Krarup parkerer vandrestøvlerne

Klosterrutens far slipper sit livsprojekt. Lidt vemodigt, konstaterer Jens Kristian Krarup, men man skal holde, mens legen er god

Livets labyrint er navnet på den vandkunst, som siden 1999 har pludret sit stille organiske liv på den nye afdeling af kirkegården i Løgumkloster. Pilgrimsfontænen, kalder Jens Kristian Krarup kunstværket. I den er indhugget en labyrint, inspireret af valfartskirken i Lucca i Italien.

LÆS OGSÅ: Som en opdagelsesrejsende drevet af nysgerrighed

Labyrinten blev i middelalderen ofte brugt som symbol på livsvandringen fra fødsel til død og er samtidig et gammelt pilgrimssymbol, idet pilgrimsvandringen opfattes som et billede på livsvandringen.

I modsætning til de hedenske labyrinter, hvor man skulle fare vild og ikke finde ud igen, viser de kristne labyrinter, som den i Løgumkloster og Lucca, vejen frem til Kristus dér, hvor vi som kristne hører hjemme, forklarer den tidligere rektor for Folkekirkens Pædagogiske Institut, som gik på pension i 1996, og siden har været på vandring.

I syv fulde arbejdsår har han gået og cyklet på kryds og tværs gennem Danmark for at virkeliggøre sit livsprojekt, Den Danske Klosterrute, som helt er Jens Kristian Krarups opfindelse, men nu er han 77, og nu parkerer Krarup vandrestøvlerne.

Man skal holde, mens legen er god, og min kone vil også gerne se lidt mere til mig, forklarer han. Derfor bliver bind 5 og 6 i bogserien om Den Danske Klosterrute de sidste fra hans hånd. De er netop udkommet som hele serien på Unitas Forlag og behandler henholdsvis ruten fra Roskilde til Slagelse og fra Slagelse til Vordingborg.

Sammen med to bøger fra 2010 om Nordsjælland og Roskilde er klosterrutens Sjællands-del dermed dækket ind. Tilbage står fire strækninger, før projektet er fuldendt med i alt 10 guidebøger over den samlede klosterrute fra Helsingør til Frederikshavn. De fire strækning, der endnu mangler at blive beskrevet, er Sydfyn og Det Sydfynske Øhav, Lolland-Falster, og strækningerne Viborg-Aalborg og Aalborg-Frederikshavn. Færdiggørelsen af de resterende fire guidebøger er overdraget Foreningen Den Danske Klosterrute, som Jens Kristian Krarup tog initiativ til for nogle år siden, og som har til formål at arbejde for at bevare klosterruten og øge kendskabet til den og brugen af den. Elizabeth Knox-Seith, kultursociolog og tidligere pilgrimspræst, skal stå som ansvarlig redaktør af bind 7, om Sydfyn og Det Sydfynske Øhav, der skrives i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe.

Så Jens Kristian Krarup har med rettidig omhu, som han udtrykker det, sørget for, at andre tager over, så livsværket fuldføres og lever videre.

Det har jeg det godt med, men samtidig er det selvfølgelig også lidt vemodigt at slippe projektet, erkender den gamle religionspædagog. Klosterruten har jo været mit hjertebarn. Da jeg tog hul på det, mente mange, at det var lidt forrykt, men med årene er det blevet vendt til positiv opmuntring.

Idéen til klosterruten opstod i forbindelse med planerne om en vandretur, der aldrig blev til noget, mellem Løgumkloster og Sorø. Begge steder ligger nogle af de smukkeste og betydeligste kirkebygninger fra Danmarks middelalder, begge bygget af cisterciensermunke. Efterhånden som den middelalderinteresserede Krarup fik arbejdet videre med planerne, voksede projektet til en landsomfattende rute med en samlet strækning på cirka 2000 kilometer. Heraf er, med de sidste to bøger, indtil nu knap 1200 kilometer beskrevet, og Jens Kristian Krarup har været igennem hver eneste meter til fods eller på cykel og ofte flere gange for at fastlægge ruterne.

Klosterruten følger som hovedregel de små stier og veje med ro til at tænke uden at blive forstyrret af trafik. Ruten giver dermed adgang til områder af Danmark, som vil være ukendte for mange.

Selv på Sjælland kan man opleve at gå i timevis ad små skovveje uden at møde et menneske, fortæller Jens Kristian Krarup.

Sværest har det været at fastlægge ruten i de store byer og tætbefolkede områder. Nogle få hundrede meter følger klosterruten de store hovedveje, fordi der ikke har været andre muligheder, men det er undtagelsen. I nogle dele af landet snor klosterruten sig ind og ud mellem en mangfoldighed af kulturseværdigheder, mens andre strækninger, blandt andet i Nordjylland, kan byde på smukke naturoplevelser.

Danmark er jo kendetegnet ved en meget spændende og varieret natur, hvor man på få kilometer møder mange forskellige landskabstyper, i modsætning til for eksempel Sverige, hvor der er kilometervis af nåleskov.

Fra starten var den nye klosterrute ikke tænkt som en pilgrimsrute, men den er kommet til i en tid, hvor interessen for pilgrimsvandringer er vokset til en af de mest livskraftige kirkelige spirituelle græsrodsbevægelser herhjemme og i udlandet. Pilgrimsvandringerne har givet kirken krop og flyttet en del af den ud i Guds skaberværk, og Jens Kristian Krarup har et klart ønske om, at også nutidens pilgrimme vil bruge hans klosterrute. Som labyrinten på kirkegårdens vandkunst i Løgumkloster fører til Kristus, er for ham også den indre rejse afgørende, og her står kristendommen og kirken i centrum.

Derfor har jeg jo fået lagt klosterruten, så den snor sig fra kirke til kirke, ud over at den forbinder 49 af de steder, hvor der blev bygget klostre i middelalderen. Jeg har et håb om, at de, der følger ruten, vil besøge kirkerne og måske læse nogle af de bibelsteder, som er med i mine bøger. Jeg tror, at selve vandringen, ud over de ydre oplevelser, altid også sætter en indre proces i gang, og at vi påvirkes, når vi besøger et kirkerum med dets kunst og symboler, men det er selvfølgelig helt op til den enkelte, hvor meget man kan og vil åbne sig.

I kølvandet på den stigende interesse for pilgrimsvandringer har der også i Kristeligt Dagblad været diskussioner om, hvorvidt der bør stilles særlige religiøse krav, før man kan tale om egentlige pilgrimsvandringer i modsætning til blot almindelige vandreture, som Dansk Vandrelaug kunne have stået for.

Jeg synes, det er positivt, at kirken har genopdaget pilgrimsvandringerne, men mener samtidig, at man skal være varsom med ikke at blive alt for dogmatisk på dette område, så man risikerer at afskære nogle, fordi de tror, at så kan de ikke være med, siger Jens Kristian Krarup. Derfor har jeg valgt at kalde klosterruten for en turist- og pilgrimsvandrerute. Så er det op til den enkelte, hvordan man vil bruge den.

Klosterruten er blevet omtalt som en vandringsretræte. Det, synes jeg, er et godt udtryk: Klosterruten er et tilbud om en vandringsretræte, hvor man får mulighed for at opleve nye områder af Danmark og samtidig kan trække sig tilbage og få ro til at tænke over sit liv. Dette tilbud skal være åbent for alle.