Brugte danske pilgrimme kors som pejlemærker?

Der har været mange kors i landskabet, og nogle af dem har stået i nærheden af veje eller ved kysten. Men de markerede ikke specielt pilgrimsruter, skriver museumsinspektør Poul Grinder-Hansen

Spørgsmål:

Kære brevkasse,

Var der ikke kors ved de danske pilgrimsruter, der kunne angive retningen, og hvor man kunne bede, eller er det kun sydpå, at man har det?

Venlig hilsen
Keld Midtgaard

LÆS OGSÅ:
Hvilke ruter fulgte danske pilgrimsvandrere i middelalderen?

Svar:

Kære Keld Midtgaard

I nyere tid er sådanne trækors rejst af danske katolikker ved landevejen mellem Knud Lavards gravkirke i Ringsted og Haraldsted, hvor han blev myrdet. Men de landevejskors er jo ikke middelalderlige.

Stednavne vidner om, at der har stået mange kors rundt om i det danske landskab i middelalderen, opsat af forskellige grunde. Nogle kors var rejst ved kildevæld, og de markerede således steder, der blev anset som hellige.

Andre kors kunne være rejst ved færdselsårer eller langs kysten. De kunne bruges til andagt, men i al fald korsene langs kysten tjente samtidig som sømærker (vi har for eksempel stednavnet Korsør, det vil sige korset på næsset, og Kasser Odde i Østjylland, eller Korshavn på Avernakø, der nævnes 1442).

Korset af træ, der står på Hellig Anders Høj ved Slagelse, går utvivlsomt tilbage til middelalderen, selv om det er fornyet flere gange siden. Efter traditionen skal det være rejst på det sted, hvor præsten Anders fra Slagelse vågnede op efter en mirakuløs, lynhurtig hjemtur fra en pilgrimsrejse til Jerusalem.

Kors kunne også blive rejst på steder, hvor et menneske var blevet slået ihjel - en skik, der stadig kendes fra Sydeuropa.

Kors var også meget almindelige som grænsemarkeringer, for eksempel mellem to landsbyers jorde. Det kunne både være oprejste kors og sten, udlagt i korsform på jorden. Også sten med indhuggede kors forekom.

Der har kort sagt været masser af kors i landskabet, og nogle af dem har stået i nærheden af veje eller ved kysten. Hvis en pilgrim passerede sådan et kors, ville det sikkert være en god og from handling at bede en bøn. Men man kan altså ikke sige, at de specielt markerede pilgrimsruter.

Venlig hilsen

Poul Grinder-Hansen
museumsinspektør, cand.mag.
Danmarks Middelalder & Renæssance
Nationalmuseet