Månedens pilgrim

Nattergale og stilhed på Athos

Palle Thordal er månedens pilgrim

Månedens pilgrim er den tidligere provst Palle Thordal, der altid har været dybt engageret i det økumeniske arbejde

Leder af den økumeniske kirkevandring i København, tidligere provst Palle Thordal, er månedens pilgrim. Han har ikke gået nogen klassiske pilgrimsvandringer, men han har i mange år været leder af Alban- og Sergijsamfundet, som hvert år arrangerer den økumeniske kirkevandring i København, hvor mere end 700 kristne fra flere kristne retninger i løbet af en eneste januar-aften vandrer til seks forskellige kristne kirker i kvarteret omkring Bredgade, Nyboder og Østerport.

Men Palle Thordal har også tilbragt tre dage og tre nætter på den græske halvø og delvis selvstyrende munkerepublik Athos, der stadig hører under den økumeniske patriark i Istanbul. Athos har 20 klostre og 12 munkelandsbyer – og er forbeholdt mænd på alle tænkelige måder. Der må således kun være mænd på halvøen, hvad enten der er tale om mennesker eller om dyr.

Kvinder – og det gjaldt også kejserens kone, dengang der var en kristen byzantinsk kejser – må blive i den nærliggende havneby, hvorfra man sejler ud til halvøen Athos.

Hvornår begyndte du at gå pilgrimsvandring?
Ja, min eneste pilgrimstur var de tre dage og tre nætter på Athos i 2007, hvor jeg sammen med min kollega fra Sverige domkirkekaplan i Linköping Thomas Stoor tog af sted.
 
Inden havde vi dog måttet sørge for at få en masse på plads. Der kommer nemlig kun 100 pilgrimme ind på Athos om dagen – og heraf kun 10 ikke-ortodokse som os. Så vi havde hjemmefra ansøgt om pas og tilladelser til at bo på klostrene og medsendt skrivelser fra biskoppen med mere.

Så at komme til Athos og de tre klostre, hvor vi overnattede, var en omstændig proces. Men det var det hele værd, da vi stod på båden til Athos. En båd, som man i øvrigt kun kan komme ombord på, hvis man har passene til halvøen i orden.

LÆS OGSÅPilgrimsvandring er at forny min tilladelse til at være i verden
 

Hvorfor går du pilgrimsvandring?

Livet på Athos er meget enkelt. Munkene har delt døgnet ind i to halvdele: 12 timers nat og 12 timers dag. Derudover er dagen delt på otte timer til arbejde, otte timer til bøn og otte timer til søvn. De spiser også kun to gange om dagen – og i fastetiden kun en enkelt gang: Om morgenen og om aftenen, lige inden deres dag begynder ved 21-tiden på nutidstid. Men munkene på Athos kører stadig efter den gamle romerske tid, så derfor.

Vores dage på Athos foregik ved at stå op og deltage i morgenbønnen Laudes og spise morgenmad sammen med munkene og derpå så gå eller sejle til det næste kloster. Athos er en ø med stejle klipper og det mere end to km høje Athos-bjerg, så nogle gange var det nemmere at sejle rundt om øen end at gå over øen, der er 56 km lang og otte km bred.

Undervejs kunne vi så spise noget af det brød, som vi havde købt inde på fastlandet og havde med i vores tasker. For vi var jo ikke vant til ligesom munkene at skulle vente med at få mad til om aftenen, hvor vi ankom til et nyt kloster for at spise og sove og deltage i bønnerne.

Den første nat var vi på Store Lavra, det ældste kloster, dernæst Simonopetra, der ligger på klippen 300 m over havet og endelig tilbragte vi sidste nat på Xeropotamou, men i løbet af den dag gik vi også igennem det store russiske kloster Panteleimon. Vi ville meget gerne have besøgt nogle flere klostre. Men desværre kunne vi ikke få tilladelse til at være længere tid på øen, men vi nåede da nogle klostre – og også nogle med forskellige baggrund.

LÆS OGSÅAt være pilgrim voksede ud af stien mens jeg gik 

Klostrene på Athos er nemlig meget forskellige og med mange forskellige nationale baggrunde som fx serbisk, bulgarsk, græsk og russisk – og der er stor frihed blandt de enkelte klostre, hvordan de indretter sig i deres bønsliv. Munkene kan også vælge at leve som en eremit, både for altid og i en kort periode. Derudover er Athos kendt for sine cirka 20.000 ikoner, hvoraf nogle anses som undergørende, især dem der ifølge traditionen er malet af evangelisten Lukas.

Hvilken rute vil du anbefale andre at gå?
Athos er generelt meget spændende. Udover at have tilladelserne på plads vil jeg anbefale, at man tager til nord- eller sydsiden og så vælger tre klostre, der er tæt på hinanden. Som ikke-ortodoks er tre dage og tre nætter nemlig det længste, som man kan få lov til at være på Athos. Alle – også kvinder – kan dog få lov til at komme ombord på en båd, der sejler i nærheden af øen. Så alle kan altså se Athos fra sø-siden, hvis de har lyst til det – også kvinder.

Kan du beskrive dit bedste pilgrimsøjeblik nogensinde?

Overalt på Athos er der en stor stilhed, som kun brydes, når der fx skal fældes et træ. Det er helt specielt at opleve en sådan ro og en sådan stilhed. Men ellers var det den tre km lange vandretur gennem det op mod 2,5 meter høje krat, som vi gik i ved det russiske kloster. Der midt imellem blomstrende gyvelbuske hørte vi hele vejen den smukkeste nattergale-sang fra mange nattergale.