"Målet er at komme hjem til Himlen"

Fred over jorden! Når vi i glimt oplever det, oplever vi måske en bid af himlen her på jorden, skriver pilgrim Karen-Marie Holst Jannerup.

Pilgrimme vandrer og længes efter Himlen. Et sted, et rum, et liv, hvor kærlige hænder griber, henter og omslutter os, skriver pilgrim Karen-Marie Holst Jannerup

Findes himlen? Ja!

"I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden." (1. Mosebog kapitel 1 vers 1).

LÆS OGSÅ
: "I himlen møder vi intens glæde"

Himlen er Guds sted
Himlen var før alting og vil også være der, når alting er forbi. Himlen er for mig det sted, hvorfra Gud virker. Himlen er det sted, vi vender hjem til.

Kristi Himmelfart, som vi fejrer 40 dage efter påske og 10 dage før pinse, er den dag, hvor vi på en måde tager afsked med Jesu jordiske liv.

I Markus evangeliet kapitel 16 vers 19 læser vi:

"Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd."

Himlen er det sted og rum, hvorfra Jesus fortsat virker med, og følger med, i vore liv og gøremål.

En pilgrimsvandring har altid en start og et mål. Præcis ligesom vores eget liv har den en fødsel og en død. Målet er at komme frem. Målet er et liv efter døden, et evigt liv, et himmelsk liv.

Pilgrimsvandringens mål er ofte en kirke, en klosterruin, en hellig kilde fra middelalderen, en grav eller et sted, hvor helligheden føles stærkere. Det yderste mål for en pilgrim er livet efter døden. Nogle gange kaldes det det evige liv, himlen, Guds Rige eller Paradiset. En tilværelse, som er fyldt af en fri og indlysende kærlighed mellem Gud, engle og mennesker i en salig blanding.

Kærlige hænder tager imod os
På pilgrimsvandringen er det godt for både kroppen og sjælen at nå frem til dagens mål. Efter en lang dags vandring at kunne se toppen af kirketårnet og vide, at nu er der kun kort vej tilbage.

Her venter muligheden for at hvile sig, blive vasket og spise, og måske er der folk, som har forberedt pilgrimmenes ankomst. Det er godt at være ventet. Det er godt at længes. Det er godt at vide, at der er et mål, et sted at høre hjemme. Pilgrimsvandringen forbinder os med vor livsvandring, og ikke mindst de indre billeder bliver tydeligere under en vandring.

I Ringkøbing Kirke er der en meget markant altertavle malet af Arne Haugen Sørensen: Opstandelsen. En meget stor og kraftfuld hånd, som kommer ud af lyset. Den griber, frelser og henter det lille, svage afdøde menneske. Disse stærke hænder, Guds hænder, som bare er der og favner den opstandne og himmelfarne, er for mig et meget kraftfuldt billede på himlen. Et sted, et rum, et liv hvor kærlige hænder griber, henter og omslutter mig.

Sjælen vandrer mod paradiset
Pilgrimssalmen over alle salmer er skrevet af Ingeman og hedder Dejlig er jorden (Den Danske Salmebog nr 121) Jeg slutter altid en pilgrimsvandring med at synge denne salme. Her forenes vores jordiske vandring, sjælens længsel efter at synge glade pilgrimssange og forventningen efter målet, himlen, Paradiset.

Denne salme forener, mere end noget andet, pilgrimmene som vandrer og længes og måske har svært ved at sætte ord på denne længsel. Den skaber samhørighed, også på tværs af lande og kulturer. Fred over jorden! Når vi i glimt oplever det, oplever vi måske en bid af himlen her på jorden.

Karen-Marie Holst Jannerup
Pilgrim