Postkort: Clara har lært mig noget om værdiløs rigdom

Assisi set fra vejen ned til San Damiano. Klik på pilen i højre side for at se flere billeder. Foto: Peter Grarup

MED BILLEDSERIE Der er noget at tænke på, når jeg nu om lidt begiver mig på vej op ad bjerget tilbage til byen. Jeg skal bare sidde lidt endnu og mærke freden og lytte til stilheden, som kun brydes, når lavmælte pilgrimme eller en sortklædt søster krydser pladsen, skriver pensioneret sognepræst Peter Grarup

Det kan godt være, at det ligner en selskabsrejse. Men for mig er det en pilgrimsvandring. 

Nå, ja, noget af vejen er tilbagelagt i fly, og turen fra Roms lufthavn til Assisi foregik i bus. Sidst jeg var her, var det Frans´ festdag, og hele byen var på den anden ende. 

Men nu er der ikke bare fred, nu er der ro omkring mig. Jeg har nemlig gået en ”rigtig” pilgrimsvandring: Til fods ud af byen, ned ad bjerget, forbi grønne marker, høje pinjer og grå oliventræer ned til stedet, hvor det hele begyndte, San Damiano.

Dengang en lille forfalden kirke, hvor Frans hørte Kristus sige: ”Gå og byg min forfaldne kirke op”. Senere blev det hjemsted for Clara og hendes søstre, begyndelsen til clarisserne, den anden fransiskanske orden.

Clara ville være fattig
Jeg har naturligvis aldrig mødt Clara. Hun døde i 1253 efter at have boet bag disse mure i over 40 år. Men jeg har læst om hende og noget af det, hun selv har skrevet, og det er ikke lige til at glemme. 

Som 18-årig sneg hun sig ud ad en bagdør i sit rige hjem på kirkepladsen i Assisi for at slutte sig til Frans og blive en del af den bevægelse, der bevægede ham. Hun ville være fattig. Ikke bare sådan på den ”økologiske” måde, men rigtig fattig. 

LÆS OGSÅ: Assisi - legendernes by

Hun ville intet eje, og det kloster, som Frans anbragte hende i her og – meget mod hendes vilje - gjorde hende til leder af, skulle heller ikke eje noget andet end lige tag over hovedet og lidt tøj på kroppen. 

Maden skulle Frans og hans venner tigge til ”de små fattige fruer”, som Frans kaldte dem, for de ville ikke ud ad en dør. De ville være der inde og bede. Hver gang en flink pave eller biskop forsøgte at tale Clara til fornuft og få hende til at acceptere bare en smule økonomisk sikkerhed – for hendes egen skyld, naturligvis - blev hun fuldstændig hvidglødende. Hun ville ikke eje noget.

Fattigdommen var vejen til evig frihed
Mit første spørgsmål til Clara var: Hvorfor denne totale fattigdom? Det var ikke af sociale grunde. Det var ikke i solidaritet med tidens og stedets fattige. Det var fordi sådan levede Jesus Kristus. Og Clara ville bruge sit liv – det hele – på at følge Jesus, og hun var meget stædig.

LÆS OGSÅ: Hvordan går jeg fra Danmark til Rom?

Da jeg kom her ned til den lille plads foran klosteret (som nok er ændret en del siden Claras dage), var mit næste spørgsmål til hende: Hvorfor skulle du absolut mure dig inde i et kloster for at følge Jesus? 

For lidt siden stod jeg oppe ved det, der nu kaldes ”Claras lille kor” og kiggede ud ad et vindue over Umbriens grønne slette til de fjerne bjerge og kunne (næsten) høre hende svare mig: ”Jeg lukkede mig da ikke inde. Jeg gik ud i friheden vendt imod Guds evighed”.

Så fik jeg den besked. Det passer i grunden meget godt til det billede, jeg har af Clara. Hun var et særdeles rigt begavet menneske og en stor personlighed. Sådan et menneske kan man ikke lukke inde. Hun valgte friheden.

Og det betyder så, at det er mig, der er lukket inde, tænker jeg, mens jeg sidder her i skyggen bag søjlerne foran Claras kloster. Hvis jeg ikke vælger – som Clara – at leve vendt imod Guds evighed i følgeskab med Jesus, så er der nok en del af det, Clara ville kalde for værdiløs rigdom, der vil spærre mig inde.

Der er noget at tænke på, når jeg nu om lidt begiver mig på vej op ad bjerget tilbage til byen. Jeg skal bare sidde lidt endnu og mærke freden og lytte til stilheden, som kun brydes, når lavmælte pilgrimme eller en sortklædt søster krydser pladsen.

Fred og alt godt!

Peter Grarup er pensioneret sognepræst og pilgrimsvandrer.

Sankt Frans' kirke i Assisi med optog på hans festdag. Foto: Peter Grarup
Optog foran Sankt Frans' kirke i Assisi på hans festdag. Foto: Peter Grarup
Forpladsen i San Damiano med en "de fattige fruer" som søstrene i klostret hedder i skarpt trav. Foto: Peter Grarup
Udsigte til Assisi fra forpladsen i San Damiano. Foto: Peter Grarup
Forpladsen i San Damiano set mod kirken. Foto: Peter Grarup
Den indre går i San Damiano med Claras brønd og nutidige blomster. Foto: Peter Grarup