Postkort: Nu har vi besøgt katedralen i Burgos - med 10 års forsinkelse

MED BILLEDSERIE Vi skulle nå alt det, som vi ikke nåede sidst og helst lidt til, og vi blev ikke skuffede, skriver formand for Roskilde Pilgrimsforening Finn Buhl

At vandre på Caminoen i Spanien betragtes i dag af rigtig mange blot som en anderledes og spændende ferieform. Og det er da også fantastisk ”at gå dernede”. 

Vandrestien og den storslåede natur giver et utroligt afstressende break, og hjemme igen huskes alle de berigende og skønne oplevelser, man har fået i selskab med de øvrige caminovandrere. Men det er slet ikke dét, dette postkort handler om!

Postkortets første linier blev skrevet allerede mandag den 18. april 2003, hvor min hustru og jeg på vores første Camino ankom trætte, svedige og stressede til Burgos i stegende hede. 

Vi var gået ”forkert” et par gange på vej ind mod byens centrum. Efter adskillige genvordigheder nåede vi så endelig langt om længe helt ud til herberget, der ligger et godt stykke vej fra centrum i parken tæt på Hospital del Rey. Katedralen var vi blot gået forbi. 

LÆS OGSÅ: Hvad er godt at vide om Caminoen?

Vi ville først ud til herberget, og da vi endelig ”var landet”, orkede vi ikke at gå tilbage. ”Katedralen i Burgos ligger der såmænd nok stadig, når vi engang ad åre kommer igen!” resignerede vi. Men der skulle gå 10 år, inden dét blev en realitet.

I mellemtiden blev Camino del Norte vandret og Camino Primitivo samt Camino Arragonés. Så endelig i 2013 var vi på vej ”tilbage” og denne gang med Burgos som endemål; med Burgos som pilgrimsmål!

Vi ankom til Burgos med 10 års forsinkelse
Vi ankom til Burgos lørdag den 31. august, og søndag morgen stod vi tidligt op. Denne søndag skulle bruges til alt det, vi ikke nåede 10 år før og helst lidt til! Og vi blev ikke skuffede.

LÆS OGSÅ: Kan man gå Caminoen på én måned?

Vi var ”de første”, som indtog Plaza Santa Maria: Stedet, hvor man køber billetter til katedralen, var netop åbnet, så vi gik ind og kom derfor ikke i klemme mellem en masse turister. Nærmest helt alene kunne vi gå ugenert rundt og nyde herlighederne.

Kristusfiguren er nærmest skræmmende
Men det er som om, Burgos skal drille mig og min hustru, for vi kunne ikke finde den Kristusfigur, som er meget, meget, meget berømt. Jeg var godt ærgerlig og tænkte, at vi måtte have overset den, selvom jeg samtidig tvivlede. 

Man kunne købe postkort med motivet, så det var lidt mystisk. Krusefikset, som er fuld størrelse, er specielt, idet træfiguren er beklædt med oksehud. Figurens negle er lavet af hesteklove, og håret er rigtig menneskehår. Kristusfiguren er derfor særdeles realistisk og for nogle nærmest skræmmende. 

Mysteriet blev lidt efter opklaret. På den lille plads oppe ad trappen på vej til gaden Ferdinand González har katedralen også en indgang, men for andagtsøgende og er gratis. 

LÆS OGSÅ: Apostlen Jakob - skytshelgen for pilgrimme

Her er to kapeller. I det ene hænger den Kristusfigur, jeg havde glædet mig til at se. Man må naturligvis ikke fotografere derinde, for mange går ind for at bede eller meditere. Min hustru og jeg brugte også lang tid i stilhed på én af bænkene. 

I det andet kapel var man ved at gøre klar til messe. Den ville jeg gerne deltage i, men min hustru synes, det er trættende ikke at kunne følge med i, hvad der siges og gik udenfor imens. 

For fjerde gang på denne camino var jeg til kommunion. Jeg var ikke bare én, der vandrer på Caminoen. Jeg var pilgrim; havde gået fra Bayonne i Frankrig med Burgos i Spanien som mål. Jeg havde til sidst bedt foran Den Lidende Kristus og nu modtaget sakramentet. Min vandring var fuldendt.

Pilgrimvandring handler om at genrejse troen
Øverst på højalteret i kapellet, hvor jeg var til andagt, er Sankt Jacob afbilledet som ”Maur-Dræberen”: Gen-Kristneren, som træder vantroen – islam – under fode.

Mange, der vandrer på caminoen, bryder sig ikke om Sankt Jacob i denne rolle. Det passer ikke sammen med billedet af ”Den Blide Ydmyge Pilgrim”, den karakter Sankt Jacob oftest afbilledes som, og som de fleste identificerer sig med eller antager som ”et logo”. 

Men Sankt Jacob er både ”Den Blide Ydmyge Pilgrim” og ”Maur-Dræberen”. Ligesom Sankt Jacob i legenden dræbte og fordrev vantroen – altså gen-kristnede Den Iberiske Halvø, således er ”Maur-Dræberen” Sankt Jacob også den Sankt Jacob, der under en pilgrimsvandring hjælper os med at ”dræbe og fordrive” – det vil sige træde vantroen ned skridt for skridt – så ydmygheden og troen atter får plads i hjertet; så vi så at sige gen-kristnes. 

Når dét er sket, først da ”forvandles” Sankt Jacob til ”Den Blide Ydmyge Pilgrim”. Dét er pilgrimsvandringens formål: At troen genrejses! ”Maur-Dræberen” er forudsætningen for ”Den Blide Ydmyge Pilgrim”! 

Derfor ”måtte” jeg ”tilbage” til Burgos med 10 års forsinkelse, og der mærke ”historiens vingesus”! For i vores sekulariserede samfund udsættes vi dagligt for vantroens omklamring.

Finn Buhl er formand for Roskilde Pilgrimsforening.