"At være pilgrim er blevet min identitet"

For mig var det som at "finde hjem" og blive bevidst om min identitet som pilgrim, skriver pilgrimsleder Karen-Marie Holst Jannerup om sin rejse til den hellige Birgittas kloster i Vadstena. På billedet ses Jannerup i spidsen for en Nordisk Økumenisk pilgrimsvandring til Vadstena i 2004. Foto: Marianne Andersen

Det er på pilgrimsvandringer, jeg henter styrke, kraft, energi, livsmod og glæde til at leve mit liv, skriver pilgrimsleder Karen-Marie Holst Jannerup

Hvad vil det sige at være pilgrim?

At være pilgrim betyder at være menneske et menneske med længsel efter fællesskab med Gud og fællesskab med andre mennesker.

Nogle gange skal man måske bevæge sig langt hjemmefra for at erkende og mærke sin dybeste længsel.

Det enkle liv giver plads til fordybelse og eftertanke
I sommeren 1999 kom jeg for første gang til Vadstena i Sverige, til den hellige Birgittas kirke og kloster. Her mødte jeg pilgrimme, som jeg vandrede med i fem dages fællesskab på den nyindviede Klosterleden.

For mig var det som at finde hjem og blive bevidst om min identitet som pilgrim. Det var en stor gave at blive en del af et langsomt vandrende fællesskab. Dagens rytme var inddelt i bønner, vandringsetaper (hvoraf to var i stilhed), et godt middagshvil, fællesskab med madlavning, opvask og andet praktisk.

Hver dag var der en kort pilgrimsmesse over salme 23 fra Det Gamle Testamente: Herren er min hyrde.

Om aftenen samledes vi alle i en stor rundkreds for at dele dagens oplevelser. Her havde alle mulighed for at sætte ord på det, som ligger på hjertet. Praktisere det vigtige pilgrimsbegreb: delande, som vanskeligt lader sig oversætte.

På pilgrimsvandringer har jeg oplevet, at mit liv blev mere helt, og det enkle og ubekymrede liv har kunnet givet plads til fordybelse og eftertanke, sorger og glæder.

At være pilgrim er blevet min identitet, og jeg længes altid efter et pilgrimsliv sammen med andre.

På pilgrimsvandringer henter jeg styrke og glæde til at leve mit liv
For mig er pilgrimsvandring at gå med Gud. Den ydre vandring består af ruten fra kirke til kirke, fra helligsted til helligsted, helst på gode stier og i et naturskønt område.

Den indre vandring understøttes af døgnets opdeling med enkle bønner, bibellæsning, vandring i stilhed, meditationen og tiden til bare at være og ånde ud og ånde ind.

Pilgrimmens 7 nøgleord, som den svenske pilgrimspræst Hans-Erik Lindström har formuleret, er for mig helt centrale nøgleord til at fastsætte, hvad og hvordan en pilgrimsvandring er:

Langsomhed, frihed, enkelhed, bekymringsløshed, stilhed, fællesskab og åndelighed.

Nøgleordene er også med til at beskrive, hvad jeg forstår ved pilgrimsidentitet. Til forskellige tider i mit liv har de forskellige ord haft større og mindre betydning for mig.

Herre, vis mig din vej
Det er på pilgrimsvandringer, at jeg oplever mig mest hel. For på vandringer er der fokus på både krop, sind og ånd. Mine bedste pilgrimsvandringer har været vandringer med et socialt, diakonalt indhold og fællesskab. Det er på pilgrimsvandringer jeg henter styrke, kraft, energi, livsmod og glæde til at leve mit liv.

Vandringen begynder og slutter altid med den Hellige Birgittas af Vadstenas bøn: Herre, vis mig din vej og gør mig villig til at vandre den. Denne bøn er blevet en eksistentiel bøn for mig, som jeg altid har med mig i mit liv som pilgrim.

Fred og alt godt!

Karen-Marie Holst Jannerup
Pilgrim