helbred: Lever vi sundt nok? Drikker vi for meget alkohol? Spiser vi for meget fedt eller sukker? Vi bekymrer os om vores ægteskab: Rammes vi af utroskab? Rammes vi af barnløshed? Rammes vores børn af sygdom? Kan vores børn klare sig i skolen? Får vores børn en god uddannelse? Hvornår kan vi gå på pension? Har vi råd til at gå på pension? Kan vi trives derhjemme, væk fra arbejdspladsen og kollegaerne? Vil vi gå hinanden på nerverne over for megen tid sammen? Bekymringer! Bekymringer! Bekymringer!

Vi bekymrer os unødigt, siger Jesus, for vores himmelske fader tager vare på os: Jesus siger i Matt. 6 32-33. Jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds Rige og hans retfærdighed. Så skal alt det andet gives Jer i tilgift. Og dét oplever man på en pilgrimsvandring!

LÆS OGSÅ:
Pilgrimmens syv nøgleord udtrykke en længsel

Langsomhed og enkelthed bliver til ubekymrethed
Vandringens langsomhed og vandringens enkelthed virker afsmittende, og stille og roligt udvikles ubekymrethed. For hele ens liv er jo pakket ned i en rygsæk: Man har det mest basale på ryggen, og så betyder det ikke så meget, hvor mange penge man har.

Man behøver ikke ret meget hver dag. Får man blot morgenmad frokost og aftensmad er man tilfreds. Ens arbejde er at vandre fra det herberg, man netop har sovet på og frem til det næste. Man er kun alene, når man vælger at gå alene. På herberget er man en del af en camino-familie, som er opstået under vandringen, og som kommer og går: Den ene dag er man sammen med den. Den næste dag er den væk.

LÆS OGSÅ: Enkelthed på pilgrimsvandring: Hele livet er pakket ned i en rygsæk

Pilgrimsvejen fører således til ubekymrethed, men ikke den fulde ubekymrethed! Det er kun ubekymrethed med hensyn til det ydre, og hvis ikke denne materielle ubekymrethed smitter af på det indre, på vores sind, det indre menneske, forbliver vi som mennesker splittet:

Menneskesindet vil så gerne forstå! Og selvom evangeliet burde være det enkleste af det enkleste, opstår der alligevel ude blandt mennesker tolkninger og teologiske modsætninger. Men især talen i Johannes' Åbenbaring om ildsøen, og talen om at blive dømt efter sine gerninger Åb. 20.11-15, kan skabe bekymringer hos en rettroende: Er jeg from nok? Har jeg gjort noget, jeg kan blive straffet for? Ender jeg i helvede? Går jeg fortabt på grund af synd? Så selvom Jesus siger: Dine synder er dig forladt, opstår der alligevel tvivl.

LÆS OGSÅ: Det sværeste pilgrimsord er langsomhed

Vi tænker: Er det nu også rigtigt, det Jesus siger? For så kan Hitler, Stalin og andre diktatorer jo også modtage syndernes forladelse, og er det retfærdigt? Ophæves ikke retfærdigheden, hvis det er tilfældet? Ja, vi tvivler på syndernes forladelse og fortvivlelse: For menneske har så svært ved blot at modtage.

Når vandring bliver et forsøg på renselse
Mennesket vil hellere gøre tingene selv: Menneskets evige søgen efter svar hvirvler derfor mange mennesker ind i en proces, hvor det ikke blot er overladt til troen, om man frelses, men gerninger: Fulde af bekymringer går disse tvivlere i gang med at rense det indre.

LÆS OGSÅ: Præst: Pilgrimsvandring er antistress-medicin

I stedet for bare at vandre bliver vandringen en renselse! Vandringen bliver spirituel! Vandringen fyldes med fromhedsøvelser, som sættes op som modsætning til traditionel, konfessionel kristendom. Pilgrimsmiljøet har det med at udvikle sin helt egen teologi, og distancere sig fra det at tilhøre en menighed.

Men i stedet for ubekymrethed ender disse spirituelle pilgrimme ofte i en hæsblæsende jagt på ro fred og stilhed, og bekymrer sig unødigt om, hvorvidt vandringen og dens fromhedsøvelser nu også udvikler den helt rigtige indre renselse og en virkelig højere indsigt. De glemmer, at vandringen er en helhed, hvor langsomhed fører til enkelthed, og enkelthed fører til ubekymrethed. De fokuserer kun på de indre følelser og ser det ydre som en hindring, hvis det ydre ligner det almindelige liv for meget.

Ubekymrethedens helhed opstår imidlertid først, når vandringens ubekymrethed får lov til at smitte af på det indre, på sindet: Så sker der det, at det ikke længere er et spørgsmål om, hvorvidt caminoen pilgrimsvejen, hvor man vandrer - er overfyldt med turister, eller om hvorvidt disse useriøse turister blot er på en spændende oplevelses-ferie, som forstyrrer den spirituelle sfære, som caminoen siges at emme af.

Elsk din næste
Nej! Hvis man lader sindet tage farve af den ydre ubekymrethed midt i dette mylder af turister, og folk på spændende oplevelses-ferie, og i stedet elsker sin næste som sig selv, så mærker man også Jesus, som siger: Dine synder er dig forladt!

Det er ord, som befordrer indre ubekymrethed, for på vandringen er pilgrimmen allerede på vejen, både på den ene og den anden måde, og på vejen råber evangeliet til den, der vandrer, at vedkommende ikke skal arbejde hårdt for frelsen, men blot tro på syndernes forladelse og leve derefter, det vil sige selv tilgive, som vi allerede selv er tilgivet! Gør vi det, vil mylderet på caminoen omkring os i stedet for at irritere os, fylde os med glæde, for den uro, dette mylder er jo livet!

LÆS OGSÅ:En hån mod troende at kalde alle turister for pilgrimme

Fyldt med evangeliets klare budskab om syndernes forladelse bliver sindet også ubekymret, således at det hele menneske til sidst vandrer og hviler i sand ubekymrethed.

Finn Buhl er formand for Roskilde Pilgrimsforening.

På rette vej. Foto: Finn Buhl
De gule pile viser vej. Foto: Finn Buhl