"Pilgrimme og kirkefolk bør tale sammen om tro"

Jeg drømmer om, at kirkefolk og pilgrimme skal tale sammen og blive inspireret af hinanden. For jeg tror, at de har noget at give hinanden. Og når jeg drømmer allervildest, taler de oven i købet om tro, om troens kilder og dens dybder. De praktiserer tro og skaber livsmod mellem mennesker, skriver sognepræst Elin Skoven. Scanpix

pilgrim

Jeg drømmer om, at kirkefolk og pilgrimme skal tale sammen og blive inspireret af hinanden. For jeg tror, at de har noget at give hinanden. Og når jeg drømmer allervildest, taler de oven i købet om tro, om troens kilder og dens dybder. De praktiserer tro og skaber livsmod mellem mennesker, skriver sognepræst Elin Skoven Foto: stock.xchng

Citat:

Aarhus Stift afholdt for nylig et nordisk pilgrimsseminar for alle, der er interesserede i pilgrimsvandring. Her diskuterede man blandt andet kirke, mission, tro i bevægelse samt pilgrimsteologi.

Vi bringer her en tale fra seminaret ved sognepræst Elin Skoven, som har erfaringer med at bruge pilgrimsvandring i folkekirken:

Pilgrimmene kan lære kirkens folk at tale om tro på en mere direkte og ærlig måde. Som hverdagskristendom, med alt hvad hverdagen indebærer, skriver sognepræst Elin Skoven

Er det muligt at skabe samspil mellem pilgrimme og kirken? Og hvad skal det føre til?

Jeg er præst i et østjysk bysogn, og her står jeg netop mellem pilgrimme og kirke - eller med et ben i hver lejr. For i vores by er der to meget forskellige grupper, som ikke kender hinanden. Der er ikke mange, der både vandrer og går i kirke. Dog er grænserne hen over de seneste år er blevet rykket en lille bitte smule.

Min drøm startede i Italien
Og derfor er også jeg begyndt at drømme, sådan i det stille.I er nu de første, der hører om min drøm - for man må gå forsigtigt frem her i livet.

For mig begyndte det med en studieorlov i 2010. Jeg vandrede på Via Appia i Italien fra en by lidt nord for Napoli til Rom. Ad kostierne gik vi for at besøge vinbønder, se på romerske buer og spise friske citroner. En eksotisk tur blev det, en international tur.

Vi havde det sjovt, og jeg mødte mange forskellige mennesker. Blandt andet en amerikansk ateist, som efter to dages samtale sagde til mig, at han var kommet i tvivl om sin ateisme. Det må være den slags tvivl, man kan kalde guddommelig. Næret af ånden på en sti under fjerne himmelstrøg.

Senere arrangerede jeg vandringer i mit eget sogn (Christians sogn i Fredericia) hvor jeg har været igennem snart 22 år. Ture ved Lillebælt, ved skov og strand i meget smuk natur.

Pilgrimme og kirkefolk bør tale mere med hinanden
Det gik godt, og det betød, at jeg på en måde fik en helt ny menighed. En menighed af vandrere, som jeg ikke normalt ser i vores kirke. Det er jo tankevækkende, og ud fra den erfaring har jeg fået min vision:

Jeg drømmer om, at de to menigheder skal tale sammen og blive inspireret af hinanden. For jeg tror, at de har noget at give hinanden. Og når jeg drømmer allervildest, taler de oven i købet om tro, om troens kilder og dens dybder. De praktiserer tro og skaber livsmod mellem mennesker.

Det betyder, at den menighed, som i årevis har sunget Ingemanns morgensalmer om blomsterne og sneglene og børnene, får naturen ind i rummet på en ny måde - igennem pilgrimmenes fortællinger og deres nærvær.

Vi skal hverdagskristendom ind i kirken
Men ikke kun det, for pilgrimmene skal lære kirkens folk at tale om tro på en mere direkte og ærlig måde. Som hverdagskristendom, med alt hvad hverdagen indebærer. På den måde man taler om det, når man har gået 10 kilometer og slapper af og i bedste fald har glemt sig selv.

Modsat drømmer jeg også om, at pilgrimmene skal spørge lidt ind til kirken og dens traditioner. Være nysgerrige på, hvad det er, der får mennesker til at gå til gudstjeneste et helt liv for eksempel. Nysgerrige på liturgi og kirkeår, på salmer og bønner.

Nysgerrige, mere end kritiske. Vækst ligger jo i at være mere optaget af det man ikke ved, end det man ved!

I Fredericia har vi Danmarks største Fodslawsforening med 278 medlemmer. De er blevet glade for at gå fra kirken, og nu er det dem, der inviterer mig. Og det kan jeg selvfølgelig ikke stå for! De beder om salmesang og andagt- bare de også får en enkelt Gammel Dansk i våbenhuset.

Men af kirkens daglige brugere er der for få med, synes jeg. Mest fordi de er for gamle og ikke går ret langt. Det vil sige, at der er alligevel nogle, der springer ud, også i en sen alder. Benny på knap 70 år er et eksempel. Dette forår har han købt sit første par vandresko og vil med på vores forårsvandring til marts.

Mange magter det bare ikke, og derfor er pilgrimmene nok nødt til at komme i kirkerummet eller i andre fællesrum. Og hvis samtalen så kommer i gang, tror jeg også, at der bliver skabt rum for samtale for lovsang, for bøn og for omsorg.

Det er min drøm.

Elin Skoven er sognepræst i Christianskirken i Fredericia

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Giovanna D'Arco"

kr. 189,00 Køb

Oplev kulturbegivenhed i Ribe

kr. 1.875,00 Køb

Pinell Go, Hvid - DAB/DAB+ og FM-radio

kr. 1.799,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, sort

kr. 599,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.