Hvorfor gå pilgrimsvandring i det 21. århundrede?

Pilgrimsvandring er vandring fra sted til sted på vej mod et helligt mål. Som livet. Måske søger vi det hellige i os selv og vejen til det indre spirituelle liv, skriver arrangør af pilgrimsvandringer Ann Bjerre

En god ven, netop vendt hjem fra pilgrimsvandring, fortæller åbenhjertigt om vandringen. Hans øjne stråler. Hans ord er stærke og velovervejede.

Hele hans kropssprog signalerer et menneske i balance. Han har set noget, hørt noget, forstået noget på sin pilgrimsvandring. Noget der i den grad har forandret ham - og hans liv.

Er vi flere, der oplever disse vidneberetninger? Fra vennekredsen, blade og bøger? I TV hvor vi kan se journalisten Bertelsen drage på pilgrimsvandring. Er vi flere, der oplever vor pilgrimvens historie som noget, der også vedrører os? Og, er vi flere, der ved at høre hans historie, får oplevelsen af, at der er bud efter os, at også jeg må drage på vandring?

Men bliver vi ikke ofte overraskede over denne pludselige tilskyndelse til at gå pilgrimsvandring? Vandrestøvler og rygsæk er jo ikke en del af livet i en tid, hvor vi mere er til det behagelige, komfortable liv - et liv, hvor vi har tendens til at zappe videre og skifte kanal, hvis vi keder os.

Hvad er det, der drager? Dét, der inspirerer os til at drømme om at gå en pilgrimsvandring? Og som får os til at planlægge vandringen for til sidst at forlade hjemmet i flere uger for at komme det enkle liv i møde?

Er det i første omgang primært ud fra en tanke om selvrealisering ud fra eget centrum, og hvad dette kan give mig? Måske! Men det er jo ikke det, min ven udstråler!

Hvad er det så, der kalder på os?

Indre personlig frihed
Min vens historie, som flere andres beretninger, beskriver, hvordan pilgrimsvandring får os til at ændre indstilling til livet.

Når vi vandrer den ene dag efter den anden. Når vi mærker vor krop og går langsommere gennem nuet. Når stilheden melder sig, finder vi den indre personlige frihed, som er så langt mere værdifuld, end vi kunne turde drømme om. Når glæden ved at være og glæden ved at være en del af vejen breder sig. Når vi går igennem lagene i vor indre natur.

Og når vi begynder at nyde og respektere skaberværket: mærke vinden i ansigtet, trække vejret dybt, mærker solens livgivende stråler og nyder duften af de mange blomster langs ruten, mens vi lytter til fuglenes sang og bøjer os ned for at beundre et firben.

At være en del af en helhed
Når vi begynder at se på vore medvandrere med oprigtig nysgerrighed og åbent sind. Og når tankerne om noget større melder sig, ja, så sker der noget: vejen åbner sig for vore fødder, på vej mod det hellige mål - og dens stærke energi.

Uanset udgangspunkt og motiv for vandring, har vi mulighed for at opleve, at være en del af en helhed, en større sammenhæng. Oplevelsen af at jeg ikke er alene, men en del af noget, der er større end mig selv.

Er det dét min ven udstråler? Er det den længsel han giver udtryk for? En åndelig søgen?

I en tid hvor egofesten savner et alternativ, og hvor vi kan leve i et spirituelt-religiøst tomrum i en dagligdag, der er baseret på det rationelle sind og den materialistiske verden, da kan vi godt tabe sansen for mysteriet i livet. Når det sker, dør den åndelige væren.

Intuition og spiritualitet
Min vens beretning som flere andres vidneberetninger fortæller om spirituelle oplevelser. Vi sanser gennem intuitionen, når vi først slipper vort rationelle sind - lader os glide ind i intuitionen hvor vi er sensitive og tilstede. Nu skaber vi mulighed for at være i stand til at høre, se og føle. I stand til at forstå os selv.

Noget bliver berørt under vandringen med intuitionen som vejviser. Det sætter den indre søgen efter livets meningsfulde pile i bevægelse. Vandringen fra det ydre til det indre landskab baner vej for genkendelse og selvindsigt. Vi bliver i stand til at forstå; og fra at lade os styre af den ydre verden, er det nu den indre verden, der sætter retningen.

Der er ingen formel, ej heller nogen garanti for udbyttet fra en pilgrimsvandring. Enhver vandring er en personlig rejse. Med en åben holdning får enhver, der begiver sig ud at vandre, noget med hjem.

Det hellige i os selv
Min ven og mine medvandrere kan fortælle om oplevelser, som har karakter af personlige åbenbaringer; at gå pilgrimsvandring er vandring fra sted til sted på vej mod et helligt mål. Som livet. En evig strøm af bevægelse, der åbner for nye, smukke oplevelser, erfaringer og ny selvindsigt.

Måske er det dét, vi søger? Muligheden for at opleve det hellige i os selv og vejen til det indre spirituelle liv?

Er vandring pilgrimmenes gave til det 21. århundrede?

Smuk livsvandring.

Ann Bjerre er arrangør af pilgrimsvandringer og gå-meditationer