"Ny pilgrimssangbog er både til vandring og andagt"

Man kan spørge sig selv, hvorfor der i disse år er sådan en vækst i pilgrimsbevægelsen. Svarene er mange. Men en væsentlig grund kan være, at en pilgrim er drevet af længsel og af søgen, skriver pilgrim og natkirkepræst Mikkel Vale. Foto: Privatfoto

Ny sangbog for pilgrimme handler om vandrestave, krogede veje og om vandringen til graven eller himlen, skriver pilgrim og natkirkepræst Mikkel Vale

Fredag den 20. april kl. 20 udgives en ny pilgrimssangbog og en dobbelt-cd: Pilgrim sange til andagt og vandring. Det er et samarbejde mellem Kirkefondet og Natkirken ved Helligaandskirken. Her fortæller Mikkel Vale, præst ved Helligaandskirken, om de tanker, han gjorde sig om projektet med pilgrimssangbogen:

Pilgrimssange har en rig tradition
En af de få ting man kan gøre, mens man går, er at synge. Pulsen i vandringen giver puls til sangen. Davidssalmerne i Det Gamle Testamente vidner om at man, helt siden de store valfartsfester i det gamle Israel, har sunget på vandringen.

LÆS OGSÅ: Den moderne pilgrim

Men lige så sikkert, som man har sunget vandringen, har man også sunget om vandringen. Derfor har pilgrimssangstraditionen fra begyndelsen været som to søstre: vandresøsteren og andagtssøsteren.

Vandresøsteren har haft sangene med den gode vandrerytme og den iørefaldende tekst. Andagtssøsteren har haft sangene, man sang i kirken eller på pilgrimsherberget og som tolkede livet som en vandring eller lovpriste det helligsted og den helgen, man var på vej til.

Disse to søstre følges ad helt frem til reformationen. I vores research til pilgrimssangbogen fandt vi fra middelalderen både store sungne liturgier knyttet til helligsteder som Nidaros og Santiago de Compostella, men også deciderede vandresange fra korsridderne og flagellanterne. Intet af dette materiale er dog bragt i denne sangbog (men kan måske komme med i en 2'er).

Efter reformationen stopper pilgrimspraksissen i de protestantiske lande. Man skulle så tro, at det var enden på pilgrimssangen. Men tværtimod. Det ser ud til, at pilgrimspoesien næres af at være henvist til fantasien og afskåret fra handling.

Der digtes om vandrestave, om krogede veje og om vandringen til graven eller himlen. Der udgives også vandrebøger, hvoraf den mest berømte er af den danske salmedigter Steen fra 1589. Andre titler er blandt andre Vademecum (gå med mig), Pilgrimsharpen og Nogle Pilgrimssange paa Vejen til det himmelske Zion, som vidner om pilgrimstankens liv.

Den åndelige pilgrimsbevægelse får sit fysiske udtryk, ikke i den traditionelle vandreform, men i vækkelsernes drøm om et forjættet land og udvandringen til Amerika. I sangbogen finder man mange eksempler på salmer fra denne tid.

Video: Jeg er fremmed, jeg er pilgrim


Guitaren kommer ofte med på vandring
Pilgrimsvandringen giver nogle rammer, som har sat sit præg på sangbogen. For det første er det vort håb, at man kan benytte sangbogen med udenlandske medvandrere. Derfor er der en stor del engelske sange med, dertil enkelte på andre sprog, blandt andet Taizésange i oversættelser på flere sprog.

En stor del af sangene er af nyere dato. Derfor er alle sange forsynet med noder, og mange af dem er indsunget på cd, så man lettere kan lære dem. CD'en er opbygget som andagter med salmer vekslende med bønner og liturgiske led. Så kan man benytte den som en form for Take away church, når man ikke har en menighed eller kirke i nærheden.

Guitar er en af de få akkompagnementsinstrumenter, man kan bære med sig på en vandring. Derfor er alle sangene forsynet med becifringer.

Turister bliver til pilgrimme
Giver det mening, at have et pilgrimsprojekt midt i storbyen? Helligaandskirken i København har hverken helligkilder eller særlige helgener tilknyttet og natur er der heller ikke meget af.

Ganske vist ligger Helligaandskirken ikke ved en traditionel pilgrimsrute, men alligevel ligger den på Danmarks mest befærdede vandresti: Strøget.

Hver dag besøger hundredevis af inden- og udenlandske turister kirken. Det er vort håb, at vi ikke blot kan vise en smuk arkitektonisk middelalderbygning frem, men at vi også i kirken kan pege på den Ånd, som kirken er skabt i. Sagt med andre ord, at turisterne kan forvandles til pilgrimme.

LÆS OGSÅ: En hån mod troende at kalde alle turister for pilgrimme

Nedenfor kan du høre et eksempel på en pilgrimssang, nemlig den gamle danske sang "Jeg er fremmed, jeg er pilgrim," som findes i Den Danske Salmebog. Salmen stammer fra den amerikanske og svenske vækkelsesbevægelse i midten af 1800-tallet. I videoen synger kordegn ved Helligaandskirken Anders Tangaa Jensen, og Mikkel Vale akkomganerer på guitar. Desuden kan man se billeder fra el Camino til Santiago de Compostela.

Pilgrimme søger svarene
Man kan spørge sig selv, hvorfor der i disse år er sådan en vækst i pilgrimsbevægelsen. Svarene er mange. Men en væsentlig grund kan være, at en pilgrim er drevet af længsel og af søgen. Næsten alle steder bliver vi bombarderet med massive budskaber af såvel åndelig som profan karakter.

Pilgrimslivet derimod er drevet af længsel, mangel på svar, fremmedhed, håb og søgen. Det er formentlig mere i overensstemmelse med vores selvforståelse; at se os selv som et søgende menneske, frem for et menneske, der har fundet alle svarene.

Det er efter min mening morsommere at tale med en, der søger sandheden, end en, der allerede har fundet den. Det er sjovere med nogen, der tror, end nogen, der ved.

Mikkel Vale
Pilgrim og natkirkepræst i Helligaandskirken i København