Kan pilgrimsvandring bruges til utilpassede unge?

Jeg vil selv stille mig skeptisk overfor at bruge Caminoen som straf - det skal helst være lysten, der driver fødderne frem, mener Henrik Friediger formand for Foreningen af Danske Santiagopilgrimme

Man skal naturligvis ikke forhindre pædagoger i at nytænke den kendte model med 'overlevelsestur i vildmarken' i forhold til unge med problemer, skriver Henrik Friediger, der er formand for Foreningen af Danske Santiagopilgrimme

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Har I noget kendskab til brugen af en pilgrimsvandring i forhold til utilpassede unge?

Jeg har ladet mig fortælle, at de bruger Caminoen i Flandern som en form for afsoning, men kan ikke finde noget om det.

Venlig hilsen
Preben

Svar:

Kære Preben

Jeg kender ikke noget til det flanderske projekt og ved ikke, hvad jeg skal stille op med betegnelsen 'utilpassede unge'.

LÆS OGSÅ: Kirker når unge med praktiske projekter

Men der har været diverse småprojekter, hvor man har taget unge med på Caminoen - se for eksempel artiklerne side 80ff i Pilgrimmen nr. 22, der kan læses her, og der kommer forhåbentlig endnu en artikel med lignende indhold i Pilgrimmen 26 (altså ikke det førstkommende nummer 25, der lige nu er i trykken).

Ligeledes er der det projekt som Stine Bosse stod for, og som der har været en fjernsynsudsendelse om for nogle år tilbage.

LÆS OGSÅ: Stine Bosse: Jeg lærte meget om mig selv på Caminoen

Jeg vil selv stille mig skeptisk over for at bruge Caminoen som straf - det skal helst være lysten, der driver fødderne frem - og det er også et sted, hvor der er let til alkohol og diverse andre stoffer, hvis det er det, der trækker.

Men naturligvis kan man ikke forhindre folk (pædagoger) i at nytænke den kendte model med 'overlevelsestur i vildmarken' i forhold til unge med problemer. Bare det ikke er stoffer, der er problemet.

LÆS OGSÅ: Give en pilgrimsvandring i konfirmationsgave

Venlige hilsener
Henrik Friediger
Formand for Foreningen af Danske Santiagopilgrimme

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Pilgrimsvandring.dk har inviteret pilgrimspræster og -vandrere, teologer og historikere fra forskellige foreninger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om pilgrimsvandring". Alle svar i "Spørg om pilgrimsvandring" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad pilgrimsvandring.dk mener.