Hvilke gode tip er der til ruten Porto-Santiago?

Vi har gået ruten to gange, i 2005 og 2007. Det er jo allerede længe siden, så der er nok en del forandret, men det er en meget smuk tur uden mylder, svarer de erfarne pilgrimsvandrere Kirsten og Ove Wichmann

Spørgsmål:

Kære pilgrimsvandring.dk

Jeg har vandret den franske pilgrimsvej og skal nu til september prøve ruten Porto-Santiago. Jeg mangler lidt hjælp angående transport. Hvordan kommer jeg til Porto? Går der tog fra Madrid?

Med venlig hilsen
Bente

Svar:

Kære Bente

Vi har gået mange pilgrimsture i både Tyskland, England, tre gange på den franske rute, to gange den portugisiske og tre gange på Sølvruten.

LÆS OGSÅ: Hvordan er ruten fra Porto til Santiago?

Jeg vil skrive lidt om turen Porto-Santiago. Vi har gået den to gange, i 2005 og 2007. Det er jo allerede længe siden, så der er nok en del forandret, men det er en meget smuk tur og især vidunderlig, efter vi havde gået tre gange på den franske rute. Her er ingen mylder.

Man kan komme til Porto fra Kastrup over Frankfurt. Lufthavnen ligger et godt stykke fra byen, men man kan tage airbussen derind. Find et hotel og brug en dag på at udforske Porto, som består af stejle gader brolagt med små fliser, store brosten og høje maleriske bygninger med vasketøj.

Man starter turen med at gå til katedralen og få det første stempel, ser på museet og klosteret, og derefter til havnen af stejle trappetrin (Porto er byen med trapper og brosten).

Den lange bro i to etager går over floden Duro til Vilar Nova de Gaia, hvor alle portvinshusene befinder sig.

Næste dag starter man mod Vilarinho, der ligger 13 kilometer væk. Turen er temmelig kedelig den første dag, da det er et fabrikskvarter, vores råd er at køre med bus eller taxa det stykke (buslinie 7, 46 eller 95).

Der er ingen mulighed for at overnatte i Vilarinho, og man må videre til refugiet i San Pedro de Rates. 30 kilometer er for stor en mundfuld at starte med, der er brosten hele vejen. Refugiet er en gammel landbrugsejendom, her er pænt med flere værelser. Nøglen hentes hos den lille købmand overfor, hvor man kan købe madvarer.

Turen mod Barcelos starter ret pænt, men det varer ikke ved, så er der brosten igen. Man passerer middelalderbroen over floden Ave, senere endnu en gammel bro over floden Este, og man går mellem murene på de store ejendomme. Man kommer til Junqueira efter at have gået langs med indhegningen til Saint Simao-klostrets skove.

Dyr ser man ikke på markerne. Brosten er der nok af, og det er hårdt for fødderne, så man skal have gode støvler. Efter Junqueira er vejen ret charmerende, og den løber mellem marker og skov til Arcos, hvor man igen krydser en gammel bro over Este.

Fra Barcelos til Ponte de Lima er der 31 kilometer, man går gennem små bitte byer ud i åbent land. Man passerer vinmarker, og turen er meget smuk.

I Ponte de Lima bliver man modtaget af en stor allé med plataner; her er ikke et refugie, men der er et vandrerhjem. Det åbner desværre først kl. 18 (man kan forsøge sig på brandstationen, ofte er det muligt at få en overnatning der).

Fra Ponte de Lima til Rubias er der 17 kilometer. Man starter turen med at gå over floden Lima ad den gamle bro, og her kommer man straks ud på levadaerne; det er om at have tungen lige i munden.

LÆS OGSÅ: Er Camino Primitivo for anstrengende?

Man møder også stenene, desværre ingen barer. Når det er muligt, går vi på bar og køber en cafe solo, en lille bitte kop stærk kaffe med sukker (vi bruger aldrig sukker hjemme, men her er det godt). Vi får masser af energi og spurter af sted. I Portugal er der to mundfulde i en kop, og i Spanien tre, og den koster 1 euro.

Her er stejle bjerge, op og ned, der skal pustes, og det bliver der mange gange. Turen er flot med mange mystiske vandveje. En vandvej/sti er veje med store sten, hvor vandet løber lystigt igennem. Det er om at holde balancen; stokken kommer til sin ret.

Der er et refugie i S. Roque (Rubiàes), og videre herfra går ruten til Valenca og Tui, der er cirka 20 kilometer. Valenca er grænseby mellem Portugal og Spanien, og i byen er der et refugie.

Man kommer til Spanien ad den lange bro over floden Minho (i ældre tid blev man sejlet over). Grænsebyen på den spanske side hedder Tui og er en rigtig hyggelig by. Spanierne bruger mange penge på at hygge sig på cafeerne.

Refugiet i Tui er godt, mange starter herfra. Herfra er der cirka 16 kilometer til Porrino, men turen er ret kedelig gennem fabrikskvarterer (vi var af sted i september, og det var bælgmørkt om morgenen indtil klokken 8). Da vi kom dertil, var der ikke noget refugie, men et vandrehjem, hvor nøglen skal hentes hos politiet.

Vejen mod Redondela er over to lange, stejle bakker. Gaven, når man kommer frem, er et flot refugie. Vi havde også i mange dage været henvist til vort eget selskab, men nu var der flere på ruten.

Men - der er jo altid et men - selvom der var flot, havde det et stort minus: man kan først få noget at spise hen ad klokken 21, og meget fikst lukkede de refugiet klokken 20. Er man der helt alene, kan man ikke få mad. Men vi døde ikke af sult denne dag, en canadier lukkede os heldigvis ind.

Redondela-Pontevedra er omkring 18 kilometer. Dagen var drøj, tænk, at bare 18 kilometer kan være så anstrengende. Turen var køn, men det kneb lidt at nyde det, når man skal knokle op fra fjorden til et højt bjerg ad stenede stier.

Refugierne åbner ikke så tidligt, men så kan man jo gå på bar og læske sig med kold hvidvin.

Refugiet er godt, men man må ikke lave mad, der lugter, kun ris eller pasta. Der er vaskemaskine og have til at hænge tøj i. Det er skønt. Vi havde dog et åndssvagt lys, der gik ud hvert minut. Grenene vokser jo ikke ind i himlen.

Fra Pontevera til Caldas de Reis er der cirka 23 kilometer. Dagen starter som sædvanlig med en stor bakke, men inden man kommer ind til selve byen midt på et stort torv, er der et stort springvand med legende børn af bronze. Det er Spanien berømt for.

LÆS OGSÅ: Billedserie: Camino-vandring er andet end ferie

Bagefter over floden Ulla ad den lange bro med muslingeskaller. I byen er der to store kirker. Vejen er rimelig, men vi slipper ikke for stenene i forskellige størrelser. Men fodbade får vi dog også...

Da vi kom til byen, var der ikke et refugie, og vi forsøgte os med nogle hoteller. Her var de ikke vilde med at få rygsæksgæster. Det var 35 grader i skyggen, og vi var ved at dåne, men endelig fandt vi et hotel. Desværre betalte vi, førend vi så værelset, og det eneste vindue var ud til en lukket terrasse. Så sørg for at se værelset, inden du betaler.

Fra Caldas de Reis-Padron er en vandring på cirka 17 kilometer. Ad Bermana-dalen går man igennem et uforglemmeligt stykke med skov. Vi kom til Cruceiro, en lille landsby, og passerede kirken, som var lukket. Vejret var skiftet, fra 35 grader i skyggen er det nu kun 16 grader. Heldigvis blev det varmere i løbet af dagen.

Der er en vidunderlig natur langs med floden Valga. Vi passerede mange afbrændte skove - et trist syn - og kommer igennem en stor kløft, inden vi kommer til Padron, hvor dagens tur ender.

Refugiet med 64 senge befinder sig på en top ved Kammelliter-klostret Covento do Carmen, det er ikke åbent for offentligheden. Her åbner refugiet klokken 17.

Padron er byen, hvor skibet med liget af Jakob gik på grund, efter han var blevet halshugget af kong Herodes.

Fra Padron tog vi mod Teo og et pænt lille refugie, hvor vi hyggede os med seks andre pilgrimme inden den sidste tur til Santiago. Vi startede som sædvanlig klokken 8. Vi er som de gamle cirkusheste; vi skal af sted på klokkeslættet.

Denne dag var meget drøj, vi gik mod Santiago over ældgamle byer, hvor det halve af byen var faldet sammen. Det er faktisk ret spændende at gå der. Vi kom forbi et megastort stenbrud, hvor de huggede marmor.

Vejen til Santiago er ganske anderledes end på de franske ruter; her er det opad over tre kilometer.

Det er nærmest et chok, når man kommer ind til byen det sidste stykke gennem parken. Det er som en myretue med cafeer allevegne, og dét efter vores smukke tur i fred og ro.

Vi er glade for at have oplevet Santiago allerede i 1997. Det er længe siden, og der er sket meget i disse år.

Man kan gå ind på www.mundicamino.com, hvor kan man finde alt om refugier, hvor man kan købe mad og så videre.

Man kan også vælge fra Porto at gå turen over Braga og tage en overnatning i den lille bar i Covela. Man passerer det store kloster i Vilar Nova Familaco. Der står i vores bog, at man kan få en overnatning, men det er ikke korrekt.

LÆS OGSÅ: Hvem arrangerer rejser til Caminoen?

I Braga er den spændende kirke Bom Jesus et besøg værd. Man kan tage bussen til Barcelos og komme ind på ruten igen. Her er en mulighed for en overnatning på et hospital, men det er samme pris på et hotel, når man beder om et værelse til pilgrimspris.

Med venlig hilsen
Kirsten og Ove Wichmann