Pilgrimspræst: Nordisk pilgrimsstævne gav nye tanker om pilgrimsvandring

På det nordiske pilgrimsmøde 2013 blev det slået fast, at noget nyt er undervejs, og at det er vigtigt at reflektere mere over forholdet til naturen og til det hellige både i et teologisk og i et samfundsmæssigt perspektiv, skriver pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith

På weekendens (23.-25. august, red.) nordiske, økumeniske pilgrimsstævne var pilgrimsteologien i højt spil.

Stefan Edman, som i Sverige er en kendt miljødebattør og aktivist, slog på retten til som pilgrim at forundres, at se det store i skaberværket og at opdage det kosmiske i det helt små, såsom i edderkoppernes spindelvæv på marken, hvor man har lagt sig til at hvile.

Edman er biolog og gav fra sin naturvidenskabelige synsvinkel et stærkt spark til teologien, som han mener, har en tendens til at hænge for meget fast i lutherske dogmer frem for at interessere sig for de dybder, som for eksempel findes i ortodoks teologi.

Pilgrimsteologien må have et bredere perspektiv end det lutherske, fastslog han.

LÆS OGSÅ: Er målet eller vandringen det vigtigste?

Luther skal nytænkes
Roger Jensen, som er teolog og leder for pilgrimscenteret i Oslo, gav et gennemreflekteret bud på, hvordan man kan nytænke forståelsen af Luther, således at det bliver muligt at se sig selv som pilgrim i en protestantisk tradition.

Luthers væsentligste anke mod den middelalderlige pilgrimsbevægelse var afladshandlen og det misbrug, som opstod i dets kølvand.

Men i virkeligheden havde Luther selv en dyb skabelsesforståelse, og respekt for sansningen af Gud i naturen. Det er derfor ikke uluthersk at være moderne pilgrim i dag, hvor det netop er optagetheden af skaberværket, som står i centrum for de fleste pilgrimme.

Erfaring skal deles
Notto Thelle, som er norsk professor i teologi og har boet og arbejdet i Japan i mange år, kom med eksempler på, hvordan det at vandre som pilgrim giver adgang til en deling af det hellige både mellemmenneskeligt og i naturen, og på hellige steder på tværs af religiøse traditioner.

På mange måder handler interessen for pilgrimsspiritualiteten om genopdagelsen af det hellige, som er gået tabt i vestlig tradition. Der må derfor ske en fordybelse i, hvad det hellige er, og hvad det gør ved os.

LÆS OGSÅ: Pilgrimsvandring i de fem verdensreligioner

Religionens sprog er under udvikling
Den svenske teolog Ola Sigurdsson pegede på, hvordan der på mange måder sker en gensakralisering i den moderne verden en modbevægelse til sækulariseringen.

Det religiøse opstår på nye måder og i andre sprog end det, som man i kirkelig sammenhæng er vant til. Derfor gælder det som kirke om at være lydhør overfor det nye, spæde sprog, som er ved at udvikle sig.

Pilgrimsbevægelsen må ses som en del af denne ny gensakralisering en ny forståelse af verden som noget mere end blot materie.

Naturromantik er ikke altid positivt
Einar Vegge, som er pilgrimspræst i Trondheim, satte spørgsmålstegn ved, om det altid er godt at være naturromantisk, selvom selve mødet med naturen kan være afgørende vigtigt.

Men naturen har andre kræfter end det positive, og vi skal kunne leve med de erfaringer, vi gør os som pilgrimme i vores hverdag i et hyperkomplekst samfund.

Derfor må vi i højere grad fordybe os i, hvordan vi kan leve i spændingsfeltet mellem længslen efter de positive naturoplevelser og så den virkelighed, der i øvrigt gør sig gældende i hverdagen.

Flere andre debattører gav deres bud i debatten, og det grundlæggende fælles perspektiv var sansen for, at noget nyt er undervejs, og at det er vigtigt at reflektere mere over forholdet til naturen og til det hellige både i et teologisk og i et samfundsmæssigt perspektiv.

Det næste nordiske pilgrimsmøde vil blive holdt i Norge om tre år, og indtil da kan vi håbe, at debatten bølger videre.

Elizabeth Knox-Seith er pilgrimspræst