Spørg

Hvorfor går pilgrimme med muslingeskaller?

For dem, der kender og respekterer traditionen, gælder det, at jakobsskallen først indsamles ved strandene nær Finistere som et minde om pilgrimsfærden og som et symbol på den forvandling, vandringen måske har medført, skriver pilgrimsleder Torsten Junge. Foto: Wikimedia Commons

Muslingeskallen er et særligt symbol for pilgrimme, der vandrer til Santiago de Compostela, og legender om apostlen Jakob forklarer hvorfor, skriver pilgrimsleder Torsten Junge

Spørgsmål:

Hvad er historien bag Jakobsskallen? Hvorfor skal man have en muslingeskal med hjem, når man har gennemført Caminoen?

Svar:

Muslingeskallen eller østersskallen er blevet et særligt symbol for den pilgrim, der vælger at vandre mod Santiago de Compostela.

LÆS OGSÅ:Caminoen - verdens ældste pilgrimsrute

For at forstå hvad der ligger bag, må vi dykke ned i det legendestof, som fortæller om Santiago, Sankt Jakob eller Hellig Ib, som han også kaldes på dansk.

Den Jakob, vi taler om, er broderen til Johannes. Jesus kaldte dem Tordenbrødrene, efter de engang (forgæves) havde bedt Jesus om at nedsende lynild over en særligt ugudelig landsby, som ikke ville tage imod dem.

Efter sit forsøg på at kristne den Iberiske halvø, få årtier efter Jesu død, vender Sankt Jakob tilbage til menigheden i Jerusalem. Som den ildsjæl han er, lægger han sig snart ud med den romerske øvrighed og bliver henrettet ved halshugning.

Jakobs disciple bortfører den døde, anbringer ham i en båd i Haifa og sætter sejlene. Ved vindens og Herrens engles hjælp sejler båden hele vejen syd om Gibraltar og lander slutteligt på Galiciens kyst.

Netop på det tidspunkt båden ankommer med Sankt Jakob, rider en fornem rytter forbi på stranden. Han kaster øjeblikkeligt gangeren i vandet for at bringe båden sikkert i land, desværre går både hest og rytter under, men reddes ved guddommelig indgriben. Da de kommer frelst i land, er både rytter og hest dækket med skinnende, hvide muslingeskaller.

Op igennem middelalderen, da pilgrimsvandringen tog til, blev det almindeligt, efter det store pilgrimsbesøg i katedralen i Santiago, at fortsætte vandringen de små hundrede kilometer mod Finistere, Verdens Ende. Her brændte man de gamle, smudsige pilgrimsklæder på stranden og iførte sig nyt, som et tegn på den fornyelse, man havde oplevet ved at fuldføre vandringen.

Det indebar også, at man fandt en karakteristisk muslingeskal på stranden og bragte den med hjem.

I dag kan muslingeskallen købes langs hele Caminoen, og ofte bliver den hængt om halsen eller sat på rygsækken ved vandringens begyndelse. Men for dem, der kender og respekterer traditionen, gælder dog stadig, at jakobsskallen først indsamles ved strandene nær Finistere som et minde om pilgrimsfærden og som et symbol på den forvandling, vandringen måske har medført.

Selv faldt jeg helt ud af traditionen på min første pilgrimsfærd i 2002. Efter en varm og støvet dag på den franske Camino ankom jeg til en landsby med et lille gites d etape (herberg).

På trappen op til indgangen helt inde bag den åbne dør hang en hel række af forgyldte skaller. Impulsivt spurgte jeg kvinden, der skrev os ind:

"Den muslingeskal bag døren er der ingen der kan se, kunne den ikke få lov at hænge på min rygsæk?

Og minsandten - jeg fik den overdraget oven i købet med et varmt smil.

Fra sit uanselige sted bag døren lyser den nu op på min rygsæk, hvor end jeg færdes - og fortæller om pilgrimmens gyldne drøm.

Torsten Junge
Pilgrimsleder og foredragsholder