Menu Udgivet af Kristeligt Dagblad

Pilgrimsruter i Norden

I vores nordiske nabolande er der rig mulighed for smukke naturoplevelse og åndelig fordybelse.
Af Elisabeth Lidell

Overvejer du at tage på pilgrimsvandring i Norge, Sverige, Finland, Island eller Grønland? Få inspiration her

Tendensen er tydelig i hele Norden: pilgrimsvandringen har fået et solidt comeback i løbet af nogle få år.

Her er en guide til gode pilgrimsruter i Norden.

Sverige
I Sverige kommer flere og flere mennesker til Vadstena som nutidige pilgrimme. Derfor har man i 1996 indrettet et Pilgrimscentrum, som drives af Linköping Stift i nært samarbejde med menigheden i Vadstena. Her afspejles den økumeniske ånd både i samarbejdet med den katolske kirke, begge klostre samt frikirkerne.

Pilgrimscentrum besøges hvert år af hundredtusinder af pilgrimme og turister, der besøger den hellige Birgittas klosterkirke. Her er to pilgrimspræster ansat. Sveriges kristne Råd (som repræsenterer de fire kristne familier den katolske, den ortodokse, den evangelisk-lutherske og frikirkefamilien) har igennem mange år forsøgt at tolke sit arbejde ud fra det tolkningsmønster, som pilgrimstanken udgør.

Det samme gælder foreningen Pilgrim i Sverige, en interesseforening for den svenske kirkes stifter, museer, hjemstavnsforeninger, vandrelaug, Den svenske Turistforening, forskellige frivillige organisationer og så videre.

Pilgrimsvandringer bliver i dag arrangeret hundredvis af steder i landet, ofte som et samarbejde mellem kirke og lokalsamfund. Dialogen med skoler, næringsliv, idrætsforeninger og frivillige organisationer er øget gennem de senere år. Samtidig ses pilgrimsopgaven som en del af stifternes arbejde (på linie med diakoni) hver af de 13 stifter har således en pilgrims-kontaktperson, som finansieres via kirkeministeriet.

Udbygningen af gamle og nye pilgrimsruter i hele landet kan så småt føre til et sammenhængende rutenet. Det kommer til at støtte mennesker i at gå den ydre vandring. I dag er der for eksempel:

  • Rombo-ruten, som går fra Selånger til Trondheim gennem hele Skandinavien
  • Kloster-ruten, som går fra Østersøen til Vättern
  • Dag Hammarskjöld-ruten, som går fra Abisko til Nikkaloukta
  • Olofs-ruter, der indvies i Sydsverige
  • PilgrimsvägenSkåne Blekinge, som er en del af den lange vej, som i fremtiden forbinde Santiago de Compostela i Spanien med Vadstena i Sverige og Nidaros i Norge
  • Se flere svenske pilgrimsruterher

I løbet af de sidste par år er pilgrimsbevægelsen eksploderet i Sverige og kan nærmest ses som en ny vækkelse både lokalt, regionalt og nationalt.

Norge

I Norge er der en god gammel tradition for vandring. Her har det indlysende mål altid været domkirken i Nidaros i Trondheim med resterne af Olav den Hellige, den norske konge, som indførte kristendommen. Ruter findes her:

I 1994 oprettedes Nordens første pilgrimspræstestilling dér, og 1997 blev ruten fra Oslo til Trondheim over Hamar og Dovre genindviet - Nordens længste sammenhængende rute. Vandringer arrangeres nu rundt omkring, bl.a. med hjælp af de pilgrimspræster, som er ansat i den norske kirke akkurat som i Sverige.

I Trondheim er etableret en Pilgrimsgård for bedre at kunne tage imod alle de pilgrimme, som kommer fra alverdens hjørner ikke mindst under OLSOK-fejringen, Olavs-dagen, den 29. juli hvert år.

Flere nye ruter er åbnet inden for de sidste par år:

Samtidig arbejdes der på at åbne ruten Tønsberg-Oslo.

Desuden arrangeres Pilgrimsdage på Dovre Fjell med vandringer, gudstjenester, samtaler, koncerter og lignedne. I Oslo findes et pilgrimskontor, der udgiver bladet Pilegrimen.

Se flere pilgrimsruter i Norge her

Finland
I Finland er der åbnet et pilgrimscentrum i Sibbo uden for Helsingfors. Dér i de svensktalende områder arbejder man med at udvikle pilgrimstanken, først og fremmest i Borgå Stift.

I Finland er der en Henriks-rute, opkaldt efter nationalhelgenen biskop Henrik. Indtil videre synes udviklingen ikke at være så stærk som i de øvrige nordiske lande, men vandringer finder sted rundt omkring ikke mindst til det kendte Valamo Kloster. Dialogen med den stærke ortodokse tradition i Finland kan utvivlsomt udvikles fremover.

Island
På Island har man indrettet en ny pilgrimsrute mellem Skalholt (bispesæde og pilgrimsmål på Island) og Tingvellir (stedet for altingets fødsel for over 1000 år siden).

Islændinge har ligesom nordmænd, en gammel tradition for vandring, hvor familier og forskellige slags grupper vandrer på den islandske tundra oven på de stivnede lavamarker. Mennesker med interesse for folkesagn, eventyr, islandske sagaer, historie, natur, geologi og kristendom kan opleve sig som rejsende på vej til Emmaus. Vandringen ses som en slags kristendom for alle sanser.

Grønland
I Grønland er Tjodhildekirken genopbygget som et internationalt og økumenisk valfartssted. Tjodhilde var Erik den Rødes hustru og den første til at modtage dåben i den Nye Verden. Umiddelbart efter, i år 1000, lod hun opføre en lille kirke, den første på den vestlige halvkugle.

For fyrre år siden blev fundamentet til denne lille kirke fundet af arkæologer, og efterfølgende er både Tjodhildes Kirke og Erik den Rødes Langhus blevet genopført i år 2000 i Qassiarsuk som en gave til Grønland fra de øvrige vestnordiske lande i anledning af årtusindskiftet og Leif den Lykkelige-jubilæet.

Tjodhildekirkens bestyrelse, Gardar Foundation har den vision, at den lille tørvekirke på Grønlands sydspids kan blive et populært valfartssted fremover for mennesker, der er trætte af stress, støj, forurening, materialisme og længes efter en spirituel dimension. Den vældige natur skaber klangbund for evangeliet og stemmer sindet til andagt. Her har man mulighed for at finde tilbage til roden af kristendommen i det høje Nord, enkelheden, naturen, stilheden - og Gud.